Victoria af Storbritannien

Victoria
Fotografi fra 1882.
Regerende dronning af Storbritannien og Irland
Kroning	28. juni 1838 Westminster Abbey
Regerede	20. juni 1837 – 22. januar 1901 (63 år og 216 dage)
Forgænger	Vilhelm 4.
Premierministre	Se liste William Lamb Robert Peel John Russell Edward Smith-Stanley George Hamilton-Gordon Henry John Temple Benjamin Disraeli William Gladstone Robert Gascoyne-Cecil Archibald Philip Primrose
Efterfølger	Edward 7.
Ægtefælle	Albert af Sachsen-Coburg-Gotha (g. 1840)
Børn	Viktoria, Tysk Kejserinde Edward 7., Konge af Storbitannien Alice, Storhertuginde af Hessen og ved Rhinen Alfred, Hertug af Sachsen-Coburg og Gotha Helena, Prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg Louise, Hertuginde af Argyll Prins Arthur, hertug af Connaught Prins Leopold, hertug af Albany Beatrice, Prinsesse af Battenberg
Fulde navn	Alexandrina Victoria
Hus	Huset Hannover
Far	Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn
Mor	Prinsesse Victoria af Saxe-Coburg-Saalfeld
Født	24. maj 1819(1819-05-24) Kensington Palace, London
Død	22. januar 1901 (81 år) Osborne House, Isle of Wight
Hvilested	2. februar 1901 Frogmore, Windsor
Signatur
v d r

Der er flere personer med dette navn, se Victoria af Storbritannien (flertydig).

"Dronning Victoria" omdirigeres hertil. For andre dronninger med samme navn, se Dronning Victoria (flertydig).

Victoria (Alexandrina Victoria, født 24. maj 1819, død 22. januar 1901) var dronning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra 20. juni 1837 og den første kejserinde af Indien fra 1. maj 1876 og frem til sin død. Hendes regeringstid som dronning varede 63 år, 7 måneder og 2 dage, og dermed længere end nogen anden britisk monarks, indtil hun blev overhalet af sit tipoldebarn Elizabeth 2. i september 2015. Hun var også den hidtil længst regerende kvindelige monark i verdenshistorien. Hun var den sidste britiske monark fra Huset Hannover; hendes søn Kong Edward 7. tilhørte Huset Sachsen-Coburg-Gotha^[a].

Hele Victorias regeringstid kaldes den victorianske æra og var præget af industrielle, politiske, videnskabelige og militære fremskridt i Det Forenede Kongerige. Hendes regeringstid var også kendetegnet af en stor udvidelse af det britiske imperium; i løbet af perioden nåede det sit højdepunkt og blev den tids største globale stormagt. Da hun besteg tronen, var Det Forenede Kongerige allerede et etableret konstitutionelt monarki: Selv om monarken dermed havde ringe politisk indflydelse og udøvede den efter premierministerens råd, forsøgte hun privat at påvirke regeringens politik og udnævnelsen af ministre. I offentligheden var hun et vigtigt symbol for sin tid, og hendes person blev identificeret med strenge standarder for den personlige moral.

Victoria, som stort set var af tysk afstamning, var datter af Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn, og prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld. Hun var barnebarn af George 3. og niece til sin forgænger Vilhelm 4. Victoria var gift med Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha, med hvem hun fik ni børn. Hun arrangerede ægteskaber for sine børn og 42 børnebørn over hele kontinentet. Det bandt Europa sammen og gav hende øgenavnet "Europas bedstemor".^[1] Dronning Victoria er desuden oldemor til Danmarks tidligere dronning Dronning Ingrid, og dermed tipoldemor til Danmarks nuværende dronning Dronning Margrethe.

Victorias far var den britiske prins Edvard, Hertug af Kent, der var den fjerde søn af kong Georg 3. af Storbritannien. Kort før Victorias fødsel var den britiske kongefamilie udsat for en tragedie, da prinsesse Charlotte af Wales døde i barselsengen med en dødfødt prins i 1817. Prinsesse Charlotte var den eneste datter af tronfølgeren og prinsregenten, den senere kong Georg 4. af Storbritannien. Og da Charlotte tillige havde været det eneste legitime barnebarn af kong Georg 3., var der efter hendes død ingen britiske arvinger til den britiske trone, bortset fra kong Georg 3.'s sønner, der alle var midaldrende mænd uden legitime børn.

