Venstre

For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Venstre)

Venstre Venstre, Danmarks Liberale Parti
Partileder	Jakob Ellemann-Jensen
Næstformand	Stephanie Lose
Generalsekretær	Christian Hüttemeier
Politisk ordfører	Sophie Løhde
Gruppeformand i Folketinget	Thomas Danielsen
Grundlagt	1870 (1910)
Partiavis	Liberalt Overblik
Hovedkontor	Søllerødvej 30 2840 Holte
Antal medlemmer	29360 31. december 2021)[1]
Ungdomsorganisation	Venstres Ungdom
Studenterorganisation	Danmarks Liberale Studerende
Pladser i Folketinget	39 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:	4 / 14
Pladser i byrådene:	619 / 2.436
Pladser i regionsrådene:	54 / 205
Politisk ideologi	Liberalisme Konservativ liberalisme Oprindeligt et agrarparti. ØkonomiskLiberaliseme
Politisk placering	Centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan	Liberal International
Europæisk samarbejdsorgan	Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
Partigruppe i Europaparlamentet	Forny Europa
Partifarve(r)	Blå
Partibogstav	V
Website	www.venstre.dk

Venstre, officielt Venstre, Danmarks Liberale Parti (partibogstav V), er et politisk parti i Danmark. Partiet opstod i sin nuværende form i 1910, men kan føre sin historie tilbage til dannelsen af Det forenede Venstre i 1870. Den landsdækkende partiorganisation blev først dannet i 1929.

Venstre har sine rødder i bondebevægelsen og vækkelsesbevægelserne, og partiet står fortsat stærkest i distrikterne i Vestjylland, altså de mindst urbane områder i Danmark. Partiet stod oprindeligt i kontrast til Højre, og var oprindeligt placeret på venstrefløjen i Folketinget, hvilket er forklaringen på navnet. I sidste halvdel af 1900-tallet begyndte transformationen til et mere vidtfavnende, borgerligt parti med en stabil og højere tilslutning i byerne. Venstre definerer sig selv om et liberalt parti, men er i det politiske spektrum placeret som et midterparti. Socialdemokratiet opfattes ofte som Venstres modpol i dansk politik.^[2]

Venstre er fortaler for et afdæmpet offentlig forbrug, lavere skatter, reformer af tjenester og administration i velfærdsstaten samt gode vilkår for erhvervslivet. Partiet er tilhænger af EU's fire friheder og dansk medlemskab af både EU og NATO. Siden 2001 har Venstre endvidere stået for en restriktiv indvandringspolitik.

På stemmesedlerne anvender partiet »V«, men havde »D« indtil 1971. Mellem 2001 og 2015 var det Danmarks største parti i Folketinget, og var i de første 10 år af den periode i regering med Det Konservative Folkeparti. Efter folketingsvalget i 2015 dannede Venstre regering alene frem til 2016, hvor regeringen blev udvidet med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Ved folketingsvalget i 2019 gik Venstre frem til 23,4 %, men tabte regeringsmagten til Socialdemokratiet. Der opstod i kølvandet på valget intern uro, som resulterede i, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen trådte tilbage som henholdsvis formand og næstformand. På et ekstraordinært landsmøde i september 2019 blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som ny formand og Inger Støjberg som ny næstformand.^[3][4] Støjberg trak sig som næstformand i december 2020.^[5] På Venstres ekstraordinære landsmøde i januar 2021 blev Stephanie Lose valgt som ny næstformand for partiet.^[6]

Partiets officielle ungdomsorganisation er Venstres Ungdom (VU). Derudover er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.

Venstres historie

ledere før 1900. Med uret: Frede Bojsen, Christen Berg (i midten), Sofus Høgsbro, Viggo Hørup og Ludvig Holstein-Ledreborg

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det Forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt program. Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).^[7]

Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.

Én fløj – de senere radikale – ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt. En anden fløj – de senere moderate – ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.

Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:

Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.

Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.

Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.

Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard var den første Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).

I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder.^[8] Brandes og Zahle var ledende skikkelser, og et vigtigt stridspunkt var forholdet til militæret, hvor Det Radikale Venstre krævede total nedrustning, mens de grupper som forblev i Venstre støttede at der skulle eksistere en form for forsvar, selvom der var uenighed om et fremtidigt forsvars indretning. Venstre var i de efterfølgende år splittet i spørgsmålet om hvorvidt man skulle søge at genforene de to partier, men tanken blev endeligt opgivet omkring 1920 efter at I.C. Christensen, Klaus Berntsen og Niels Neergaard samlet afviste tanken.

