Vindfang
Vindfang er et mindre gennemgangsrum i forbindelse med en indgangsdør til et hus. Rummet fungerer som en sluse og formålet er at reducere husets varmetab, ved at hindre vind, kulde og fugtighed i at trænge direkte ind i bygningen og derved undgå træk.[1]
Vindfanget kan også være en udbygning foran indgangsdøren, hvor væggene fungerer som vindskærm. Vindfanget bruges ofte til lidt grovere fodtøj og jakker.
Et bislag (norsk og svensk betegnelse) eller veranda, er et andet ord for vindfang. Det er en udbygning (vedhæftning eller tilbygning) ved husets yderdør. Funktionen er ligesom vindfang at skærme yderdøren og dæmpe træk ind i huset. Bislaget kan være med delvist åbne sider, så den er mindre effektiv. Bislag forekommer hyppigt i norsk og svensk træbygningskultur.
Udhæng (baldakiner) over husets indgangsdør er også en vejrbeskyttelse. Den beskytter mod slagregn på selve døren, samt personer der venter udenfor.
Se også
Eksterne henvisninger og kilde
- Jens Fleischer, Arkitekturleksikon, ISBN 87-17-07061-9, side 64
- Bislag i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915), bind 3, side 288, skrevet af (arkitekt Erik Schiødte) og arkitekt Carl Brummer
- ^ 'Lufttræk' i Salomonsens konversationsleksikon (2. udgave, 1925) bind 16 side 51, skrevet af (arkitekt Erik Schiødte) og arkitekt Carl Brummer
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Janee, Licens: CC BY-SA 3.0
The cottage called Kullängsstugan was bilt in 1603 by Niels the Sawyer, who lived on the farm at the time. The
year it was built is carved into one of the roof ridges. The building is unusual because it is so old, and
because it has looked almost the same for 300 years. It was unusually large already at the time it was built.
Notice the enormous logs. Kullängsstugan was inhabited up until 1936, when it was donated to Örebro läns museum.
Kullängsstugan was destignated as a historic building in 1970.