Venstre

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Venstre)
Venstre
Venstre, Danmarks Liberale Parti
 
PartilederJakob Ellemann-Jensen
NæstformandStephanie Lose
GeneralsekretærChristian Hüttemeier
Politisk ordførerSophie Løhde
Gruppeformand i FolketingetThomas Danielsen
 
Grundlagt1870 (1910)
PartiavisLiberalt Overblik
HovedkontorSøllerødvej 30
2840 Holte
Antal medlemmer29360 31. december 2021)[1]
UngdomsorganisationVenstres Ungdom
StudenterorganisationDanmarks Liberale Studerende
Pladser i Folketinget
39 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
4 / 14
Pladser i byrådene:
619 / 2.436
Pladser i regionsrådene:
54 / 205
 
Politisk ideologi

Liberalisme
Konservativ liberalisme
Oprindeligt et agrarparti.

ØkonomiskLiberaliseme
Politisk placeringCentrum-højre
Internationalt samarbejdsorganLiberal International
Europæisk samarbejdsorganAlliancen af Liberale og Demokrater for Europa
Partigruppe i EuropaparlamentetForny Europa
Partifarve(r)Blå
PartibogstavV
 
Websitewww.venstre.dk

Venstre, officielt Venstre, Danmarks Liberale Parti (partibogstav V), er et politisk parti i Danmark. Partiet opstod i sin nuværende form i 1910, men kan føre sin historie tilbage til dannelsen af Det forenede Venstre i 1870. Den landsdækkende partiorganisation blev først dannet i 1929.

Venstre har sine rødder i bondebevægelsen og vækkelsesbevægelserne, og partiet står fortsat stærkest i distrikterne i Vestjylland, altså de mindst urbane områder i Danmark. Partiet stod oprindeligt i kontrast til Højre, og var oprindeligt placeret på venstrefløjen i Folketinget, hvilket er forklaringen på navnet. I sidste halvdel af 1900-tallet begyndte transformationen til et mere vidtfavnende, borgerligt parti med en stabil og højere tilslutning i byerne. Venstre definerer sig selv om et liberalt parti, men er i det politiske spektrum placeret som et midterparti. Socialdemokratiet opfattes ofte som Venstres modpol i dansk politik.[2]

Venstre er fortaler for et afdæmpet offentlig forbrug, lavere skatter, reformer af tjenester og administration i velfærdsstaten samt gode vilkår for erhvervslivet. Partiet er tilhænger af EU's fire friheder og dansk medlemskab af både EU og NATO. Siden 2001 har Venstre endvidere stået for en restriktiv indvandringspolitik.

På stemmesedlerne anvender partiet »V«, men havde »D« indtil 1971. Mellem 2001 og 2015 var det Danmarks største parti i Folketinget, og var i de første 10 år af den periode i regering med Det Konservative Folkeparti. Efter folketingsvalget i 2015 dannede Venstre regering alene frem til 2016, hvor regeringen blev udvidet med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Ved folketingsvalget i 2019 gik Venstre frem til 23,4 %, men tabte regeringsmagten til Socialdemokratiet. Der opstod i kølvandet på valget intern uro, som resulterede i, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen trådte tilbage som henholdsvis formand og næstformand. På et ekstraordinært landsmøde i september 2019 blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som ny formand og Inger Støjberg som ny næstformand.[3][4] Støjberg trak sig som næstformand i december 2020.[5] På Venstres ekstraordinære landsmøde i januar 2021 blev Stephanie Lose valgt som ny næstformand for partiet.[6]

Partiets officielle ungdomsorganisation er Venstres Ungdom (VU). Derudover er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.

Venstres historie

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det Forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt program. Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).[7]

Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.

Én fløj – de senere radikale – ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt. En anden fløj – de senere moderate – ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.

Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:

Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.

Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.

Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.

Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard var den første Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).

I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder.[8] Brandes og Zahle var ledende skikkelser, og et vigtigt stridspunkt var forholdet til militæret, hvor Det Radikale Venstre krævede total nedrustning, mens de grupper som forblev i Venstre støttede at der skulle eksistere en form for forsvar, selvom der var uenighed om et fremtidigt forsvars indretning. Venstre var i de efterfølgende år splittet i spørgsmålet om hvorvidt man skulle søge at genforene de to partier, men tanken blev endeligt opgivet omkring 1920 efter at I.C. Christensen, Klaus Berntsen og Niels Neergaard samlet afviste tanken.

To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.

Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).