Det britiske monarki stod derved overfor en tronfølgekrise, og der blev lagt pres på Georg 3.'s ugifte sønner for, at de skulle gifte sig og få børn for at sikre en arving til tronen. Den 50-årige Prins Edvard giftede sig således for sit vedkommende i 1818 med den tyske prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld, der var enke med to børn fra sit første ægteskab med fyrst Emich Carl af Leiningen, og hvis broder prins Leopold af Sachsen-Coburg-Saalfeld i øvrigt var prinsesse Charlottes enkemand. Året efter fik parret deres eneste barn, datteren Victoria, der blev født den 24. maj 1819(1819-05-24) på Kensington Palace i London.^[2]

Victoria blev døbt med navnene Alexandrina Victoria den 24. juni 1819 i Kuppelsalen i Kensington Palace af ærkebiskoppen af Canterbury, Charles Manners-Sutton. Hun fik navnet Alexandrina efter en af sine faddere, tsar Alexander 1. af Rusland, og Victoria, efter sin mor. Yderligere navne der blev foreslået af hendes forældre (Georgina (eller Georgiana), Charlotte og Augusta) blev droppet efter ordre fra hertugen af Kents ældste bror prinsregenten.^[3][4][5]

Da Victoria blev født, var hun nummer fem i arvefølgen efter Kong Georg 3.'s fire sønner: Prinsregenten (den senere Kong Georg 4.), Hertugen af York, Hertugen af Clarence (den senere Kong Vilhelm 4.), og hendes far, Hertugen af Kent.^[6] Hendes far døde allerede året efter hendes fødsel, kort før kong Georg 3.'s egen død. Det betød, at hun i 1820 var rykket op til at være nummer tre i arvefølgen. Da ingen af hendes ældre farbrødre havde overlevende børn, stod det efterhånden klart, at hun ville arve tronen, og ved sin onkel kong Georg 4.'s død i 1830 blev hun den første til at arve tronen efter sin onkel kong Vilhelm 4. The Regency Act 1830 fastsatte særlige bestemmelser for, hvordan Victorias mor skulle fungere som regent, hvis Vilhelm døde, mens Victoria stadig var mindreårig.^[7][8][9] Kong Vilhelm havde ikke tillid til hertugindens evne til at være regent, og i 1836 erklærede han i hendes nærvær, at han ville leve indtil Victorias 18-års fødselsdag, så et regentskab kunne undgås.^{[10][11][12][13][14]}

Victorias status som kommende dronning havde stor indflydelse på hendes barndom, der ikke var særlig lykkelig. Victoria beskrev senere sin barndom som "temmelig melankolsk".^[15] Hun voksede på Kensington Palace, hvor hun blev holdt under strengt opsyn af sin mor, hertuginden af Kent. Hun blev opdraget stort set isoleret fra andre børn under det såkaldte "Kensington-system", et udførligt sæt af regler og protokoller udarbejdet af hertuginden og hendes ambitiøse og dominerende rådgiver, Sir John Conroy, som rygtedes at være hertugindens elsker. De styrede alt ved Victorias opvækst, der var præget af angst for, at noget skulle ske hende. Hun havde derfor meget begrænset frihed. Hun måtte f.eks. ikke gå ned ad trapper alene, og hun og moderen sov i samme soveværelse. Systemet forhindrede desuden prinsessen i at møde mennesker, som hendes mor og Conroy anså for uønskede (herunder det meste af hendes fars familie), og var designet til at gøre hende svag og afhængig af dem.^[16][17][18] Hendes mor, hertuginden af Kent, havde et anstrengt forhold til resten af den kongelige familie, fordi hun var forarget over tilstedeværelsen af kong Vilhelms illegitime børn.^[19][20][21] Victoria blev derfor holdt væk fra dem, trods deres protester, og hun var ofte ikke til stede ved det britiske hof, hvilket ellers burde være naturligt i hendes stilling som tronfølger. Hun blev undervist af privatlærere efter en regelmæssig tidsplan. Hun lærte at tale fransk, tysk, italiensk og latin,^[22][23][24] men hun talte kun engelsk derhjemme.^[23][25] Victoria delte soveværelse med sin mor hver aften, hun voksede op stort set isoleret fra andre børn og tilbragte sin fritid med sine dukker og sin King Charles Spaniel, Dash.^[26][27]

I 1837 blev Victoria dronning af Storbritannien ved sin farbror kong Vilhelm 4.'s død. Dette skete kort efter hendes 18 års fødselsdag, hvilket betød, at man undgik et regentskab med hendes mor og Conroy som de førende personer, hvilket ellers havde været deres planer. I stedet gjorde Victoria straks op med sin dårlige barndom under deres indflydelse. Hertuginden af Kent blev forvist til nogle værelser langt fra Victoria, og Conroy tog hurtigt derefter sin afsked.

