Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
| Vilhelm | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck | |||
| Regerede | 24. april 1816 – 6. juli 1825 | ||
| Forgænger | Frederik Karl Ludvig | ||
| Efterfølger | Ingen (Titel ændret) | ||
| |||
| Ægtefælle | Louise Karoline af Hessen-Kassel (g. 1810) | ||
| Børn | |||
| Fulde navn | dansk: Frederik Vilhelm Paul Leopold tysk: Friedrich Wilhelm Paul Leopold | ||
| Hus | Huset Oldenburg | ||
| Far | Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck | ||
| Mor | Friederikke Amalie Grevinde von Schlieben | ||
| Født | 4. januar 1785 Lindenau, Østpreussen, Preussen | ||
| Død | 17. februar 1831 (46 år) Glücksborg Slot, Slesvig | ||
| Hvilested | Slesvig Domkirke | ||
| Religion | Lutheransk | ||
Ridder af Elefantordenen.svg) 1811 |
Hertug Vilhelm til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (dansk: Frederik Vilhelm Paul Leopold; tysk: Friedrich Wilhelm Paul Leopold; 4. januar 1785 – 17. februar 1831) var en dansk–tysk prins og officer, der var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1816 til 1825 og herefter hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1825 til 1831. Hertug Vilhelm er stamfar til fyrstehuset Glücksborg og grundlagde dermed et fyrstehus, der omfatter kongehusene i Danmark, Grækenland, Norge og Storbritannien.
Vilhelm var søn af hertug Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og grevinde Friederike von Schlieben.[1] Han tilhørte slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, Huset Oldenborg, hvis medlemmer i generationer havde været i preussisk, polsk og russisk tjeneste.[2] I 1804 sendte hans far ham imidlertid til slægtens hjemstavn i Danmark, hvor han gjorde karriere som officer i den danske hær under Napoleonskrigene. Gennem sit ægteskab med Louise Karoline af Hessen-Kassel i 1810 blev han svoger til Kong Frederik 6., der i 1825 overdrog Glücksborg Slot til Hertug Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Dermed blev den den yngre linje af Huset Glücksborg grundlagt.
Hertug Vilhelm og Hertuginde Louise Karoline fik ti børn, hvoraf den ældste søn, Carl efterfulgte ham som hertug af Glücksborg, mens den fjerde søn blev konge af Danmark som Christian 9. i 1863.
Biografi
Tidlige liv
Fødsel og familiebaggrund
Uddybende artikel: De sønderborgske hertughuse
Vilhelm blev født den 4. januar 1785 på herregården i Lindenau ved byen Braunsberg nær Königsberg i Østpreussen, den nordøstligste provins i Kongeriget Preussen (i dag Lipowina i Polen).[3] Han var det tredje og yngste barn og den eneste søn af hertug Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (1757–1816) og grevinde Friederike von Schlieben (1757-1827).[1] Den nyfødte prins blev døbt med navnene Frederik Vilhelm Paul Leopold[a] og fik sin fjerne slægtning, kronprins Frederik af Danmark og Norge (den fremtidige Kong Frederik 6.) som sin gudfar.
 |
Prins Vilhelms far var overhoved for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, Huset Oldenborg. Familien nedstammede fra Kong Christian 3.'s yngre søn, Hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg, hvis barnebarn Hertug August Philip havde afbrudt forbindelsen til Danmark og var rejst til Tyskland. Der erhvervede han herregården Haus Beck i Westfalen, hvorefter slægten antog navnet Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck.[5] Hans sønner og deres slægt gik i preussisk, polsk og russisk tjeneste.[6] Senest havde både Vilhelms far og farfar haft høje stillinger i den preussiske hær.[4]
Opvækst og uddannelse
.jpg)
Prins Vilhelm voksede op med sine to søstre på Lindenau, hvor han modtog sin første undervisning i hjemmet.[4] I 1798 trak Wilhelms far sig tilbage fra sin preussiske militærtjeneste og slog sig ned i Leipzig.[1] Samtidig blev Vilhelm sendt til Ridderakademiet i Brandenburg an der Havel, hvor han modtog sin undervisning fra 1798 til 1802, hvorefter han fra 1803 læste ved Universitetet i Leipzig under faderens opsyn.[7] Selv om Friedrich Wilhelms forfædre havde været i preussisk tjeneste, stod faderen på grund af nogle uheldige dispositioner ikke mere på god fod med den preussiske konge og så sig derfor nødt til at finde karrieremuligheder for sin søn et andet sted.[1] I 1804 sendte hans far ham derfor til slægtens hjemstavn i Danmark, hvor drengens gudfar, Frederik 6., allerede i 1803 havde optaget ham som ritmester à la suite og året efter trådte han ind i Hestgarden i København.[8]
Militær karriere
Prins Vilhelm gjorde herefter karriere som officer i den danske hær under Napoleonskrigene. Efter kun et år i hovedstaden blev Vilhelm efter eget ønske forflyttet til Holsten, hvor den danske hær opretholdt bevogtningstjeneste langs sydgrænsen. Han kom her fra 1805 til 1807 til at fungere som sekond-ritmester ved Livregiment Dragoner, hvor han deltog i bevogtningen af grænsen og flere gange fik lejlighed til at demonstrere gode militære evner, særlig ved rekognoscering.[9] I de følgende år blev han sendt rundt for blandt andet at angribe de engelske landtropper under Københavns bombardement i 1807, men kom for sent. Og året efter skulle han have deltaget i det efter de spanske troppers oprør mislykkede angreb på Sverige. Først i 1809 fik han sin første og eneste træfning ved Stralsund mod preussiske tropper. Pudsigt nok havde Vilhelm både i 1803 og 1806 imod faderens ønske haft seriøse tanker om ligesom sine forfædre at tilslutte sig den preussiske hær, men fik nu i stedet tildelt en række ridderkors fra Frankrig, Holland og Danmark for sin medvirken til at slå en enhed fra selvsamme hær.
