VfL Wolfsburg (kvinder)

VfL Wolfsburg
VfL Wolfsburg
Klubdetaljer
Fulde navn	Verein für Leibesübungen Wolfsburg e. V. (Sports club); Verein für Leibesübungen Wolfsburg Fußball GmbH (Professional football club)
Grundlagt	2003
Hjemmebane	AOK-Stadion; Wolfsburg
Kapacitet	5.200 tilskuere
Formand	Hans-Dieter Pötsch
Cheftræner	Tommy Stroot
Liga 2023-24	Bundesliga
Liga 2022-23	Bundesliga (2. plads)
	;
	v; d; r;

VfL Wolfsburg Frauen er en tysk kvindefodboldklub, der spiller i Frauen-Bundesliga, som er Tysklands topliga for kvinder. Klubben har vundet UEFA Women's Champions League i 2013 og 2014, samt nået finalen to gange i 2016 og 2018. Klubben er en af europæisk kvindefodbolds bedste klubber, med deres adskillige titler vundet igennem tiden. Danske Pernille Harder, spillede i klubben fra 2017 til 2020.

Historie

I 1973 grundlagde VfR Eintracht Wolfsburg en kvindefodboldafdeling. Kvindeholdets første store succes var i pokalfinalen i 1984, som blev tabt 0-2 mod SSG 09 Bergisch Gladbach. Da klubben var ved at gå konkurs i 1997, skiftede fodboldspillerne til Wendschotter SV og konkurrerede som WSV Wolfsburg i Frauen-Bundeliga.^[1]

I 2003 skiftede kvindeafdelingen til navnet VfL Wolfsburg. I 2005 måtte holdet sidst starte i tabellen i 2. Frauen-Bundesliga, gruppe Nord. Den øjeblikkelige genopblussen blev opnået - ikke mindst takket være Martina Müller, der satte en ligarekord, der stadig er gyldig i dag med 36 mål.

I sæsonen 2012/13 lavede VfL Wolfsburg en såkaldt "trible" - holdet vandt det tyske mesterskab, den tyske pokalturnering (efter en 3-2 sejr i finalen mod 1. FFC Turbine Potsdam) og UEFA Women's Champions League i 2013, hvor man vandt finalen over de forsvarende mestre fra franske Olympique Lyonnais Féminin.

En sæson senere i 2013-14 sæsonen, var klubben det første tyske hold, der forsvarede sin UEFA Women's Champions League-titel, da holdet vandt finalen 4-3 over svenske Tyresö FF. Mesterskabet kunne også forsvares. I samme sæson blev der opnået to nye tilskuerrekorder med i alt 32.261 tilskuere og i gennemsnitlig 2.933 tilskuere pr. kamp for holdet. På den sidste dag, hvor ligaens skulle afgøres mod 1. FFC Frankfurt, var der i alt 12.464 der overværede kampen, som Wolfsburg vandt.

Den 1. maj 2015, vandt holdet så pokalturneringen for anden gang. I finalen besejrede de 1. FFC Turbine Potsdam, med cifrene 3-0. Denne succes blev gentaget året efter med en 2-1 sejr mod SC Sand. Forinden havde konkurrenterne fra Bayern München, vundet ligaen de seneste to år forinden, hvor Wolfsburg var blevet nummer to begge sæsoner. Klubben generoberede i 2017, det tyske mesterskab.^[2]

Siden 2017, har klubben haft ligeså stor succes som tidligere, hvor de har vundet pokalturneringen alle gange siden 2015, ligavindere siden 2017, samt at de nåede finalen i UEFA Women's Champions League 2017-18 i Kyiv, mod franske Olympique Lyonnais Féminin. Holdet tabte dog finalen 1-4, efter at kampen endte 1-1 i den ordinær spilletid. Derefter scorede Lyon, hele tre gange, som så var nok til at sikrer trofæet til den franske succesklub.^[3]

2017-18 sæsonen, var også den første sæson med den danske landsholdsstjerne Pernille Harder, efter hun var skiftet fra svenske Linköpings FC.^[4] Hun scorede i øvrigt også holdets eneste mål i CL-finalen 2018 i Kyiv. Med Harders succes i klubben, blev hun i 2018 kåret som Europas bedste kvindelige fodboldspiller, blev nummer to ved afstemmingen om Ballon d'Or Féminin og kåret som verdens bedste kvindelige fodboldspiller, af den anerkendte britiske avis The Guardian.^[5]

Klubben røg ud af UEFA Women's Champions League 2018-19 i kvartfinalen, efter at tabt samlet 3-6, til rivalerne fra franske Olympique Lyonnais Féminin.^[6]

Foruden kvindeholdet er der to andre kvindelige hold. I ungdomsafdelingen har klubben også to pigehold, som begge konkurrerer i drengeligaer i den næstmindste aldersgruppe. Den 3. april 2017, annoncerede træner Ralf Kellermann, at han stoppede som cheftræner, for i stedet at blive klubbens sportsdirektør ved starten af den nye sæson. Hans efterfølger som træner var hans tidligere assistenttræner Stephan Lerch, der også er cheftræner pr. juli 2020.^[7]^[8]

Hjemmebane

Klubbens hjemmebane for de fleste kampe var på VfL-stadionet på Elsterweg, indtil udgangen af 2014. Siden 2015, har den nye AOK Stadion, været hjemmebane for klubbens kvinder, med plads til 5,200.^[9]^[10] Stadionett bliver også benyttet af holdet, i pokalturneringen og UEFA Women's Champions League.