Siden 1714 havde Storbritannien delt monark med Kongeriget Hannover i Tyskland, men da arvefølgen i Hannover fulgte den saliske lov var kvinder udelukket fra arvefølgen. Mens Victoria arvede den britiske trone, overgik Hannover til hendes fars upopulære lillebror, Ernst August, hertug af Cumberland. Han var desuden Victorias arving, indtil hun selv fik et barn.^[28]

I den første tid efter tronbestigelsen støttede Victoria sig til den ældre premierminister, William Lamb, kendt som lord Melbourne, der blev hendes første læremester. Han tilhørte Whig-partiet. Victoria blev efterhånden tæt knyttet til Melbourne og ville helst ikke af med ham. I 1841 tabte han dog valget og måtte træde tilbage.

Hvem dronning Victoria skulle gifte sig med, var af stor betydning, og der var flere kandidater. I hendes familie på moderens side var det derimod bestemt, at hun skulle gifte sig med sin fætter, prins Albert af Sachsen-Coburg-Gotha, der var hendes jævnaldrende.

Deres forhold blev indledt i 1837, hvor Victorias mor inviterede prins Albert og hans bror Ernest til deres palads. Victoria og Albert begyndte at skrive til hinanden og blev meget forelskede.

Victoria havde i starten visse reservationer over for Albert, men det ændrede sig, og efter at Victoria havde friet til Albert i slutningen af 1839, blev de gift i 1840. Deres ægteskab bar i starten præg af, at Victoria ikke tillod ham nogen medindflydelse eller rådgiverrolle, hverken på det politiske område eller inden for husholdningen, da hun var bange for, at han ville komme til at styre det hele. Det skabte en del spænding imellem de to, men efterhånden fik Albert lov til at udøve betydelig indflydelse. Dette gjaldt i alle aspekter af Victorias liv, og hun blev helt afhængig af ham. Efterhånden trådte alle andre rådgivere og personer i baggrunden.

I begyndelsen fortsatte Victorias guvernante fra barndommen, Louise Lehzen, med at stå for slottets husholdning. Imidlertid mente Albert, at hun var inkompetent, og efter et voldsomt skænderi mellem Victoria og Albert blev Lehzen afskediget, og det nære bånd mellem hende og Victoria blev afbrudt.^[29]

I 1861 blev Victoria enke, da prins Albert døde af tyfus. Victoria anlagde herefter dyb sorg. Hun ophørte aldrig med at sørge over ham og forventede det samme af sine omgivelser. Når hun siden skulle træffe beslutninger, skete det altid efter, hvad hun forestillede sig, at Albert ville have gjort.

Kort tid efter prins Alberts død indstiftede Victoria den 10. februar 1862 familieordenen Royal Order of Victoria and Albert, der blev tildelt kvindelige medlemmer af den britiske kongefamilie og enkelte andre nærstående fyrstelige familier samt kvindelige medlemmer af hoffet. Ordenen blev normalt tildelt i tilknytning til modtagernes konfirmation.

I de første år efter sin mands død isolerede Victoria sig fuldstændig fra offentligheden. Hun kom sjældent til London og Buckingham Palace, men foretrak síne residenser på landet, især Osborne House på Isle of Wight.

En stigende republikanisme gjorde sig gældende i disse år, og Victoria var ikke særlig populær, da hun nægtede at udføre mange af sine pligter.

Dronning Victoria døde 81 år gammel den 22. januar 1901 på Osborne House på Isle of Wight. Hun ligger begravet med Prins Albert i Det Kongelige Mausoleum nær Frogmore House ved Windsor i Berkshire.

• Victorias modersmål var tysk. Hun blev fra treårsalderen også undervist i engelsk.
• I 1853 nedkom Victoria med sønnen Leopold. Hun fik kloroform som anæstesi, hvilket var udviklet af James Young Simpson seks år tidligere. I sidste halvdel af 1800-tallet blev kloroform meget udbredt som bedøvelsesmiddel (se også Victoriatiden).