Ægteskab
Carl Andreas August Goos, Glücksborg Slot (1829)
Vilhelm blev derefter samme år udnævnt til major ved Hertugdømmernes generalstab, og i 1809 blev han indkvarteret på Gottorp Slot hos hærens stabschef, landgreve Carl af Hessen. Her mødte Vilhelm Carls 20-årige datter prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel, og de to blev forlovet i november 1809. Den 26. januar 1810 fejrede de et stilfærdigt "krigsbryllup" på Gottorp Slot[3] uden deltagelse af Vilhelms forældre eller hans gudfar Frederik 6.
Dette nye ægteskab gjorde at Vilhelm nu tillige var blevet svoger med Frederik 6., da hans nye kones søster var gift med kongen.[4] Ydermere var hans svigermor, Louise af Danmark, af oldenborgsk afstamning, og det var blandt andet takket være disse forbindelser, at Vilhelms søn Christian (9.) senere kunne betragtes som legitim "oldenborgsk" tronfølger i 1852.
Vilhelms svigerfar tilbød det fattige nygifte par at bo på Gottorp Slot. Her fik de en hel etage i en sidefløj og rådighed over nogle værelser på sommerslottet Louisenlund.
Senere liv
Hertug
Ved faderens død den 25. marts 1816 arvede Vilhelm titlen som hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck.[10]
Den barnløse enkehertuginde efter Frederik Henrik Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Anna Karoline af Nassau-Saarbrücken, født 31. december 1751, døde den 12. april 1824 på Glücksborg Slot, og denne gamle hertuglinje var derved ophørt med at eksistere, og dens ejendom tilfaldt derfor kronen. Frederik 6. skulle nu finde ud af, hvad han skulle stille op med det 250 år gamle slot, og her kom hans kone, Marie, ham til hjælp, da hun foreslog ham at overlade det til Vilhelm og hendes søster, der på det tidspunkt allerede havde 8 børn og stadig boede hos hendes far. Så ved kongeligt patent af 6. juli 1825 overdrog han Glücksborg til Vilhelm med tilhørende hertugtitel for ham og hans efterslægt.
Død
Vilhelm døde i februar 1831 af en forkølelse, der havde udviklet sig til lungebetændelse og, efter hertugens eget skøn, skarlagensfeber, som forinden havde ramt to af hertugens børn.
Børn
- Prinsesse Marie (Louise Marie Frederikke), født 23. oktober 1810, død 11. maj 1869.
- Prinsesse Frederikke (Frederikke Karoline Juliane), Hertuginde af Anhalt-Bernburg, født 9. oktober 1811, død 10 juli 1902.
- Hertug Carl af Glücksborg, født 30. september 1813, død 24. oktober 1878.
- Hertug Frederik af Glücksborg, født 23. oktober 1814, død 27. november 1885.
- Prins Vilhelm, født 10. april 1816, død 5. september 1893.
- Kong Christian 9. af Danmark, født 8. april 1818, død 29. januar 1906.
- Prinsesse Louise, Abbedisse i Itzehoe, født 18 november 1820, død 30. november 1894.
- Prins Julius, født 14. oktober 1824, død 1. juni 1903.
- Prins Hans, født 5. december 1825, død 27. maj 1911.
- Prins Nikolaus, født 22. december 1828, død 18. august 1849.
Noter
Referencer
- ^ a b c d Lohmeier 1987, s. 385.
- ^ Bramsen 1992, s. 50, 63.
- ^ a b c Rockstroh 1943, s. 586.
- ^ a b c d Tuxen 1904, s. 583.
- ^ Bramsen 1992, s. 50.
- ^ Bramsen 1992, s. 63.
- ^ von Leers, Walter (1913). "778. Prinz von Holstein-Beck-Glücksburg, Friedrich Wilhelm Paul Leopold". Die Zöglinge der Ritterakademie zu Brandenburg a. H. 1705 – 1913. Alumnatsverzeichnis (tysk). Vol. I. Belzig, Ludwigslust: Verein der ehemaligen Zöglinge der Ritterakademie zu Brandenburg a. H. s. 152.
- ^ Tuxen 1904, s. 583-584.
- ^ Tuxen 1904, s. 584.
