Vin Diesel

Vin Diesel
(c) Gage Skidmore, CC BY-SA 3.0
Vin Diesel i juli 2013
Personlig information
Fulde navnMark Sinclair Vincent
Født18. juli 1967 (56 år)
New York City
NationalitetUSA Amerikansk
Kæreste(r)Paloma Jimenez
BeskæftigelseSkuespiller, instruktør, producer, manuskriptforfatter
Aktive år1990-nu

Vin Diesel (født Mark Sinclair Vincent; 18. juli 1967) er en amerikansk skuespiller, instruktør, producer og manuskriptforfatter. Han blev kendt i begyndelsen af 2000'erne, da han havde hovedrollerne i flere succesfulde Hollywood film, herunder The Fast and the Furious og xXx. Han stiftede produktionsselskaberne One Race Films, Tigon Studios og Racetrack Records.

Tidlige liv

Mark Sinclar er opvokset i New York City, som søn af Delora, en psykiater og astrolog.[1][2] Han er af hvid og sort herkomst.[3][4] Han har beskrevet sig selv som "helt sikkert en person af farve"[5] og erklærede at han er "af tvetydig etnicitet – italiensk og en masse andre ting".[6] Han har aldrig mødt sin biologiske far, og blev opdraget af sin afro-amerikanske stedfar, Irving, en instruktør og teaterchef.[1][5] Han fik sin scenedebut i en alder af syv, da han optrådte i børnenes Dinosaur Door, skrevet af Barbara Garson. Forestillingen blev produceret på Theater for the New City i byens Greenwich Village. Hans deltagelse i forestillingen kom, da han, hans bror og nogle venner havde brudt ind i teateret på Jans Street med den hensigt at vandalisere det. De blev konfronteret med teatrets kunstneriske leder, Crystal Field, der i stedet for at tilkalde politiet, rakte dem manuskripter og tilbød dem roller i den kommende forestilling.[7] Han forblev involveret i teatret i sin ungdom og gik på byens universitet Hunter College, hvor hans kreativ arbejde førte ham til at arbejde som manuskriptforfatter. Diesel blev en aktiv filmskaber i begyndelsen af 1990'erne, da han lavede kortfilmen Multi-Facial, som blev udvalgt til screening på Filmfestivalen i Cannes i 1995. Diesel har udpeget sig selv som en "multi-facetteret" skuespiller,[8] som et resultat af tidlige vanskeligheder med at finde roller på grund af sin blandede arv.[9]

I et interview med Conan O'Brien sagde han, at han ændrede sit navn til "Vin Diesel", mens han arbejdede som udsmider på New York City natklub Tunnel, fordi man i denne branche ikke giver sit rigtigt navn ud. Navnet "Vin" er simpelthen en forkortet version af "Vincent". Han fik tilnavnet "Diesel" fra sine venner, der sagde, at han løb af sted med dieselolie under henvisning til sin non-stop energi.

Diesel har en tvillingebror, Paul, en yngre bror, Tim og en søster, Samantha.

Karriere

Diesel i München, april 2005

Diesels første filmrolle var en kort ukrediteret optræden i 1990 i filmen Awakenings. Herefter producerede, instruerede og medvirkede han i kortfilmen Multi-Facial i 1994, en kort semi-selvbiografisk film, der følger en skuespiller der hænger fast i audition processen, fordi han betragtes som enten "for sort" eller "alt for hvid" eller ikke sort eller hvid nok. Han lavede sin første spillefilm i 1997, Strays, et bymæssigt drama hvor han spiller en selvstændig gangsterboss, hvis kærlighed til en kvinde inspirerer ham til at forsøge at ændre sit liv. Skrevet, instrueret og produceret af Diesel, blev filmen udvalgt til konkurrence i 1997 på Sundance Film Festival, hvilket førte til en MTV aftale om at gøre filmen til en serie.

Han spillede derefter med i Steven Spielbergs Oscar-vindende film, Saving Private Ryan. I 1999 fik han kritikerros for sit stemme-arbejde som hovedpersonen i animationsfilmen The Iron Giant. Han fulgte det op med større rolle i branchen – dramaet Boiler Room (2000) og derefter fik han sin gennembrudsrolle som anti-helten Riddick i science fiction filmen Pitch Black (2000). Han opnåede actionhelt super stjernestatus med kommercielle indtjeninger – gaderæs actionfilmen The Fast and the Furious og action thrilleren xXx (2002).

