Viktoria Adelheid af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Viktoria Adelheid af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
---|---|
Hertuginde Viktoria Adelheid i 1905 | |
Hertuginde af Sachsen-Coburg og Gotha | |
Periode | 11. oktober 1905 – 14. november 1918 |
Forgænger | Maria Alexandrovna af Rusland |
Efterfølger | Ingen (monarkiet afskaffet) |
Ægtefælle | Carl Eduard af Sachsen-Coburg og Gotha (g. 1905) |
Børn |
|
Fulde navn | Viktoria Adelheid Helene Luise Marie Friederike |
Hus | Huset Glücksborg |
Far | Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
Mor | Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg |
Født | 31. december 1885 Grønholt, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Død | 3. oktober 1970 (84 år) Schloss Greinburg, Grein, Østrig |
Hvilested | 8. oktober 1970 Callenberg Slot, Coburg, Bayern |
Religion | Lutheransk |
Prinsesse Viktoria Adelheid til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (Viktoria Adelheid Helene Luise Marie Friederike; 31. december 1885 – 3. oktober 1970 ) var en tysk prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var den sidste hertuginde af det tyske dobbelthertugdømme Sachsen-Coburg og Gotha fra 1905 til 1918.
Hertuginde Viktoria Adelheid er mormor til Sveriges nuværende konge, Carl 16. Gustaf.
Biografi
Tidlige liv
Prinsesse Viktoria Adelheid blev født den 31. december 1885 på herregården Grønholt (tysk: Grünholz) i Slesvig-Holsten som det ældste barn af titulær hertug Frederik Ferdinand af Glücksborg i hans ægteskab med prinsesse Caroline Mathilde af Augustenborg. Hendes far var søn af Hertug Frederik af Glücksborg, der var nevø til Kong Christian 9. af Danmark, mens hendes mor var søster til Augusta Viktoria af Augustenborg, der var Tysklands sidste kejserinde.
Hendes far var tiltrådt som hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg en måned før Viktoria Adelheids fødsel ved sin egen fars død. Hun havde fem yngre søskende, heriblandt den senere Prinsesse Helena af Danmark.
Hertuginde af Sachsen-Coburg og Gotha
Prinsesse Viktoria Adelheid giftede sig 19 år gammel den 11. oktober 1905 på Glücksborg Slot med hertug Carl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha (1884-1954). Carl Eduard var sønnesøn af Dronning Victoria af Storbritannien og var født som britisk prins. Siden 1900 havde han været hertug af det lille dobbelthertugdømme Sachsen-Coburg og Gotha i det centrale Tyskland. Hertugparret fik fem børn, heriblandt den senere Prinsesse Sibylla af Sverige.
Carl Eduard måtte abdicere, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918 umiddelbart før afslutningen af 1. verdenskrig.
Senere liv
Carl Eduard døde i 1954. Viktoria Adelheid overlevede ham med 15 år og døde 84 år gammel den 8. oktober 1970 på Schloss Greinburg i Grein-an-der-Donau i Østrig.
Børn
- Arevprins Johan Leopold, (1906-1972)
- Prinsesse Sibylla, (1908-1972), gift med arveprins Gustav Adolf af Sverige (forældre til Carl 16. Gustav, konge af Sverige siden 1973).
- Prins Hubertus, (1909-1943)
- Prinsesse Caroline Mathilde, (1912-1983)
- Prins Frederik Josias, (1918-1997)
Foregående: | Hertuginde af Sachsen-Coburg og Gotha 1905–1918 | Efterfølgende: |
Maria Alexandrovna af Rusland | Ingen (monarkiet afskaffet) |
|
|
Medier brugt på denne side
Victoria Adelaide of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, duchess of Saxe-Coburg-Gotha
Wappen der Herzöge zu Schleswig-Holstein (Herzöge von Holstein, Herzöge von Holstein-Gottorp, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, Herzöge von Schleswig-Holstein(-Sonderburg)-Beck, Herzöge zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg) aus dem Hause Oldenburg: Hauptschild geviert mit eingepfropfter Spitze und belegt mit geviertem Herzschild, darin in Feld 1 und 4 in Gold zwei rote Balken (Grafschaft Oldenburg), in 2 und 3 in Blau ein goldenes Steckkreuz (Herrschaft Delmenhorst); Feld 1 des Hauptschildes: in Rot ein gekrönter, goldener, hier einwärts gewendeter Löwe, eine goldengestielte silberne Streitaxt (Hellebarde des heiligen Olav; Schutzpatron Norwegens) haltend (Königreich Norwegen), Feld 2: in Gold zwei blaue Löwen übereinander (Herzogtum Schleswig), Feld 3: in Rot ein gezahnter, silberner Schildbeschlag (Nesselblatt; Herzogtum Holstein), Feld 4: in Rot ein schreitender, schwarz bewehrter, silberner Schwan mit goldener Halskrone (Herrschaft Stormarn); in der Spitze in Rot ein schwertschwingender Ritter in goldener Rüstung auf silbernem Pferd mit blauer Decke (Land Dithmarschen); vier Helme: 1 mit balu-goldenen Decken drei naturfarbene Pfauenspiegel an goldenen Schäften (Schleswig), 2 mit rot-goldenen Decken zwei wie Feld 1 und 4 des Herzschildes bezeichnete Büffelhörner (Oldenburg), 3 mit rot-goldenen Decken der Löwe mit Hellebarde (Norwegen), 4 mit rot-silbernen Decken an silbernen Lanzen sechs rote Fahnen, darauf das Nesselblatt (Holstein); Großherzogskrone und -mantel; Wappengrafik gemäß Dekret zur Annahme des Titels Herzog von Schleswig-Holstein, Erbe zu Norwegen usw. 15. November 1863 (seit 1. April 1885 Herzog "zu" Schleswig-Holstein); die heute noch blühende herzogliche Linie Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, hervorgegangen aus dem Königshaus von Dänemark (dänische Verleihung des Prädikats "Hoheit" für alle Familienmitglieder dieser Linie 19. Dezember 1863) war laut Gesetz vom 19. Oktober 1904 im Falle des Erlöschens des Mannesstamms des großherzoglichen Hauses Oldenburg für nachfolgeberechtigt im Großherzogtum und wurde dem Haus Oldenburg als eine der Familiengewalt des Großherzogs unterstellte Nebenlinie angegliedert.