Portræt	Navn	Født	Død	Gift med	Børn
Med Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
	Victoria Victoria Adelaide Mary Louisa	21. november 1840	5. august 1901	Gift i 1858 med kejser Frederik 3. af Tyskland	Wilhelm 2., Tysk Kejser Charlotte, Hertuginde af Sachsen-Meiningen Prins Heinrich af Preussen Prins Sigismund af Preussen Prinsesse Viktoria af Schaumburg-Lippe Prins Waldemar af Preussen Sophie, Dronning af Grækenland Prinsesse Margarethe af Hessen
	Edward 7. Albert Edward	9. november 1841	6. maj 1910	Konge af Storbritannien 1901–1910. Gift i 1863 med prinsesse Alexandra af Danmark	Prins Albert Victor, Hertug af Clarence og Avondale Georg 5., Konge af Storbritannien og Irland Prinsesse Louise, Hertuginde af Fife Prinsesse Victoria af Storbritannien Maud, Dronning af Norge Prins John af Storbritannien
	Alice Alice Maud Mary	25. april 1843	14. december 1878	Gift i 1862 med storhertug Ludvig 4. af Hessen og ved Rhinen	Prinsesse Viktoria af Battenberg Storfyrstinde Elisabeth af Rusland Prinsesse Irene af Preussen Ernst Ludwig, Storhertug af Hessen og ved Rhinen Prins Friedrich af Hessen og ved Rhinen Alexandra, Kejserinde af Rusland Prinsesse Marie af Hessen og ved Rhinen
	Alfred Alfred Ernest Albert	6. august 1844	31. juli 1900	Hertug af Sachsen-Coburg og Gotha 1893–1900. Gift i 1874 med storfyrstinde Maria Alexandrovna af Rusland	Alfred, Arveprins af Sachsen-Coburg-Gotha Marie, Dronning af Rumænien Storfyrstinde Viktoria Fjodorovna af Rusland Alexandra, Fyrstinde af Hohenlohe-Langenburg Infantinde Beatrice af Spanien, Hertuginde af Galliera
	Helena Helena Augusta Victoria	25. maj 1846	9. juni 1923	Gift i 1866 med prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg	Prins Christian Victor Prins Albert Prinsesse Helena Victoria Prinsesse Marie Louise Prins Frederik Harald
	Louise Louisa Caroline Alberta	18. marts 1848	3. december 1939	Gift i 1878 med John Campbell, 9. hertug af Argyll
	Arthur Arthur William Patrick Albert	1. maj 1850	16. januar 1942	Hertug af Connaught. Gift i 1879 med prinsesse Louise Margarete af Preussen	Margareta, Kronprinsesse af Sverige Prins Arthur af Connaught Prinsesse Patricia, Lady Ramsay
	Leopold Leopold George Duncan Albert	7. april 1853	28. marts 1884	Hertug af Albany. Gift i 1882 med prinsesse Helena af Waldeck og Pyrmont	Prinsesse Alice, grevinde af Athlone Carl Eduard, Hertug af Sachsen-Coburg og Gotha
	Beatrice Beatrice Mary Victoria Feodore	14. april 1857	26. oktober 1944	Gift i 1885 med prins Henrik Moritz af Battenberg	Alexander Mountbatten, 1. markis af Carisbrooke Dronning Victoria Eugenie af Spanien Leopold Mountbatten Maurice af Battenberg

• Dronning Victorias anetavle.

• Dronning Victorias efterkommere.

• Erickson, Carolly (1997). Her Little Majesty : The Life of Queen Victoria (engelsk). Simon & Schuster. ISBN 0-7432-3657-2.
• Hibbert, Christopher (2000). Queen Victoria: A Personal History (engelsk). London: HarperCollins. ISBN 0-00-638843-4.
• Longford, Elizabeth (1964). Victoria R.I. (engelsk). London: Weidenfeld & Nicolson. ISBN 0-297-17001-5.
• Marshall, Dorothy (1972). The Life and Times of Queen Victoria (engelsk) (1992 reprint udgave). London: Weidenfeld & Nicolson. ISBN 0-297-83166-6.
• Packard, Jerrold M. (1998). Victoria's Daughters (engelsk). New York: St. Martin's Press. ISBN 0-312-24496-7.
• St. Aubyn, Giles (1991). Queen Victoria: A Portrait (engelsk). London: Sinclair-Stevenson. ISBN 1-85619-086-2.
• Waller, Maureen (2006). Sovereign Ladies: The Six Reigning Queens of England (engelsk). London: John Murray. ISBN 0-7195-6628-2.
• Woodham-Smith, Cecil (1972). Queen Victoria: Her Life and Times 1819–1861 (engelsk). London: Hamish Hamilton. ISBN 0-241-02200-2.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Victoria af Storbritannien

• Victoria på Det britiske kongehus' officielle hjemmeside (engelsk)
• Victoria på Slægten Welfs hjemmeside (tysk)

Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.