Vindstyrke
Vindstyrke er et udtryk for hvilken kraft en vind kan udøve. Vindstyrken er afhængig af vindhastigheden, som er den vandrette hastighed som de enkelte molekyler i luften bevæger sig med i forhold til omgivelserne,[1] men også af lufttætheden.[2]
Vindhastighed
Vindhastighed måles normalt i enten m/s (meter per sekund) eller knob (sømil per time). Vindhastigheden kan variere meget inden for kort tid. I meteorologiske sammenhænge angives vindhastigheder oftest som middelværdien over 10 minutter.[1]
Vindstyrke
![Uddybende](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png)
I modsætning til vindhastighed måles vindstyrke i Beaufort.[2] Det er en skala som går fra 0 til 12 som blev lavet omkring år 1805 af den engelske admiral Francis Beaufort.[3]
Andre vindstyrkeskalaer
Andre vindstyrkeskalaer er:
- Fujita-skalaen som klassificerer tornadoer efter deres skadevirkning.
- Saffir-Simpson-skalaen som klassificerer tropiske orkaner på den vestlige halvkugle.
- TORRO-skalaen (en) som klassificerer tornadoer, er en udvidelse af Beaufort-skalaen.
Referencer
- ^ a b "Vindhastighed", Vejrleksikon, DMI, hentet 6. juli 2024
- ^ a b "Vindstyrke", Vejrleksikon, DMI, hentet 6. juli 2024
- ^ Beaufortskalaen, DMI, 8. januar 2019, hentet 6. juli 2024