Venstre har haft statsministerposten i det meste af det 21. århundrede - først med Anders Fogh Rasmussen 2001-09, og siden med Lars Løkke Rasmussen 2009-11 og igen fra 2015. I juni 2019 måtte Løkke Rasmussen trods en fremgang på 9 mandater for Venstre ved Folketingsvalget 2019 indgive sin regerings afskedsbegæring.

Venstre i dag

Venstre har pr. februar/marts 2021:[1]

Statsministre

Anders Fogh Rasmussen i 2003

Venstre har i danmarkshistorien haft 11 statsministre siden systemskiftet i 1901, der bragte den første Venstreregering til magten.[9]

Partiformænd

Resultater

Resultater ved folketingsvalg

FolketingsvalgStemmerProcentMandater±
1910118.98834,1 %57+57
1913104.88529,0 %24-33
191543+19
1918271.87929,7 %46+3
26. april 1920353.68034,4 %49+3
6. juli 1920347.04436,2 %52+3
21. september 1920411.66134,0 %51-1
1924362.68228,3 %44-7
1926378.13728,3 %46+2
1929402.12128,8 %43-3
1932381.86224,7 %38-5
1935293.39317,9 %26-12
1939309.35518,2 %30+4
1943376.85018,7 %28-2
1945479.15823,4 %38+10
1947529.14026,1 %49+11
1950438.18821,3 %32-17
21. april 1953456.89622,1 %33+1
22. september 1953499.65623,1 %42+9
1957578.93225,1 %45+3
1960512.04121,1 %38-7
1964547.77020,8 %38±0
1966539.02719,3 %35-3
1968530.16718,6 %34-1
1971450.90415,6 %30-4
1973374.28312,3 %22-8
1975711.29823,3 %42+20
1977371.72812,0 %21-21
1979396.48412,5 %22+1
1981353.28011,3 %20-2
1984405.73712,1 %22+2
1987354.29110,5 %19-3
1988394.19011,8 %22+3
1990511.64315,8 %29+7
1994775.17623,3 %42+13
1998817.89424,0 %42±0
20011.077.85831,2 %56+14
2005974.63729,0 %52-4
2007908.47226,2 %46-6
2011947.72626,7 %47+1
2015685.18819,5 %34-13
2019825.48623,4 %43+9

Resultater ved Europa-Parlamentsvalg

Europa-

Parlamentsvalg

StemmerMandaterValgte kandidater
AntalProcent[10]Ændring i

procentpoint[11]

AntalÆndring[11]
1979252.76714,4+14,43+3Tove Nielsen, Niels Haagerup, Jørgen Nielsen
1984248.39712,4-2,02-1Tove Nielsen, Jørgen Nielsen
1989297.56516,6+4,23+1Klaus Riskær Pedersen, Tove Nielsen, Niels Anker Kofoed
1994394.36219,0+2,44+1Karin Riis-Jørgensen, Bertel Haarder, Niels Anker Kofoed, Eva Kjer Hansen
1999460.83423,4+4,35+1Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen, Bertel Haarder, Ole Andreasen
2004366.73519,4−4,03-2Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen
2009474.04120,2+0,830Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen
2014379.84016,7-3,52-1Ulla Tørnæs, Jens Rohde
2019647.89323,5+6,84+2Søren Gade, Morten Løkkegaard, Asger Christensen og (fra 1/2 2020) Linea Søgaard-Lidell


Ordførerskaber

Økonomi

Frivillige bidrag

Venstre har i sit 2015-regnskab[12] opgivet at have modtaget bidrag (herunder fået stillet konferencefaciliteter til rådighed) for over 20.000 kroner fra i alt 25 virksomheder, organisationer og nogle få enkeltpersoner, herunder:

Kontroverser

I marts 2019 blev partiets afdeling i Region Midtjylland idømt en bøde på 10.000 kr. for at have modtaget på partistøtte på over 20.000 uden at oplyse dette til myndighederne i forbindelse med Folketingsvalget 2015. Dette var sket i mindst 16 tilfælde. Penge var bl.a. gået til Kristian Jensen, Inger Støjberg, Thomas Danielsen og Kristian Pihl Lorentzen.[13]

