Vestre Landsdelskommando
Vestre Landsdelskommando (VLK) (indtil 1950: 2. Generalkommando) var en kommando i Hæren, som udgjorde den øverste militære ledelse i Jylland og på Fyn. Dens søster var Østre Landsdelskommando på Sjælland. Den blev nedlagt 31. december 1990 og erstattet af Hærens Operative Kommando.
Historie
I 1815 blev der oprettet fire generalkommandoer i Danmark for henholdsvis Sjælland, Fyn, Nørrejylland og Hertugdømmerne. Efter krigen 1864 blev generalkommandoen for Fyn og Nørrejylland slået sammen (2. Generalkommando, senere Vestre Landsdelskommando) og fik hovedkvarter i Aarhus. I 1909 blev den som følge af Hærloven af 1909 flyttet til Viborg og fik 1913 hovedkvarter i en nybarok bygning tegnet af Niels Arp-Nielsen.
Hærloven gav desuden Generalkommandoen følgende organisation: Den havde garnisonsbyerne Viborg, Fredericia, Aarhus, Randers og Odense under sig og havde ansvar for enhederne 10., 14. og 15 Regiment, 2 bataljoner af 6. Regiment, 3. og 4. rytterregiment, 3. artilleriafdeling og 1. Ingeniørkompagni.
1946 vendte den tilbage til Aarhus, hvor den fra 1947 havde adresse på Marselis Tværvej 4[1]. 1950 skiftede den navn til Vestre Landsdelskommando. Sidst i 1980'erne flyttede VLK's stab til Langelandsgades Kaserne. I de 40 år, hvor VLK's adresse var Marselis Tværvej 4, arbejdede der i dette militære hovedkvarter ca. 80 officerer og civilt ansatte.
Det skal bemærkes, at en del af den militære øvelsesvirksomhed fandt sted i krigshovedkvarteret i Thors Mølle-bunkeren, en stor bunker fuldstændig gravet ned i skovbunden. I denne bunker havde det tyske luftforsvar sin kommandopost i årene 1941-45.
Chefsrække
2. Generalkommando
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
- 1823-1838 Frederik Castonier
- 1839-1839 Arveprins Ferdinand
- 1839-1848 Kronprins Frederik (VII)
- 1848-1848 Christian Høegh-Guldberg
- 1848-1848 Henrik Castenschiold
- 1848-1849 Christoph von Krogh
- 1849-1850 C.F. Moltke
- 1851-1858 C.F. Moltke (igen)
- 1858-1864 Christian de Meza
- 1864-1864 Georg Gerlach
- 1864-1874 P.F. Steinmann
- 1874-1878 Ernst Wilster
- 1882-1885 Christian Bauditz
- 1885-1888 Stefan Ankjær
- 1888-1895 Ludolph Fog
- 1895-1896 Agathon Nickolin
- 1896-1897 C.C. Zahlmann (?)
- 1897-1897 Johannes Zeuthen Schroll
- 1897-1901 Johan Frederik Lorenzen
- 1901-1905 Carl Meldahl
- 1905-1911 Mauritz Leschly
- 1911-1917 August Tuxen
- 1917-1918 Palle Berthelsen
Vestre Landsdelskommando
- 1951-1961 Thyge K. Thygesen
- 1961-1969 Orla Nørberg
- 1969-1975 H.A.I. Pedersen
- 1975-1976 Aage D. Danhuus
- 1976-1982 Georg Asmussen
- 1982-1984 H.T. Havning
- 1984-1987 Paul B. Krogen
- 1987-1987 Holger Dencker
- 1987-1989 Wagn Andersen
- 1990-1990 Kjeld Hillingsø
Se også
Noter og kilder
- ^ Bygningen blev erhvervet i 1946 efter i en årrække at have tjent som kollegium for Aarhus Universitet - senest som kvindekollegium. AU GUSTUS december 2013 p. 45.
- AarhusWiki
- Hærens Ordning 1909 Arkiveret 21. januar 2013 hos Wayback Machine
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
This file was made by Lars Schmidt, and should be credited as: Photo: Lars Schmidt.
If you make use of this picture outside of the Wiki community, an email too (wikipixi(a)gmail.com) would be appreciated. |
Den fredede bygning "Generalkommandoen" i Viborg.