Victor Høffding
Victor Høffding | |
---|---|
Fulde navn | Paul Victor Høffding |
Født | 5. juni 1836 København, Kongeriget Danmark |
Død | 24. juni 1910 (74 år) |
Søskende | Theodor Høffding, Otto Høffding, Harald Høffding |
Familie | Finn Høffding (sønnesøn) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Grossist |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1899), Dannebrogordenens Hæderstegn (1904) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Paul Victor Høffding (født 5. juni 1836 i København, død 26. juni 1910 sammesteds) var en dansk grosserer.
Han var søn af grosserer Niels Frederik Høffding og Martha Christine Erasmine Gjellerup. Efter endt skolegang kom han i lære i faderens forretning, firmaet N.F. Høffding på Nørregade i København, og senere i udlandet.
Høffding indtrådte senere som medindehaver i firmaet, og videreførte det, sammen med sin mor, efter faderens død i 1873. Han blev eneindehaver i 1887, og i 1898 intrådte sønnen, Aage Høffding,[1] og firmaets mangeårige medarbejder, Otto Petersen[2] som medejere.
Andre hverv
Høffding var medlem af 1873–97 af Sø- og Handelsretten fra 1873 til 1897, og medlem af Grosserersocietetets komité fra 1897 til 1908. Han var medlem af Nationalbankens repræsentantskab fra 1896 til 1901 og af Privatbankens bankråd fra 1902 til 1908.[3]
Høffding var medstifter af ØK, og medlem af bestyrelsen fra 1897 til 1909.[3]
Høffding var gift med Susanne Elisabeth Kastrup og fik tre børn. Han blev Ridder af Dannebrog i 1899 og Dannebrogsmand i 1904.[3]
Victor Høffding er afbildet på P. S. Krøyers maleri Fra Københavns Børs.[4]
Referencer
- ^ "Erhvervsdrivende, deres ansatte og andre personligheder, side 267". Hentet 10. juni 2024.
- ^ Otto Gert Julius Petersen på gravsted.dk
- ^ a b c Blegvad, Mogens. "Harald Høffding". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 7. juni 2024.
- ^ "Rørende scener ved Børsen: Alle hjalp til med at bære ikonisk Krøyer-maleri ud".