Viktor Balck

Viktor Balck
25. april 1844 - 31. maj 1928
Viktor Gustaf Balck (1844-1928).jpg
Født25. april 1844
Karlskrona, Sverige
Død31. maj 1928 (84 år)
Stockholm, Sverige
Begravet vedNorra begravningsplatsen
TroskabSverige
VærnArmén
Tjenestetid1861-1914
RangGeneralmajor
UdmærkelserKommandør af 1. klasse af Vasaorden
Ridder av Svärdsorden
KCMG
Mindesten ved Sannahed for de første organiserede atletikkonkurrencer i Sverige i 1881, arrangerat af Viktor Balck.

Viktor Gustaf Balck (født 25. april 1844 i Karlskrona[1], død 31. maj 1928 i Stockholm[2]) var en svensk idrætsleder, gymnast, officer[2] og baggrundsfigur for moderne svensk idræt. Han kaldes somme tider for "den svenske idræts fader". Han blev i 1913 udnævnt til kommandør af den britiske Order of St Michael and St George, dog som æresmedlem eftersom han ikke var britisk undersåt.[3]

Militærkarriere

Balck var i sin ungdom sømand på handelsfartøjer i 1856-58 og orlogsfartøjer i 1859-60, og i 1861 blev han antaget som kadet ved KrigsakademienKarlberg med henblik på at blive søofficer. Efter en tid på Karlberg skiftede Balck dog til arméofficersbanen. I tiden på Karlberg beskæftigede han sig med fægtning og gymnastik og var i fire år "gymnastikprimarie" (svarende til gymnastikinstruktør) på Karlberg.[4]

Victor Balck tog officerseksamen i 1866 og blev samma år underløjtnant ved Närkes regemente, i 1872 løjtnant samme sted og i 1883 kaptajn samme sted. Hele hans militære karriere kom dog til at omhandle idrætsrelaterede aktiviteter. I 1868-70 var han assisterende lærer ved Karlberg, samtidig med at han var virksom ved Gymnastiska Centralinstitutet (GCI) og i 1870-72 gymnastiklærer vid Kavalleriets rideskoleStrömsholm.

I 1885 blev han lærer i militærgymnastik og fægtning ved GCI og i 1887 overlærer i samme fag. I sin virksomme tid ved GCI forfremmedes han i 1894 til major i hæren, i 1900 til oberstløjtnant og i 1904 til oberst.[4] I 1909 overgik han til att være oberst i 4. arméfördelningens reserve, og i 1914 opnåede han æren at blive forfremmet til generalmajor.[3]

Karriere som pædagog og idrætsleder

Efter sin officersuddannelse ved Karlberg studerede Balck i 1866-68 ved GCI, hvor han gennemførte fuldstændig pædagogisk, militær og medicinsk pensum. Han var assisterende ekstralærer ved GCI i 1868-70 og fra 1872 var han primært virksom ved GCI.[4] Parallelt med arbejdet ved GCI var han desuden gymnastiklærer på flere forskellige læreanstalter i Stockholm og en overgang ligeledes virksom inden for fysioterapi. Han var overlærer ved GCI i 1887-1909 og GCI's forstander i 1907-09.[3]

I sine yngre år som officer og gymnastiklærer var Balck af den opfattelse at de frivillige gymnastik- og idrætsaktiviteter i Sverige, dvs. den som fandt sted uden for forsvaret og skolerne, var af mindre omfang end i mange andre lande på den tid. Med det formål for øje at sprede og øge denne aktivitet engagerede Balck sig i oprettelsen af flere idrætsforeninger og -tidsskrifter fra 1870'erne og frem. Han deltog i stiftelsen af Stockholms gymnastikförening i 1875 og Stockholms gymnastik- och fäktklubb i 1878, og forblev begge foreninger formand i flere årtier, og han var endvidere medvirkende som grundlægger og leder i flere andre foreninger samt i den frivillige skyttebevægelse.[4] Det var i denne periode, at idrætsbevægelsen i Sverige blev skabt, tog form og voksede i omfang, og Balck var en af dens frontfigurer.

