Victor Emanuel 2. af Italien

Victor Emanuel 2. af Italien
Konge af Italien
Regerede	17. marts 1861 – 9. januar 1878 (16 år og 298 dage)
Forgænger	Ingen (Kongeriget Italien oprettet)
Efterfølger	Umberto 1.
Konge af Sardinien Regerede: 28. juli 1849 – 17. marts 1861 (11 år og 232 dage) Forgænger: Karl Albert Efterfølger: Ingen (Kongeriget Sardinien nedlagt)
Ægtefæller	Adelheid af Østrig (g. 1842) Rosa Vercellana (morg.) (g. 1869)
Børn	med Adelheid af Østrig: Maria Clotilde, Prinsesse Napoléon Umberto 1., Konge af Italien Amedeus 1., Konge af Spanien Oddone, Hertug af Montferrat Maria Pia, Dronning af Portugal Carlo Alberto, Hertug af Chablais Vittorio Emanuele Vittorio Emanuele, Greve af Genève med Rosa Vercellana: Vittoria Guerrieri Emanuele Alberto Guerrieri
Fulde navn	italiensk: Vittorio Emanuele Maria Alberto Eugenio Ferdinando Tommaso
Hus	Huset Savoyen
Far	Karl Albert af Sardinien
Mor	Maria Theresia af Østrig
Født	14. marts 1820(1820-03-14) Palazzo Carignano, Torino, Kongeriget Sardinien
Død	9. januar 1878 (57 år) Quirinalpaladset, Rom, Kongeriget Italien
Hvilested	Pantheon, Rom
Signatur
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Ridder af Elefantordenen 1861

Victor Emanuel 2. af Italien (italiensk: Vittorio Emanuele II; 14. marts 1820 – 9. januar 1878) var konge af Kongeriget Sardinien fra 1849 til 1861 og herefter konge af Italien fra 1861 til 1878.^[1]

Han var søn af Kong Karl Albert af Sardinien og efterfulgte sin far som konge af Sardinien ved dennes abdikation i 1849. Den 18. februar 1861 antog han titlen konge af Italien og blev dermed den første konge efter den italienske samling, en titel han beholdt til sin død i 1878.

Victor Emanuel blev født den 14. marts 1820(1820-03-14) i Palazzo Carignano i Torino som ældste søn af Karl Albert af Savoyen, fyrste af Carignano, og Maria Theresia af Østrig.^[1] Karl Albert var en fjern slægtning til kongerne af Sardinien og var blevet indsat som Sardiniens tronfølger i 1821. Han overtog tronen, da den regerende konge, Karl Felix, døde i 1831.

I sine unge år boede Victor Emanuel nogle år i Firenze hos sin far. Victor Emanuel viste tidligt evner for politik, militær og forskellige sportsgrene.

I 1842 giftede han sig i Stupinigi med sin kusine ærkehertuginde Adelheid af Østrig, datter af ærkehertug Rainer af Østrig og prinsesse Elisabeth af Savoyen. Hendes far var habsburgsk vicekonge af Kongeriget Lombardiet-Venetien i Norditalien fra 1818 til 1848. De fik otte børn, før hun døde som følge af fødselsvanskeligheder i 1855.^[1]

Victor Emanuel deltog aktivt i den Første Italienske Uafhængighedskrig under sin far og kæmpede i forreste linje i slagene ved Pastrengo, Santa Lucia, Goito og Custoza.

Han blev konge i 1849, da hans far abdicerede efter det ydmygende nederlag til østrigerne ved Novara. Victor Emmanuel var øjeblikkeligt i stand til at opnå en favorabel fredsaftale ved Vignale hos den østrigske feltmarskal Radetzky. Traktaten blev dog ikke ratificeret af kammeret i Piemonte, og Victor Emanuel svarede igen ved at fyre premierminister Claudio Gabriele de Launay og erstatte ham med Massimo D'Azeglio. Efter nyvalg blev freden med østrigerne accepteret af repræsentanternes kammer. I 1849 undertrykte han brutalt opstanden i Genova og betegnede oprørerne som "en ond og sygdomsbefængt race af kujoner".

I 1852 gav Victor Emanuel II grev Camillo di Cavour titlen premierminister. Det viste sig at være en klog beslutning, da Cavour var et politisk geni og blev en stor spiller i den italienske samling. Victor Emmanuel II blev snart symbolet på den italienske samlingsbevægelse. Han var især populær i kongeriget Sardinien på grund af accept af den nye forfatning og hans liberale reformer.

• Risorgimento
• Kongeriget Italien
• Huset Savoyen

• Victor Emanuel 2. af Italien på gravsted.dk

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Victor Emanuel 2. af Italien

Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.