Referencer

  1. ^ a b "Venstre i tal". Venstre. Hentet 17. februar 2021.
  2. ^ Sørensen, Lars Hovbakke (27. september 2010), Er danskerne rykket mod højre?, hentet 19. august 2014 {{citation}}: Tjek |arkivurl= (hjælp)
  3. ^ Jyllands-Posten, Jakob Ellemann-Jensen er valgt som ny formand for Venstre
  4. ^ Tvilum, Poul (21. september 2019), Støjberg vandt kampvalget og er ny næstformand i Venstre
  5. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-12-29-stoejberg-traekker-sig-som-naestformand-for-venstre-0
  6. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-01-24-stephanie-lose-er-venstres-nye-naestformand?cid=_soco%3Atw%3A4%3Anews%3A%3A%3A
  7. ^ "Venstres hjemmeside om partiets stiftelse". Arkiveret fra originalen 19. maj 2009. Hentet 30. oktober 2007.
  8. ^ "Venstres hjemmeside om stiftelsen af Det Radikale Venstre". Arkiveret fra originalen 13. november 2007. Hentet 30. oktober 2007.
  9. ^ Danske statsministre siden 1848. Artikel i Politiken 5. april 2009.
  10. ^ I forhold til antallet af gyldige stemmer.
  11. ^ a b I forhold til forrrige Europa-Parlamentsvalg
  12. ^ Venstres Landsorganisation. Årsregnskab 2015. Offentliggjort af Folketinget. Besøgt 4. november 2017.
  13. ^ Ulovlig partistøtte: Venstre straffes for at skjule pengedonationer. DR. Hentet 11/3-2019

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Moderaterne symbol (2022).png
Forfatter/Opretter: Moderaterne, Licens:
Symbol for Moderaterne
Schleswigsche partei logo.jpg
Logo for Slesvigsk Parti
Dnk party v.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Dnk party ø.svg
Single-letter party logo for the Danish political party Enhedslisten.
Logo Centre Democrats (Denmark).svg
Logo for the Centre Democrats of Denmark
Dnk party c.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Conservative People's Party. This version may differ from party official.
Stram Kurs logo.svg
Party logo for Danish political party Stram Kurs
Frie Grønne Logo Peach.png
Forfatter/Opretter: Frie Grønne, Licens: CC BY-SA 4.0
Design og farve valg af re-public
Nye Borgerlige.jpg
Nye Borgerlige simpel logo
Logo of the Pensioners' Party (Denmark).svg
The logo for the Pensioners' Party of Denmark
Frp DK 1976.jpg
campaign advertising distributed by the Danish Progress Party 1976
DNSAP-emblem.svg
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti's symbol
Logo of Fremad.png
Logo of Fremad
SF - Socialistiske Folkeparti.svg
Logo of the Socialist People's Party, a Danish political party
Socialdemokratiet symbol (2009–2014).svg
Single-letter party logo for the Danish political party Social Democrats.
Dnk party b.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Danish Social Liberal Party. This version may differ from party official.
Venstres ledere.jpg
The leading men of the Danish party Venstre: Clockwise, Frede Bojsen, Christen Berg (center), Sofus Høgsbro, Viggo Hørup, Ludvig Holstein-Ledreborg
Alternativet.svg
Det politiske parti, Alternativets, logo
Anders Fogh Rasmussen in Saint Petersburg.jpg
(c) Kremlin.ru, CC BY 4.0
CONSTANTINE PALACE, STRELNA. Danish Prime Minister Anders Fogh Rasmussen at a plenary meeting of the Russia - EU Summit.
Jafnaðarflokkurinn.svg
Logo of the faroese political party Javnaðarflokurin
Logo of the Union Party (Faroe Islands, 2020).svg
Forfatter/Opretter: Ivan Ch RU, Licens: CC BY-SA 4.0
Векторизация логотипа Партии союза (Фарерские острова, версия 2020)
Partido Humanista (corto).svg
Emblema del Partido Humanista de Chile
Kp logo.jpg
Kommunistisk Partis logo
Siumut logo 2021.svg
Forfatter/Opretter: Ivan Ch RU, Licens: CC BY-SA 4.0
Векторизация логотипа Сиумута (2021)
KristenDemokraterne Logo 2020.svg
Logo of the Danish Christian Democratic Party
Folkebevmodeu2011.png
Forfatter/Opretter: Schöner Alltag, Licens: CC BY 3.0
logo of the danish political party Folkebevaegelsen mod EU
DKP-flag.png
Danmarks Kommunistiske Partis fane. Taget den 8. marts 2010 til DKPs regionskonference i Ringsted.
Atassut logo.jpg
Forfatter/Opretter: Aqje86, Licens: CC BY-SA 4.0
Atassut