Vicekongedømmet Ny Granada
Vicekongedømmet Ny-Granada (på spansk Virreinato de la Nueva Granada) var navnet på det spanske koloniale territorium i den nordlige del af Sydamerika fra 1717/1739 til 1819. Det blev oprettet af Felipe V af Spanien, og territoriet dækkede stort set områder, som i dag tilhører Colombia, Ecuador og Venezuela samt dele af Guyana, Panama, Venezuela, Trinidad og Tobago og mindre dele af Brasilien og Peru. Hovedstaden i Ny-Granada var Santa Fé de Bogotá og territoriet blev styret af en vicekonge udnævnt af kongen af Spanien. Vicekongedømmet Ny-Granada blev oprettet i 1717 men blev afviklet i 1724 for så at blive genetableret i 1739.[1] Vicekongedømmet i Ny-Granada erstattede blandt andet det tidligere Ny Granada som frem til 1717 var underlagt vicekongedømmet i Peru.
Noter
- ^ Hvidtfeldt, Arild (1974). Latin-Amerika. Oslo: Cappelen. s. 396. ISBN 8202032342.
|
Koordinater: 4°39′N 74°03′V / 4.65°N 74.05°V
Medier brugt på denne side
The Rhodes Colossus: Caricature of Cecil John Rhodes, after he announced plans for a telegraph line and railroad from Cape Town to Cairo.
Forfatter/Opretter: Milenioscuro, Licens: CC BY-SA 3.0
Location of the Viceroyalty of New Granada in orthographic projection, approx. 1780.