Vestbjerg
Vestbjerg | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Region | Region Nordjylland | ||
Kommune | Aalborg Kommune | ||
Sogn | Sulsted Sogn | ||
Postnr. | 9380 Vestbjerg | ||
Demografi | |||
Vestbjerg by | 2.888[1] (2023) | ||
Kommunen | 222.571[1] (2023) | ||
- Areal | 1.143,99 km² | ||
Andet | |||
Tidszone | UTC +1 | ||
Hjemmeside | www.vestbjergnet.dk | ||
Oversigtskort | |||
Vestbjerg er en satellitby til Aalborg i det sydlige Vendsyssel med 2.888 indbyggere (2023)[1], beliggende i Sulsted Sogn 11 kilometer nord for Aalborg og fire kilometer vest for nabobyen Vodskov. Byen ligger i Region Nordjylland og hører til Aalborg Kommune. Vestbjerg ligger tæt ved Hammer Bakker.
Af kommunal service har byen Vestbjerg Skole, hal, kirkecenter samt tre børnehaver. Vestbjerg Bibliotek blev lukket ultimo 2010 og erstattet med en bogbus ved Vestbjerg Bibliotek. Byen har forskellige mindre virksomheder, heriblandt tre dagligvarebutikker.
I Vestbjerg by findes der også andre små virksomheder som Kingos Bogholderi ApS, Nordjydsk IT Service ApS & Kronborg’s Revision.
Vestbjerg har en bred vifte af fritidstilbud, hvor Vestbjerg Idrætsforening tilbyder badminton, fodbold, tennis, håndbold, gymnastik (herunder bl.a. parkour), løb, petanque og volleyball. Af uniformerede korps findes der blå spejdere fra DDS og en FDF-kreds i byen.
Statistik
Den gennemsnitlige husstandsindkomst i postdistrikt 9380 Vestbjerg var i 2006 på 517.872 kr., mens landsgennemsnittet er 400.079 kr.[2] Dermed er postdistriktet Nordjyllands mest velhavende og det tredjemest velhavende i Jylland, kun overgået af Mårslet og Daugård.[kilde mangler]
I perioder har Vestbjerg oplevet øget befolkningstilvækst, fra at være en lille landsby skete der noget i Vestbjerg da "villarevolutionen" startede i Danmark. Byen voksede i starten af 1970'erne kraftigt efter der blev udstykket grunde på bakken i Vestbjerg, en bakke der lå mod syd, og som dermed gav de nye villaejere solbeskinnede grunde, der ikke lå i skyggen af andre foran.
I 1980'erne blev der endnu udstykket et område, og for hvert årti kunne Vestbjerg opleve en ny bølge af villabyggerier.
Efter byen i 2006 havde 2.235 indbyggere, som steg til 2.284 i 2007 med en lille tilgang til 2.489 i 2008, byggede man 104 nye lejeboliger på Svalegangen, der dog ikke kunne forhindre stagnerende befolkningstilvækst.
Kendte personer fra Vestbjerg
- Christian Hjelm, musiker fra Figurines
- Troels Malling, skuespiller
- Rasmus Poulsen aka Raske Penge, musiker[3]
- Claus Riis Østergaard, skuespiller
Kilder
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Danmarks Statistik: Nøgletal på postnumre 2006
- ^ Tudsegammelt - På landet - YouTube
|
Spire Denne artikel om geografi i Aalborg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region North Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 185 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.80° N
- S: 56.50° N
- W: 8.00° E
- E: 11.30° E
Map of Denmark with flag.
Hammer Bakker, en bakkeø i Nordjylland