Vibeke Windeløv

Vibeke Windeløv
Født22. december 1950 Rediger på Wikidata
Frederiksberg Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
BarnSophus Windeløv Kirkeby Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilmproducent Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆres-Bodil (2001),
Eupæiske Filmpris for bedste komedie (2013),
Europæiske Filmpris for bedste europæiske co-producent (2008) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Vibeke Windeløv (født 22. december 1950Frederiksberg) er en dansk filmproducent. Siden 1992 har hun produceret film for Zentropa, blandt andet film af Lars von Trier. I 2011 stiftede hun og den unge filmskoleuddannede producer Stinna Lassen deres eget produktionsselskab, Windeløv Lassen.

Vibeke Windeløv tiltrådte 2015 som direktør på Betty Nansen Teatret og udgjorde med den svenske teaterinstruktør Stefan Larsson teatrets øverste ledelse til 2017.

Faderen var præst og moderen var landsleder for FDF/FPF. Vibeke Windeløv læste psykologi i Danmark og USA. Filmkarrieren startede i 1975, da hun hjalp sin daværende mand, Per Kirkeby, med at skaffe statister til filmen Normannerne. Derefter ansatte Anders Sandberg hende som produktionsleder til stjernetegnsfilmene I Løvens tegn (1976) og Agent 69 Jensen i Skorpionens tegn (1977). Senere var hun produktionsleder og producer på film af instruktører som Bille August (Honning Måne, 1978), Jon Bang Carlsen (En rig mand, 1979), Jørgen Leth (Udenrigskorrespondenten, 1983 og Notater om kærligheden, 1989) og Gabriel Axel (Christian, 1989). I 1992 bad Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa hende producere Susanne Biers film Det bli'r i familien (dansk film). Siden har hun produceret Lars von Triers film til og med Direktøren for det hele.

Windeløv har siddet i juryen på Sundance filmfestivalen i USA og de internationale filmfestivaler i Venedig og Montreal. Hun sidder i bestyrelsen for bl.a. European Film Bond, Filmstationen og Dansk Design Center. Hun er Kulturministerens medlem af skolerådet for Det Danske Kunstakademi og stiftede i 2008 Refugees United, der hjælper flygtninge til at finde savnede familiemedlemmer og venner.

Windeløv er blevet hædret med Chevalier de l'Ordre des Arts et des Lettres i Frankrig og har modtaget Prix Eurimages i 2008 sammen med Betina Brokemper for deres indsats for at skabe og fremme europæisk filmkunst.

Filmografi

Eksterne henvisninger

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Vibeke Windeløv kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side