Vietnam

Den Socialistiske Republik Vietnam

Cộng hòa xã hội chủ nghĩa Việt Nam (vietnamesisk)
Vietnams nationalvåben
Nationalvåben
MottoĐộc lập – Tự do – Hạnh phúc
Selvstændighed – Frihed – Glæde
NationalmelodiTiến quân ca
HovedstadHanoi
21°02′N 105°51′Ø / 21.033°N 105.850°Ø / 21.033; 105.850
Største byHo Chi Minh-byen
Officielle sprogVietnamesisk
RegeringsformSocialistisk Etpartistat
Tô Lâm (fra 2024)
• Premierminister
Phạm Minh Chính (fra 2021)
Uafhængighed 
• Erklæret
2. september 1945
• Anerkendt
1954
Areal
• Total
331.230,8 km2 [1] (nr. 66
• Vand (%)
6,4 %
Befolkning
• Anslået 2017
95.540.800[2] (nr. 14)
• Tæthed
288,44/km2  (nr. 46)
BNP (nominelt)Anslået 2017
• Total
215,829 mia. USD[3] (nr. 47)
• Pr. indbygger
2.305,702 USD[3] (nr. 129)
Gini (2014)37,6[4] (medium)
HDI (2015)Stigning 0,683[5] (medium) (nr. 115)
ValutaĐồng (VND)
TidszoneUTC+7
UTC+7
Kendings-
bogstaver (bil)
VN
Luftfartøjs-
registreringskode
VN
Internetdomæne.vn
Telefonkode+84
ISO 3166-kodeVN, VNM, 704

Vietnam (vietnamesisk: Việt Nam), officielt Den Socialistiske Republik Vietnam (vietnamesisk: Cộng hòa xã hội chủ nghĩa Việt Nam), er et land, der ligger i Sydøstasien ud mod Det Sydkinesiske Hav. Grænselandene er Folkerepublikken Kina, Laos og Cambodja. Vietnam er medlem af ASEAN. Med en befolkning på over 95,5 millioner,[2] er Vietnam det 14. mest folkerige land i verden. Området der i dag er kendt som Vietnam har været beboet siden den ældste stenalder, nogle arkæologiske udgravninger i Thanh Hóa-provinsen stammer angiveligt fra flere tusinde år tilbage.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Vietnams historie
Trần Hưng Đạo

Vietnam blev koloniseret med resten af det Franske Indokina i 1800-tallet. Denne koloni blev besat af Japan under Anden Verdenskrig.

Ved afslutningen af den Anden Verdenskrig brød det japanske lydregime sammen under Annams kejsere Bảo Đại og Việt Minh, derfor dannede man en regering i Hanoi bestående af kommunister, såvel som nationalister, denne regering var under ledelse af den kommunistiske leder Hồ Chí Minh.

Den indokinesiske krig varede fra 1946 til 1954, krigen sluttede da franskmændene trak sig ud af Vietnam efter at have tabt Slaget ved Điện Biên Phủ. Senere involverede USA sig mere og mere i Vietnam for at forhindre en kommunistisk overtagelse af landet.

Vietnam-krigen som varede fra 1959 til 1975, var en væbnet konflikt mellem Nordvietnam, og Sydvietnam, krigen endte med en nordvietnamesisk sejr og dermed landets genforening under det kommunistiske styre.

I 1979 invaderede Vietnam nabolandet Cambodja. På grund af dette opstod der en grænsekrig mellem Vietnam og Kina, kendt som den kinesisk-vietnamesiske krig, der endte med en kinesisk tilbagetrækning.[6]

Kysten ved Nha Trang

Turisme

Uddybende Uddybende artikel: Turisme i Vietnam
Hạ Long-bugten i oktober 2003

Vietnam er i stigende grad blevet et turistmål, og havde i 2007 4 millioner besøgende turister. De besøgende er ofte tyskere, franskmænd, amerikanere, australiere og folk fra New Zealand, men der er også et stigende antal israelere, koreanere og japanere.

I 2007 havde Apollo Rejser og Ving/Spies den første charterflyvning nogensinde fra Skandinavien til Vietnam. Det skete da Novair flyet (Apollos flyselskab) lettede fra Luleå lufthavn i det nordlige Sverige og fløj non-stop til Ho Chi Minh City med 356 passagerer om bord. En historisk dag for skandinavisk charterindustri og for vietnamesisk turisme. Efter jomfrurejsen flyver dette fly dog fra Stockholm. I hovedstaden Hanoi er der flere museer og attraktioner, i resten af det nordlige Vietnam er der først og fremmest den smukke natur i Hạ Long-bugten (et af Vietnams fem verdens kulturarvs steder). Det højeste bjerg i Vietnam hedder Fan Si Pan.

I det centrale Vietnam, er den gamle kejserby Huế. Fra Hội An, kan man besøge Mỹ Sơn, der har været Vietnams bedst bevarede tempelkompleks. Yderligere mod syd, er byen Nha Trang som er berømt for sine fine strande.

