Vildandegade

Vildandegade i Nyboder.

Vildandegade er en gade i kvarteret Nyboder i Indre By i København, der ligger mellem Eidsvoll Plads og Krokodillegade. Gaden er opkaldt efter fuglen vildand og udgør en del af en række gader i kvarteret med dyrenavne.

Gaden er belagt med brosten og er omgivet af klassiske gule toetages Nyboder-huse på begge sider, fra da Nyboder blev udvidet nordpå i 1780'erne. Oprindeligt hed gaden Gåsegade, men i store dele af 1800-tallet var den uden navn. Det nuværende navn kendes fra omkring 1889. Navneforandringen er givetvis sket for at undgå forveksling med Gåsegade i Middelalderbyen.

Ved enden mod Krokodillegaden er gaden optaget af et overgroet beskyttelsesrum, der forhindrer gennemkørsel med bil, men som kan passeres til fods.

Kilder

  • Storbyens stednavne, s. 326, af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
  • København før og nu - og aldrig, bind 5, Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder, s. 398, 428-429, af Sys og Godfred Hartmann. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87-7248-033-5

Eksterne henvisninger

Koordinater: 55°41′25″N 12°35′15″Ø / 55.69021°N 12.58752°Ø / 55.69021; 12.58752

Medier brugt på denne side

Vildandegade 02.JPG
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The street Vildandegade in the area Nyboder in Copenhagen.