I 2004 spillede han sin rolle som Pitch Blacks Riddick i The Chronicles of Riddick, men det blev en fiasko i betragtning af filmens store budget. I 2005 spillede han en munter rolle i komediefilmen The Pacifier – filmen blev en stor økonomisk succes. I 2006 spillede han en dramatisk rolle som "real-life" gangsteren Jackie DiNorscio i Find Me Guilty. Selv om han modtog kritisk anerkendelse for sin præstation, klarede filmen sig dårligt økonomisk. Senere samme år lavede en en kort cameo i The Fast and the Furious: Tokyo Drift. Diesel blev oprindeligt tilbudt hovedrollen i 2 Fast 2 Furious, men tog ikke mod tilbuddet. Han blev også tilbudt en chance for at gentage sin rolle fra XxX i xXx: State of the Union, men takkede også her nej.

I 2007 blev han sat til at producere og spille hovedrollen som Agent 47 i filmatisering af Computerspillet Hitman, men trak sig tilbage til sidst og fungerede i stedet som executive producer på filmen. I 2008 spillede han med i sciene fiction action-thrilleren Babylon A.D..

Han vendte tilbage til The Fast and The Furious-serien, sammen med alle de skuespillere fra den oprindelige film i 2001 – i Fast & Furious som blev udgivet i 2009. I 2011 vendte han igen tilbage til filmserien, i den femte film, med titlen Fast Five og i 2013 Fast & Furious 6. Han gentog sin rolle som Riddick i den tredje film i serien i 2013, som fik titlen Riddick. I august 2013 fik han en stjerne på Hollywood Walk of Fame.

Personlige liv

Diesel er kendt for sin genkendelige dybe stemme, han har sagt, at hans stemme gik i overgang da han var omkring 15 år, hvilket giver ham en moden klingende stemme i telefonen.[10]

Omkring 2001 datede Diesel sin The Fast and the Furious medspiller Michelle Rodriguez.[11]

Diesel har udtrykt sin kærlighed til Den Dominikanske Republik, og hvordan han relaterer til sin flerkulturelle facetter.[12] Han er også bekendt med præsident Leonel Fernández, og har siden medvirket i en af sine tidligere kampagne annoncer. Los Bandoleros, en kortfilm instrueret af Diesel, blev også filmet i Den Dominikanske Republik.[13]

Diesel foretrækker dating i Europa, hvor der er mindre sandsynlighed for at blive genkendt, og hvor berømtheder ikke er kædet sammen med hinanden. Han foretrækker diskretion omkring sit privatliv.[14]

Diesel har spillet Dungeons & Dragons i over tyve år[15] og skrev forordet til erindringsmønten 30 Years of Adventure: A Celebration of Dungeons & Dragons. I 30th Anniversary of Dungeons & Dragons udstedelse af Dragon, undersøger de, at Diesel spille Dungeons & Dragons og afslører at han havde en falsk tatovering af hans karakter navn, "Melkor", på maven under optagelserne xXx.

Diesel har en datter, Hania Riley, født den 2. april 2008, med sin kæreste, modellen Paloma Jimenez.[16][17] I en artikel i An tEolas, en irsk avis, har Diesel udtalt at han er blevet betragtet som en hård mand, men han er i kontakt med sin bløde side som far.[18]

Filmografi

Skuespiller

ÅrFilmRoleAndre noter
1990AwakeningsOrderlyUkrediteret rolle
1994Multi-FacialMike
1997StraysRick
1998Saving Private RyanPrivate Adrian Caparzo
1999The Iron GiantThe Iron Giant (stemme)Animeret
2000Boiler RoomChris Varick
Pitch BlackRichard B. Riddick
2001The Fast and the FuriousDominic "Dom" Toretto
Knockaround GuysTaylor Reese
2002xXxXander Cage
2003A Man ApartSean Vetter
2004The Chronicles of RiddickRichard B. Riddick
The Chronicles of Riddick: Dark FuryRichard B. Riddick (stemme)Direkte-udgivet-på-dvd; animeret
2005The PacifierLøjtnant Shane Wolfe
2006Find Me GuiltyJack DiNorscio
The Fast and the Furious: Tokyo DriftDominic "Dom" TorettoCameo optræden
2008Babylon A.D.Hugo Cornelius Toorop
2009Fast & FuriousDominic "Dom" Toretto
2011Fast FiveDominic "Dom" Toretto
2013Fast & Furious 6Dominic "Dom" Toretto
RiddickRichard B. Riddick
2014Guardians of the GalaxyGrootStemme
2015Furious 7[19]Dominic "Dom" Toretto
The Last Witch HunterKaulder
2017The Fate of the FuriousDominic "Dom" Toretto
2020Bloodshot