Geografi

Vietnams topografi.
Stranden Lăng Cô, i Huế

Vietnams hovedstad er Hanoi, men den største by er Ho Chi Minh-byen (tidligere kaldt Saigon). Andre store byer er Hải Phòng og Đà Nẵng. Blandt store floder er Mekong som ligger mod syd og den Røde Flod som ligger mod nord.

75 procent af landet består af bjerge og bakker, og det højeste bjerg er Fan Si Pan, som er 3145,9 meter højt.

Derudover er Vietnam opdelt i 59 provinser og 5 kommuner.

Demografi

Befolkningen er 86 % Viet (Kinh) samt 53 etniske befolkningsgrupper. Befolkningsvæksten er på 1,5 %. Religionerne i Vietnam er Buddhisme, traditionelle religioner og i mindre grad katolicisme og protestantisme. I Syd har religionen Cao Đài fundet sit indpas og dens hovedby er Tây Ninh. Cao Đài blev officielt anerkendt som religion i 1926. På verdensplan menes cirka 2 millioner mennesker at tilhøre religionen.[kilde mangler]

Økonomi

  • BNP pr. indbygger i 2017 var 2.305,702 USD[3]
  • Væksten i BNP pr. indbygger er på 6,2 %.[kilde mangler]
  • Vietnam er lavt forgældet, den langsigtede offentlige udlandsgæld: 15.6 mia. USD.[kilde mangler]
  • Den udenlandsk bistand er 52 USD pr. indbygger.[kilde mangler]
  • Den danske projekt/programbistand var på 397 mio. DKK i 2008.[kilde mangler]

Klima

Temperatur

I Vietnam spænder klimaet fra subtropisk til tropisk monsunklima med relativt høje nedbørsmængder i monsunperioden. I den sydlige tropiske del af landet er temperaturerne hele året rundt høje, i Ho Chi Minh-byen bliver der i januar målt en gennemsnitstemperatur på 26 °C, i juli på 29 °C. I Hanoi, der ligger i den nordlige subtropiske del af landet ligger gennemsnitstemperaturerne i juli også omkring 29 °C, mens januartemperaturerne på omkring 15-17 °C (og indimellem betydeligt lavere) er tydeligt lavere end temperaturerne i den sydlige del af Vietnam. I den nordlige bjergrige region er klimaet tempereret med endnu køligere vintermåneder.

Klimabælter

Temperaturforskellen mellem den sydlige og den nordlige del af Vietnam hænger sammen med, at landet strækker sig over to klimazoner. I norden hersker der subtropisk klima, som bliver opdelt i to årstider: vinteren, som begynder i november og ender i april og sommeren, som går fra maj til oktober. I syden hersker der tropisk klima. Her deler man året op i tre årstider: den kølige tid fra november til januar, den hede tid fra februar til april/maj og regntiden fra maj/juni til oktober. I regntiden bliver Vietnam regelmæssigt hjemsøgt af taifuner.

Nedbør

Gennemsnitlig bliver der målt mellem 1500 til 2000 mm regn hvert år, men der er store regionale forskelle. I Mekongdeltaet når nedbørsmængden op mod 4000 mm. Den falder mest i sommermånederne og kaldes sydvestmonsunen. Ved skråningerne af de anamitiske bjerge falder der op til 2500 mm regn per år – mest i vintermånederne. Det kaldes nordøstmonsunen.

I bjergene i nordvest af landet kommer nedbøren delvist ned som sne. Taifuner fører ekstremt meget regn med sig: op til 500 mm per dag. Det fører ofte til katastrofale oversvømmelser – mest i Tonking.

Administrativ inddeling

Kort over Vietnams provinser. Kortet er ikke korrigeret med Hanois udvidede grænse fra 2008, hvor blandt andet Ha Tay ophørte at eksistere som provins.

Vietnam er inddelt i 58 provinser (tỉnh, ental og flertal) og 5 kommuner* (thành phố trực thuộc trung ương, ental og flertal):

Nordlige Vietnam

Nordvestlige region: Điện Biên, Hòa Bình, Lai Châu, Sơn La
Nordøstlige region: Bắc Giang, Bắc Kạn, Cao Bằng, Hà Giang, Lạng Sơn, Lào Cai, Phú Thọ, Quảng Ninh, Thái Nguyên, Tuyên Quang, Yên Bái
Den Røde flods deltaregion: Bắc Ninh, Hải Dương, Hải Phòng*, Hà Nam, Hanoi*, Hưng Yên, Nam Định, Ninh Bình, Thái Bình, Vĩnh Phúc

Centrale Vietnam

Centrale højlandsregion: Đắk Lắk, Đắk Nông, Gia Lai, Kon Tum, Lâm Đồng
Nordcentrale region: Hà Tĩnh, Nghệ An, Quảng Bình, Quảng Trị, Thanh Hóa, Thừa Thiên – Huế
Sydcentrale kystregion: Bình Định, Đà Nẵng*, Khánh Hòa, Phú Yên, Quảng Nam, Quảng Ngãi