To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.

Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).

Venstre har haft statsministerposten i det meste af det 21. århundrede - først med Anders Fogh Rasmussen 2001-09, og siden med Lars Løkke Rasmussen 2009-11 og igen fra 2015. I juni 2019 måtte Løkke Rasmussen trods en fremgang på 9 mandater for Venstre ved Folketingsvalget 2019 indgive sin regerings afskedsbegæring.

Venstre i dag

Venstre har pr. februar/marts 2021:^[1]

• 39 mandater i Folketinget inklusive 1 medlem fra det færøske Sambandspartiet.
• 4 af Danmarks 14 pladser i Europa-Parlamentet.
• 33 borgmesterposter og 6 rådmænd/borgmestre i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner.)
• 619 kommunalbestyrelsesmedlemmer (af totalt 2.432).
• 2 regionsrådsformand.
• 54 medlemmer af regionsrådene.

Statsministre

(c) Kremlin.ru, CC BY 4.0

Anders Fogh Rasmussen i 2003

Venstre har i danmarkshistorien haft 11 statsministre siden systemskiftet i 1901, der bragte den første Venstreregering til magten.^[9]

• Johan Henrik Deuntzer, (Reformvenstre) 1901-1905
• J. C. Christensen, (Reformvenstre) 1905-1908
• Niels Neergaard, (Moderat) 1908-1909, 1920-1924
• Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg, (Moderat) 1909
• Klaus Berntsen, (Moderat) 1910-1913
• Thomas Madsen-Mygdal, 1926-1929
• Knud Kristensen, 1945-1947
• Erik Eriksen, 1950-1953
• Poul Hartling, 1973-1975
• Anders Fogh Rasmussen, 2001-2009
• Lars Løkke Rasmussen, 2009-2011, 2015-2019

Partiformænd

• Thomas Madsen-Mygdal – 1929-1941 (død 1943)
• Knud Kristensen – 1941-1949 (død 1962)
• Edvard Sørensen – 1949-1950 (død 1954)
• Erik Eriksen – 1950-1965 (død 1972)
• Poul Hartling – 1965-1977 (død 2000)
• Henning Christophersen – 1977-1984 (død 2016)
• Uffe Ellemann-Jensen – 1984-1998
• Anders Fogh Rasmussen – 1998-2009
• Lars Løkke Rasmussen – 2009-2019
• Jakob Ellemann-Jensen – 2019-

Resultater

Resultater ved folketingsvalg

Resultater ved Europa-Parlamentsvalg

Ordførerskaber

• Anne Honoré Østergaard - Arbejdsmiljøordfører, samt Ordfører for Afbureaukratisering.
• Peter Juel-Jensen - Beredskabsordfører, samt Ordfører vedrørende Landdistrikter og Øer.
• Hans Andersen - Beskæftigelsesordfører.
• Kim Valentin - Biblioteks- og Folkeoplysningsordfører.
• Heidi Bank - Boligordfører.
• Marie Bjerre - Bæredygtigheds-, Erhvevsskat- og Verdensmålsordfører.
• Ellen Trane Nørby - Børne- og Undervisningsordfører.
• Erling Bonnesen - Dyrevelfærds-, Fødevare- og Landbrugsordfører.
• - Energi- og Klimaordfører.
• - Erhvervsordfører.
• Jan E. Jørgensen - EU-ordfører.
• Marlene Ambo-Rasmussen - Familie- og Trivselsordfører.
• Troels Lund Poulsen - Finansordfører.
• Torsten Schack Pedersen - Fiskeri-, Forbruger- og Turismeordfører, samt Ordfører for den Finansielle Sektor.
• Ulla Tørnæs - Forsknings-, SU- og Uddannelsesordfører.
• Karsten Lauritzen - Forsvarsordfører.
• Carsten Kissmeyer - Forsyningsordfører.
• Anni Matthiesen - Handicap-, Indenrigs-, Kommunal- og Socialordfører.
• Stén Knuth - Idrætsordfører.
• Morten Dahlin - Indfødsrets-, Integrationsydelses- og Ungeindsatsordfører.
• Mads Fuglede - Integrations- og Udlændingeordfører.
• Christoffer Aagaard Melson - It- og Telekommunikationsordfører.
• Louise Schack Elholm - Kirke- og Skatteordfører.
• Kultur- og Medieordfører.
• Fatma Øktem - Ligestillingsordfører.
• Jacob Jensen - Miljøordfører.
• Sophie Løhde - Politisk Ordfører.
• Jane Heitmann - Psykiatri- og Ældreordfører.
• Martin Geertsen - Sundhedsordfører.
• Kristian Pihl Lorentzen - Transportordfører.
• Michael Aastrup Jensen - Udenrigsordfører.
• Karen Ellemann - Udviklingsordfører
• Preben Bang Henriksen - Retsordfører