Producer

FilmÅrBeskrivelse
Multi-Facial1994Producer
Strays1997Executive Producer, Producer
xXx2002Executive Producer
A Man Apart2003Producer
The Chronicles of Riddick2004Executive Producer
Life is a Dream2004Dokumentar, Executive Producer
Find Me Guilty2006Producer
Hitman2007Executive Producer
Fast & Furious2009Producer
Fast Five2011Producer

Instruktør og forfatter

FilmÅr
Multi-Facial1994
Strays1997
Los Bandoleros2009

Games

Uddybende Uddybende artikel: Tigon Studios
  1. The Chronicles of Riddick: Escape from Butcher Bay (2004)
  2. The Chronicles of Riddick: Assault on Dark Athena (2009)
  3. Wheelman (2009)

Computerspil roller

Referencer

  1. ^ a b "Vin Diesel Biography (1967–)". Filmreference.com. Hentet 8. september 2010.
  2. ^ "CNN.com – Vin Diesel: From nightclub bouncer to action hero – August 12, 2002". CNN. Arkiveret fra originalen 2. april 2010. Hentet 8. september 2010.
  3. ^ Vincent, Mal (9. august 2002). "xXx". The Virginian-Pilot. Hentet 2. marts 2008.
  4. ^ Wloszcyna, Susan (4. juni 2004). "Vin Diesel, driving on a tankful of cool". USA Today. Hentet 2. marts 2008.
  5. ^ a b "Diesel is running hot". Jam.canoe.ca. 17. februar 2000. Hentet 8. september 2010.
  6. ^ Vincent, Mal (22. juni 2001). ""THE FAST AND THE FURIOUS" VIN DIESEL OPENS THE THROTTLE IN NEW SPEED MOVIE AND JOINS AN ELITE "ACTION – STAR " FRATERNITY". The Virginian-Pilot. Hentet 2. marts 2008.
  7. ^ Krulik, Nancy E. Vin Diesel: Fueled for Success. New York: Simon Pulse, 2002. Page 14.
  8. ^ Noy Thrupkaew (16. august 2002). "The Multicultural Mysteries of Vin Diesel". Alternet.org. Arkiveret fra originalen 23. november 2010. Hentet 8. september 2010.
  9. ^ "Vin Diesel Shifts Acting Career Into High Gear In `The Fast And The Furious' - Brief Article | Jet | Find Articles at BNET.com". Findarticles.com. 9. juli 2001. Arkiveret fra originalen 8. juli 2012. Hentet 8. september 2010.
  10. ^ Vin Diesel on Friday Night with Jonathan RossYouTube
  11. ^ Wloszczyna, Susan (6. august 2002). "Vin Diesel, in high gear". USA Today. Gannett. Hentet 4. februar 2007.
  12. ^ "Vin Diesel to film in DR". Arkiveret fra originalen 1. januar 2015. Hentet 23. juni 2012.
  13. ^ "Vin Diesel "adores" Dominicans, presents 'Los Bandoleros'". Arkiveret fra originalen 7. december 2014. Hentet 23. juni 2012.
  14. ^ "Diesel says rumors about him being homosexual are untrue". Arkiveret fra originalen 3. januar 2013. Hentet 23. juni 2012.
  15. ^ "Vin Diesel of The Chronicles of Riddick Interview". Arkiveret fra originalen 16. juni 2004. Hentet 13. september 2007.
  16. ^ Jordan, Julie (5. juni 2008). "Vin Diesel Becomes a Father". People. Hentet 6. juni 2008.
  17. ^ "New Zealand Herald". Nzherald.co.nz. 9. juni 2008. Hentet 8. september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  18. ^ Fear crua ar an scáileán mór ach athair cineálta sa bhaile Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, An tEolas (irsk), (engelsk)
  19. ^ Furious 7

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Vin Diesel by Gage Skidmore 2.jpg
(c) Gage Skidmore, CC BY-SA 3.0
Vin Diesel at the 2013 San Diego Comic Con International in San Diego, California.
VinDieselMunich2005.jpg
(c) Silsin, CC BY-SA 3.0
Vin Diesel at the 'Pacifier' premiere in Munich April 2005