Sydlige Vietnam

Mekongflodens deltaregion: An Giang, Bạc Liêu, Bến Tre, Cà Mau, Cần Thơ*, Đồng Tháp, Hậu Giang, Kiên Giang, Long An, Sóc Trăng, Tiền Giang, Trà Vinh, Vĩnh Long
Sydøstlige region: Bà Rịa – Vũng Tàu, Bình Dương, Bình Phước, Bình Thuận, Đồng Nai, Ho Chi Minh-byen*, Ninh Bình, Tây Ninh

Offentligt embedsvæsen

Sundhedsvæsen

Spædbørnsdødeligheden er ca. 35 ‰, og dødeligheden under fem år ca. 50 ‰, hvilket er lavere end i de fleste andre lande med en tilsvarende økonomisk udvikling. Middellevetiden er 68 år. Fødselsraten er kun 20 ‰, og befolkningstilvæksten er mindre end i mange tilsvarende lande. Underernæring er udbredt blandt børn.[7]

Sygdomme og vaccination

Malaria

Der er risiko for Malaria i hele Vietnam året rundt undtaget større byer (Đà Nẵng, Hải Phòng, Hanoi, Ho Chi Minh-byen (Saigon), Nha Trang, og Quy Nhơn).

Japansk hjernehindebetændelse

Der er risiko for japansk hjernehindebetændelse mellem maj og oktober i hele Vietnam.

Japansk hjernehindebetændelse er et alvorligt virus, som smitter gennem myggestik. I de områder, hvor der forekommer japansk hjernehindebetændelse er det derfor vigtig at beskytte sig mod myggestik.

Se også

Referencer

  1. ^ "TỔNG CỤC THỐNG KÊ". [GSO.GOV.VN]
    Diện tích có đến 31/12/2015 theo Quyết định số 455/QĐ-BTNMT ngày 21 tháng 3 năm 2017 của Bộ trưởng Bộ Tài nguyên / Cập nhật lần cuối (gov.vn) 2017-08-14 14:45
    Dansk: Areal 31. december 2015 i følge beslutning nr. 455 / QD-BTNMT 21. marts 2017, Ministeriet for naturlige ressourcer og miljø / sidst opdateret (gov.vn) 14. august 2017 14:45.
  2. ^ a b United Nations Department of Economic and Social Affairs: World Population Prospects 2017, hentet 28. december 2017
  3. ^ a b c IMF: Report for Selected Countries and Subjects, hentet 28. december 2017
  4. ^ "Gini Index". World Bank. Hentet 14. februar 2017.
  5. ^ "2016 Human Development Report" (PDF). United Nations Development Programme. 2016. Hentet 23. marts 2017.
  6. ^ "Vietnam President Nguyen Xuan Phuc Resigns Amid Major Anti-Graft Purge". Time.com.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ^ Vietnam - sundhedsforhold | Gyldendal - Den Store Danske (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

16°N 108°Ø / 16°N 108°Ø / 16; 108

Medier brugt på denne side

Nha Trang - 1.jpg
Forfatter/Opretter: Phiêu Linh Trắng, Licens: CC BY 2.0
Full view of Nha Trang Bay at noon.
Vietnam (orthographic projection).svg
Forfatter/Opretter: Anewplayer, Licens: CC BY-SA 4.0
Vietnam (orthographic projection)
Halong Bay in Vietnam.jpg
Forfatter/Opretter: Thomas Hirsch / User:Ravn, Licens: CC BY-SA 3.0
Hạ Long Bay, in Vietnam.
Emblem of Vietnam.svg
Emblem of Vietnam. Blazon: On a roundel Gules, a mullet Or of the field, in base a cogwheel of ten teeth also Or; surrounded by two garbs of rice Or, each of five ears and fifty-four grains, tied by a ribbon Gules fimbriated Or and inscribed with the words CỘNG HOÀ XÃ HỘI CHỦ NGHĨA in chief and VIỆT NAM in base, all letters Or.
Vietnam Topography.png
Topographic map of Vietnam. Created with GMT from publicly released GLOBE data[1].
Tran Hung Dao statue.jpg
Forfatter/Opretter: Rob Kniaz from San Francisco, USA, Licens: CC BY 2.0
Statue of Tran Hung Dao, Vung Tau City, Vietnam.
Flag of La Francophonie.svg
Flag of La Francophonie. Five circular arcs of different colors symbolizing the 5 inhabited continents.
Langco.jpg

Lang Co beache, Hue, Vietnam.

Friday, May 19, 2006, 12:20:52 AM
Triệu Tổ Miếu.jpg
Forfatter/Opretter: Kiennguyen546193, Licens: CC BY-SA 4.0
Triệu Tổ Miếu