Viktor Balck udgav i perioden 1886-88 tre klassiske værker med illustrationer af bland andet Carl Larsson og Bruno Lijlefors.

Balck konstruerede den såkaldte balckskøjte, og han blev også valgt til formand for International Skating Union.

Engagement i den olympiske bevægelse

Balck havde været en toneangivende drivkraft bag de Nordiske lege som blev arrangeret fra 1901. Han var en af de oprindelige medlemmer i den Internationale Olympiske Komite, hvor han var medlem indtil 1921. Han var meget aktiv i arbejdet med de olympiske lege i 1912 i Stockholm og havde allerede i 1894 foreslået, at OL blev afholdt i Stockholm. Den officielle ansøgning kom dog først i 1908.[5] Han var en af to viceformænd i Sveriges Olympiska Kommitté fra 1913 til sin død i 1928.

Familie

Viktor Balck var søn af handelsmanden Anders Gustaf Balck (1806-1889) og Carolina Catharina, født Hagström (1807-1892). Han giftede sig den 24. februar 1883 med Anna Forsberg (født 1859), datter af krigsrådet Carl Ludvig Forsberg (1820-1901) og Anna Katarina Kockum (1827-1906). Med hende fik han børnene Sigrid (født 1884), Gunhild (født 1889) og Erik (født 1893).

Han ligger begravet på Norra begravningsplatsen i Stockholm bag Andréemonumentet.[6]

Udmærkelser

  • Kommandør af første klasse af Vasaorden.
  • Ridder af Svärdsorden.

I Statens porträttsamlingGripsholms slott findes der en karikatur i tusch udført af Eigil Schwab med Viktor Balck som motiv.

En gade i Tallkrogen i det sydlige Stockholm opkaldt efter Balck, Victor Balcks väg[7]. Gaderne i Tallkrogen har navne relateret til den olympiske bevægelse og sportsgrene i de olympiske lege.

Kilder / eksterne henvisninger

  • Svensk officersmatrikel 1 : Generalitetet, generalstaben och infanteriet, andre bibliotekarien vid Kungl. biblioteket, Severin Hallberg Hasse W. Tullbergs Förlag, [i distribution hos Seeling & Komp.], Stockholm 1921 s. 24
  • Jan Lindroth: Idrott för kung och fosterland. Viktor Balck: Den svenska idrottens fader (2007).

Noter

  1. ^ Sveriges befolkning 1890, CD-ROM Riksarkivet 2003
  2. ^ a b Lindorm, Erik (1979). Gustaf V och hans tid 1928-1938. s. 18. ISBN 91-46-13379-8.
  3. ^ a b c Balck, sir Viktor Gustaf i Nordisk familjebok (2. udgave, 1922)
  4. ^ a b c d Balck, Viktor Gustaf i Nordisk familjebok (2. udgave, 1904)
  5. ^ "SOK.se: Stockholm 1912". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2013. Hentet 11. maj 2013.
  6. ^ Åstrand, Göran (1999). Här vilar berömda svenskar. s. 20.
  7. ^ Eniro.se

Medier brugt på denne side

Viktor Gustaf Balck (1844-1928).jpg
Viktor Gustaf Balck (1844-1928), Swedish officer and prominent leader in sports & gymnastics, one of the original members of the International Olympic Committee.
Sannahed sten 2.jpg
Forfatter/Opretter:

This image was produced by me, Joshua (user:Joshua06). The pictures I submit to the Wikipedia Project are released to the public domain. This gives you the right to use them in any way you like, without any kind of notification. This said, I would still appreciate to be mentioned as the originator whenever you think it complies well with your use of the picture. A message to me about how it has been used would also be welcome. You are obviously not required to respond to these wishes of mine, just in a friendly manner encouraged to. (Some of my photos are placed in Joshua06/Photoshop.)

, Licens: CC BY-SA 3.0
Minnessten i Sannahed, Kumla. Texten på stenen lyder: På Sannahed hölls midsommardagen 1881 vid Nerikes regemente de första organiserade friidrottstävlingarna i Sverige under ledning av Löjtnant Viktor Balck