Vennebjerg Mølle

Vennebjerg Mølle
Vennebjerg ved Lønstrup
Vennebjerg Mølle.JPG
Vennebjerg mølle, som oprindelig hed Dahl Mølle
Bygget år1861
TypeHollandsk vindmølle
AdresseSkallerupvej 812, Vennebjerg
ForeningForeningen Vennebjerg Mølles Venner
StatusFunktionsdygtig museumsmølle

Vennebjerg Mølle er en jordstående hollandsk vindmølle der er beliggende ca 2 km sydøst for Lønstrup, med udsigt til Vennebjerg Kirke, Børglum kloster, Rubjerg Knude, Mårup Kirke og Lønstrup by.

Den første mølle på stedet blev opført i 1861 og hed oprindelig Dahl Mølle, men skiftede navn til Vennebjerg Mølle i 1888.[1]

Den nuværende mølle er bygget som kornmølle og blev oprindeligt opført i Bindslev i 1842. Den blev siden flyttet til Tversted, inden den i 1934 fik sin nuværende placering. Den var i drift indtil 1962, hvorefter den stod og forfaldt i næsten 30 år.

Bygningsmæssige fakta

  • Vindmølle med jordomgang
  • Jordstående undermølle i grundmur
  • Ottekantet overmølle i træ beklædt med pap
  • Hatten er bådformet og beklædt med pap
  • Vingerne har hækværk til sejl
  • Møllen krøjes manuelt fra omgangen

Møllen istandsættes

Den kendte danske maler, Johannes Hofmeister havde fra 1966-1990 sin bolig i møllegården beliggende umiddelbart bag Vennebjerg Mølle.[1] Møllen har tilhørt Fonden til Vennebjerg Mølles Bevarelse, siden Johannes Hofmeister skænkede den til fonden i 1987. I slutningen af 1980’erne tog en gruppe borgere sammen med Hjørring Kommune initiativ til en restaurering, som blev afsluttet i 1993, efter der var brugt 13.000 arbejdstimer på projektet. I 2011 stiftedes Foreningen Vennebjerg Mølles Venner, som året rundt holder mølledage, med maling af korn i den fuldt funktionsdygtige mølle og fortæller om møllen og egnen.

Møllen i januar 2013

Møllehuset restaureres

I 2012 fik Møllehuset nye ejere, efter at have været ejet af et ældre par som har haft hesteavl der. Ejendommen er nu restaureret og åbnede 1. juli 2013 en café og et keramikværksted i Johannes Hofmeisters gamle atelier med salg af keramik og kaffe. Møllehuset, beliggende Skallerupvej 810 og møllen, beliggende Skallerupvej 812, er i dag adskilte institutioner, som supplerer hinanden.

Referencer

Koordinater: 57°27′33″N 9°49′21″Ø / 57.45917°N 9.82250°Ø / 57.45917; 9.82250

Medier brugt på denne side

Møllen i Vennebjerg.JPG
Forfatter/Opretter: BKP, Licens: CC BY-SA 3.0
Vennebjerg Mølle i et vinterhvidt landskab, januar 2013.
Vennebjerg Mølle.JPG
Forfatter/Opretter: Mig selv / My self, Licens: CC BY-SA 3.0
Vennebjerg Mølle, Lønstrup