Økonomi

Frivillige bidrag

Venstre har i sit 2015-regnskab^[12] opgivet at have modtaget bidrag (herunder fået stillet konferencefaciliteter til rådighed) for over 20.000 kroner fra i alt 25 virksomheder, organisationer og nogle få enkeltpersoner, herunder:

• A.P. Møller - Mærsk
• Arp-Hansen Hotel Group
• Chr. Augustinus Fabrikker
• Dansk Arbejdsgiverforening
• Dansk Erhverv
• Dansk Industri
• Den Liberale Erhvervsklub
• Foss A/S
• Fremstillingsindustrien
• Harboes Bryggeri
• Industriens Arbejdsgivere i København
• Kjeld Kirk Kristiansen
• Landbrug & Fødevarers Forening Til Støtte af Et Konkurrencedygtigt Erhvervsliv
• TEKNIQ - Installatørernes Organisation
• Tobaksindustrien

Kontroverser

I marts 2019 blev partiets afdeling i Region Midtjylland idømt en bøde på 10.000 kr. for at have modtaget på partistøtte på over 20.000 uden at oplyse dette til myndighederne i forbindelse med Folketingsvalget 2015. Dette var sket i mindst 16 tilfælde. Penge var bl.a. gået til Kristian Jensen, Inger Støjberg, Thomas Danielsen og Kristian Pihl Lorentzen.^[13]

Referencer

Eksterne kilder/henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Venstre
• Venstres websted
• Partiet Venstres partiprogrammer – online (historisk)
• DRs politiske profil for Venstre

v d r Politiske partier i Danmark Partier repræsenteret i Folketinget Socialdemokratiet (A)   Radikale Venstre (B)   Det Konservative Folkeparti (C)   Nye Borgerlige (D)   Socialistisk Folkeparti (F)   Liberal Alliance (I)   Kristendemokraterne (K)   Moderaterne (M)   Dansk Folkeparti (O)   Frie Grønne (Q)   Venstre (V)   Enhedslisten (Ø)   Alternativet (Å)   Nordatlantiske partier: Sambandsflokkurin (B)   Javnaðarflokkurin (C)   Siumut        Inuit Ataqatigiit Øvrige opstillingsberettigede      Veganerpartiet (G)        Løsgængere Tidligere repræsenteret i Folketinget Centrum-Demokraterne (D)        Retsforbundet (E)        Bondepartiet (F)   Danmarks Kommunistiske Parti (K)        Liberalt Centrum (L)        Fredspolitisk Folkeparti (M)   Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (N)        Fælles Kurs (P)        Dansk Samling (R)   Slesvigsk Parti (S)        De Uafhængige (U)        Ny Alliance (Y)        Venstresocialisterne (Y)   Fremskridtspartiet (Z)        Borgerligt Centrum        Det Liberale Højre        Erhvervspartiet (1918-24)        Erhvervspartiet (1978-79) Fremad        Frihed 2000        Trivselspartiet   Miljøpartiet Fokus Nordatlantiske partier:      Fólkaflokkurin (A)        Tjóðveldi (E)   Atassut        Nunatta Qitornai   Andre partier og lister (udvalgte)      Borgerlisten (E)        De Grønne (G)   Det Humanistiske Parti (H)        Socialistisk Arbejderparti (I)        JuniBevægelsen (J)        Minoritetspartiet (M)   Folkebevægelsen mod EU (N)   Pensionistpartiet (P)   Stram Kurs (P)        Demokratisk Fornyelse (U)        Danskernes Parti   Kommunistisk Parti        Nationalpartiet        Visions-Partiet