Resultater

Officiel

UEFA Women's Champions League:
- Vindere (2): 2012-13, 2013-14
- Finalist (2): 2016-17, 2018-19
Bundesliga:
- Vindere (6): 2012-13, 2013-14, 2016-17, 2017-18, 2018-19, 2019-20,
DFB Pokal:
- Vindere (6): 2012–13, 2014–15, 2015–16, 2016–17, 2017–18, 2018–19

Invitation

Ladies First Cup:
- Vindere (1): 2013

Individuel klubhæder

IFFHS World's Best Woman Club:
- Vindere: 2013, 2014^[11]

Aktuel trup

Oversigten er opdateret til og med 31. juli 2023.^[12]

Nr.	Position	Spiller
1	MM	Merle Frohms
2	FO	Lynn Wilms
3	FO	Sara Agrež
4	FO	Kathrin Hendrich
5	MI	Lena Oberdorf
6	FO	Dominique Janssen
7	MI	Chantal Hagel
8	MI	Lena Lattwein
9	AN	Ewa Pajor
10	MI	Svenja Huth
11	AN	Alexandra Popp
13	FO	Felicitas Rauch

Nr.	Position	Spiller
16	MI	Camilla Küver
17	MI	Kristin Demann
19	AN	Fenna Kalma
20	MI	Pia-Sophie Wolter
21	AN	Rebecka Blomqvist
22	MM	Lisa Schmitz
23	MI	Sveindís Jane Jónsdóttir
24	FO	Joelle Wedemeyer
28	AN	Tabea Sellner
29	MI	Jule Brand
30	MM	Anneke Borbe
31	FO	Marina Hegering
32	MM	Kiara Beck

Deltagelse i UEFA Women's Champions League

Alle resultater (ude, hjemme og sammenlagt) viser Wolfsburgs mål først.

Sæson	Runde	Klub	Ude	Hjemme	Sammenlagt
2012–13	Sekstendedelsfinale	Unia Racibórz	5–1 ^a	6–1	11–2
	Ottendedelsfinaler	Røa	1–1	4–1 ^a	5–2
	Kvartfinale	Rossiyanka Khimki	2–0	2–1 ^a	4–1
	Semifinale	Arsenal	2–1 ^a	2–0	4–1
	Finale	Lyon	1–0 ( London)
2013–14	Sekstendedelsfinale	Pärnu	14–0 ^a	13–0	27–0
	Ottendedelsfinale	Rosengård	2–1 ^a	3–1	5–2
	Kvartfinale	FC Barcelona	2–0	3–0 ^a	5–0
	Semifinale	Turbine Potsdam	0–0	4–2 ^a	4–2
	Finale	Tyresö	4–3 ( Lissabon)
2014–15	Sekstendedelsfinale	Stabæk Bærum	1–0 ^a	2–1	3–1
	Ottendedelsfinale	Neulengbach	4–0 ^a	7–0	11–0
	Kvartfinale	Rosengård	3–3	1–1 ^a	4–4
	Semifinale	Paris Saint-Germain	2–1	0–2 ^a	2–3
2015–16	Sekstendedelsfinaler	Spartak Subotica	0–0 ^a	4–0	4–0
	Ottendedelsfinaler	Chelsea	2–1 ^a	2–0	4–1
	Kvartfinale	Brescia	3–0	3–0 ^a	6–0
	Semifinale	Frankfurt	0–1	4–0 ^a	4–1
	Finale	Lyon	1–1 a.e.t. (3p-4p) ( Reggio Emilia)
2016–17	Sekstendedelsfinale	Chelsea	3–0 ^a	1–1	4–1
	Ottendedelsfinale	Eskilstuna United	5–1 ^a	3–0	8–1
	Kvartfinale	Lyon	1–0	0–2 ^a	1–2
2017–18	Sekstendedelsfinale	Atlético Madrid	3–0 ^a	12–2	15–2
	Ottendedelsfinale	Fiorentina	– ^a	–	–
	Kvartfinale	Slavia Prag	1–1	5–0 ^f	6–1
	Semifinale	Chelsea	3–1 ^f	2–0	5–1
	Finale	Olympique Lyon	1–4 e.f.sp. ( Kyiv)
2018–19	Sekstendedelsfinale	Þór/KA Akureyri	1–0 ^f	2–0	3–0
	Ottendedelsfinale	Atlético Madrid	6–0	4–0 ^f	10–0
	Kvartfinale	Olympique Lyon	1–2 ^f	2–4	3–6
2019–20	Sekstendedelsfinale	Mitrovica	10–0^f	5–0	15–0
	Ottendedelsfinale	FC Twente	1–0	6–0 ^f	7–0
	Kvartfinale	Glasgow City	9–1^[13] ( San Sebastián)
	Semifinale	Barcelona	1–0 ( San Sebastián)
2020–21	Sekstendedelsfinaler	Spartak Subotica	5–0 ^f	2–0	7–0
	Ottendedelsfinale	LSK Kvinner	2–0	2–0 ^f	4–0
	Kvartfinale	Chelsea	1–2 ^f	0–3	1–5
2021–22	Runde 2	Bordeaux	2–3 (efs)	3–2 ^f	5–5 (str.)
	Gruppe A	Servette	3–0	5–0	1.
		Chelsea	3–3	4–0
		Juventus	2–2	0–2
	Kvartfinale	Arsenal	1–1 ^f	2–0	3–1
	Semifinale	Barcelona	1–5 ^f	2–0	3–5