- ^ Rockstroh 1943, s. 588.
Litteratur
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Lohmeier, Dieter (1987). "Friedrich Wilhelm Paul Leopold" (PDF). I Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek (red.). Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (tysk). Vol. 8. Neumünster: Wachholtz Verlag. ISBN 3-529-02648-4.
- Rockstroh, K.C. (1943). "Vilhelm" (PDF). I Engelstoft, Povl; Dahl, Svend (red.). Dansk Biografisk Leksikon. Vol. 25 (2. udgave). København: J.H. Schultz Forlag. s. 586-589.
- Tuxen, August Peder (1904). "Vilhelm, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. XVIII. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 583-586.
Eksterne links
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Vilhelm Huset Glücksborg Sidelinje af Huset Oldenburg Født: 4. januar 1785 Død: 17. februar 1831 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Frederik Carl Ludvig | Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck 1816-1825 | Efterfølgende: Ingen (titel nedlagt) |
| Ubesat Forrige indehaver af titlen: Frederik Henrik Vilhelm | Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg 1825-1831 | Efterfølgende: Carl |
| Børn af Hertug Vilhelm |  | |
|---|---|---|
| Børn af Hertug Frederik | ||
| Børn af Hertug Frederik Ferdinand | ||
| Børn af Prins Albrecht |
| |
| Børn af Hertug Frederik 2. |
| |
| Børn af Hertug Peter |
| |
| Børn af Hertug Christoph |
| |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
Forfatter/Opretter: Wolfgang Pehlemann, Licens: CC BY-SA 3.0
Luftbild vom Kulturdenkmal-Komplex Schloss Glücksburg, das Wasserschloss mit Wirtschaftsgebäuden und Schosspark in der Stadt Glücksburg in Schleswig-Holstein - Foto Wolfgang Pehlemann Steinberg/Ostsee IMG 6753
da:Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (4.1.1785-17.2.1831) - Frederik Vilhelm Poul Leopold-Beck - prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborg
Late 19th century photo of the Royal Horse Guards Barracks at Frederiksholms Kanal in Copenhagen, Denmark
Princess Louise Caroline of Hesse-Kassel
Wappen der Herzöge zu Schleswig-Holstein (Herzöge von Holstein, Herzöge von Holstein-Gottorp, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, Herzöge von Schleswig-Holstein(-Sonderburg)-Beck, Herzöge zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg) aus dem Hause Oldenburg: Hauptschild geviert mit eingepfropfter Spitze und belegt mit geviertem Herzschild, darin in Feld 1 und 4 in Gold zwei rote Balken (Grafschaft Oldenburg), in 2 und 3 in Blau ein goldenes Steckkreuz (Herrschaft Delmenhorst); Feld 1 des Hauptschildes: in Rot ein gekrönter, goldener, hier einwärts gewendeter Löwe, eine goldengestielte silberne Streitaxt (Hellebarde des heiligen Olav; Schutzpatron Norwegens) haltend (Königreich Norwegen), Feld 2: in Gold zwei blaue Löwen übereinander (Herzogtum Schleswig), Feld 3: in Rot ein gezahnter, silberner Schildbeschlag (Nesselblatt; Herzogtum Holstein), Feld 4: in Rot ein schreitender, schwarz bewehrter, silberner Schwan mit goldener Halskrone (Herrschaft Stormarn); in der Spitze in Rot ein schwertschwingender Ritter in goldener Rüstung auf silbernem Pferd mit blauer Decke (Land Dithmarschen); vier Helme: 1 mit balu-goldenen Decken drei naturfarbene Pfauenspiegel an goldenen Schäften (Schleswig), 2 mit rot-goldenen Decken zwei wie Feld 1 und 4 des Herzschildes bezeichnete Büffelhörner (Oldenburg), 3 mit rot-goldenen Decken der Löwe mit Hellebarde (Norwegen), 4 mit rot-silbernen Decken an silbernen Lanzen sechs rote Fahnen, darauf das Nesselblatt (Holstein); Großherzogskrone und -mantel; Wappengrafik gemäß Dekret zur Annahme des Titels Herzog von Schleswig-Holstein, Erbe zu Norwegen usw. 15. November 1863 (seit 1. April 1885 Herzog "zu" Schleswig-Holstein); die heute noch blühende herzogliche Linie Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, hervorgegangen aus dem Königshaus von Dänemark (dänische Verleihung des Prädikats "Hoheit" für alle Familienmitglieder dieser Linie 19. Dezember 1863) war laut Gesetz vom 19. Oktober 1904 im Falle des Erlöschens des Mannesstamms des großherzoglichen Hauses Oldenburg für nachfolgeberechtigt im Großherzogtum und wurde dem Haus Oldenburg als eine der Familiengewalt des Großherzogs unterstellte Nebenlinie angegliedert.
Forfatter/Opretter: Aleksander Durkiewicz, Licens: CC BY-SA 4.0
Pałac w Lipowinie w powiecie braniewskim
Forfatter/Opretter: Friedrich Campe., Licens: CC0
Gefecht in Stralsund zwischen Husaren 1809.