Victor Bendix

Victor Bendix
Personlig information
Født17. maj 1851 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død5. januar 1926 (74 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedSolbjerg Parkkirkegård Rediger på Wikidata
SøskendeOtto Bendix,
Fritz Bendix Rediger på Wikidata
ÆgtefælleRigmor Stampe Bendix (fra 1879) Rediger på Wikidata
BarnVictor Schiøler Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Musikkonservatorium Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDirigent, komponist, pianist Rediger på Wikidata
Kendte værkerSymfoni nr. 4, Symfoni nr. 1, Symfoni nr. 3, Symfoni nr. 2 Rediger på Wikidata
GenreSymfoni Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Victor Emanuel Bendix (født 17. maj 1851 i København, død 5. januar 1926Frederiksberg[1]) var en dansk komponist, pianist og dirigent[1], gift med Rigmor Stampe Bendix.[1] Hans ældre brødre Otto Bendix og Fritz Bendix var henholdsvis oboist/pianist og cellist. Victor Bendix fik en søn, pianisten Victor Schiøler, med en elskerinde.

Liv og gerning

Victor Bendix fik musikundervisning af sin broder Otto og begyndte at komponere allerede som dreng.[1] Han blev uddannet til pianist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium af blandt andre Niels W Gade, Hartmann, Tofte og August Winding[1] og studerede en kort tid hos Franz Liszt.[kilde mangler] Virkede derefter som kordirigent, repetitør ved Det kgl. Teater, klaverlærer og koncertpianist.[1] I 1882 fik han Det anckerske Legat og opholdt sig i længere tid i Tyskland og Rusland.[1] Senere var han dirigent ved De filharmoniske Koncerter 1897-1901, som han selv tog initiativet til[2], og hvor han bl.a. dirigerede koncertopførelser af to Wagneroperaer, Siegfried og Tristan[2]. Desuden Ragnarok Götterdämmerung i Dansk Koncertforening fra 1907-10. Han dirigerede tillige egne værker i Tyskland i 1903, i England i 1909 og i Finland i 1921.[2] Bendix blev udnævnt til titulær professor 1898.[3]

Han var aktiv som pianist gennem hele sit liv og spillede en lang række store kompositioner helt frem til sine sidste leveår. Også på anden måde fastholdt han sin aktive interesse for musiklivet. Han var formand for Solistforeningen 1922—26 og komponerede blandt andet denne Forenings festmarch.[3]

Virke som komponist

Som komponist skrev han et større antal sange og værker for klaver og orkester, endvidere for kor "Davids 33te Salme" (Op. 7, 1874) og en klavertrio i A-Dur (Op. 12, 1877, tilegnet Rosenhoff).[2] Blandt disse værker fremhæves symfonien "Fjeldstigning« (C-Dur, Op. 16, 1882, tilegnet Rigmor Bendix) inspireret af Holger Drachmanns digt med samme navn, symfonien "Sommerklange fra Sydrusland" (D-Dur, Op. 20, ca. 1887) inspireret af indtryk fra hans rejse i Rusland; den 3. symfoni (A-Mol, Op. 25, skrevet 1892) og den 4. Symfoni (D-Mol, Op. 30, 1905).[2] For orkester skrev han endvidere suiter, en ouverture og en serenade samt en koncert for klaver og orkester i G-Mol (Op. 17, omarbejdet 1903).[2] Hans kompositioner for klaver er ellers få, som de mest betydelige nævnes "5 Klavierstücke" (op. 1) med sonate i G-Mol, Op. 26, udg. 1901.[2]

Hans skrev en række sange dels med danske dels med tyske tekster.[4] Disse sange præges af en stærk indføling i teksternes stemning og en beundringsværdig musikalsk diktion.

I hans musik brydes tydeligt gammelt og nyt: hans ældre værker hviler på en klassisk-romantisk og udpræget dansk musikalsk tradition, mens hans senere værker er prægede af stilblandinger fra tiden op mod århundredskiftet, hvor især nyere tyske strømninger påvirkede hans musik. Mange af hans senere værker visse disse træk sideløbende.[3]

Musikken

  • op. 1 5 Klaverstykker
  • op. 2 In kleineren Style (klaver)
  • op. 3 Lieder
  • op. 4 Philinens Lied
  • op. 5 Drei ernste Gesänge (1875)
  • op. 6 Almas sonetter (1874)
  • op. 7 Davids 33. Salme for Kor og Orkester (1874)
  • op. 8 Seelenerlebnisse (klaver)
  • op. 9 Stimmungsbilder (sange)
  • op. 10 Balletimprovisationer (klaver)
  • op. 11 Nocturne og vals (klaver)
  • op. 12 Klavertrio i A-dur (1877)
  • op. 15 Suite for orkester (1881)
  • op. 16 Symfoni i C-dur (Fjeldstigning 1882)
  • op. 17 Klaverkoncert i g-mol (1884)
  • op. 18 Zehn Lieder (1885)
  • op. 19 Lystspilouverture (1886)
  • op. 20 Symfoni nr. 2 I D-dur (Sommerklange fra Rusland 1888)
  • op. 21 sange af Victor Hugo (1887)
  • op. 22 Album (10 klaverstykker)
  • op. 23 6 danske sange
  • op. 25 Symfoni nr. 3 i a-mol (1895)
  • op. 26 Klaversonate i g-mol (1900)
  • op. 27 Fabler og vers
  • op. 28 Welke Blätter (1903)
  • op. 29 Dansesuite (1903)
  • op. 30 Symfoni nr. 4 i d-mol (1908)
  • op. 31 9 danske sange
  • op. 32 5 deutsche Gesänge 1912
  • op. 33 5 klaverstykker

Noter

  1. ^ a b c d e f g Abrahamsen, s. 355
  2. ^ a b c d e f g Abrahamsen, s. 356
  3. ^ a b c Abrahamsen, s. 357
  4. ^ Abrahamsen, s. 356f

Litteratur

  • Jens Cornelius (2020), "Victor Bendix - nøglefigur og paria i dansk musikliv", Rambam, 29: 70-75Wikidata Q124306563
  • Jens Cornelius: Victor Bendix (I serien Danske komponister. Multivers 2022).
  • Erik Abrahamsen: "Bendix, Victor Emanuel" (i: Dansk biografisk leksikon; 2. udgave; Bind II København 1933; s. 355-358)
  • Gerhardt Lynge: Danske komponister; 1917
  • Peter E. Nissen, Franz Liszt og danske kirkemusikalske forbindelser II: Det Kongelige Teaters kor og Victor Bendix, Organistbladet, Vol 74/8 (2008), 292-296.
  • Peter E. Nissen, 'Klaverkonge i Abbatedragt – Franz Liszts receptions- og virkningshistorie i Danmark 1839-1928'. Universitetsspeciale i musikvidenskab, Københavns Universitet 2005, 185-2005. http://www.freewebsite-service.com/peterenissen/Forskning.php/download.php?download_file=2126047767Klaverkonge i Abbatedragt.pdf
  • Partituret til den 3. symfoni
  • Anmeldelse på engelsk af indspilning af de 4 symfonier
  • Nekrolog (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Victor Emanuel Bendix by Frederik Riise.jpg
Victor Emanuel Bendix (1851-1926), Danish composer and pianist