Venerød Sø
Venerød Sø | |
---|---|
Overblik | |
Land | Tyskland |
Område | Kreis Slesvig-Flensborg |
Type | Sø |
Overfladeareal | 24 hektar |
Maks. dybde | 2,2 meter |
Oversigtskort | |
Venerød Sø[1][2][3] (på dansk også Vinderad Sø[4] og Vinderød Sø[5], på tysk Winderatter See) er en ind-sø beliggende ved landsbyen Venerød i det nordlige Angel i Sydslesvig i det nordlige Tyskland. Søen ligger nordvest for Sørup og øst for Oksager. Søen er 24 hektar stor og op til 2,2 meter dyb. Via den lille Kilså (på tysk Kielstau) er søen forbundet med Træsøen (Treßsee), hvor floden Trenen udspringer. Landskabet omkring søen er et let kuperet halvåbent englandskab med små skov og vadområder, hvor morænerne nogle steder når højder på henimod 40 og 50 meter. For at bevare arealernes halvåbne karakter græser der højlandskvæg
Søens navn er første gang dokumenteret i 1435[5]. I skoven ved søens sydbred findes resterne af det forhenværende borganlæg Gravbod (på angeldansk gravboj, på tysk blev det senere til Grauburg). Markerne vest for Gravbod kaldes Verstergaard[6]. Nord for søen ligger Søgaard, en forhenværende fæstning fra middelalderen. Ved søens vestlige kant går søen over i Markerup Mose.
Søen er én blandt flere søer og moser i Angel, der blev dannet som en subglaciale smeltevandsstrømme (issø) i en tunneldal under Weichsel-istiden. Søen var i 1845 omtrent 15 gange større end i dag, en stor del blev dog senere drænet for at give plads til landbrug. Som konsekvens forsvandt vådområderne omkring og dermed hele fødekæder fra insekter og frøer og op til storker. Ved den daværende bredkant lod Christian 8. opstille flere grænsesten med inskriften C VIII. En af dem kan stadig ses nordvest for søen (Kongestenen). Søen og dens nærmeste omgivelser blev efterhånden købt af delstaten Slesvig-Holsten. Området er nu fredet og indgår i det cirka 185 hektar stor naturfredede område Stiftungsland Winderatter See, som Slesvig-Holstens naturfredningsfond fører tilsyn med[7][8].
Nordøst for søen løber jernbanestrækningen Kiel-Egernførde-Flensborg.
Billeder
- Vådbiotop ved søen
- Plankesti
- Kongestenen
Eksterne henvisninger
- Naturstiftelse Slesvig-Holsten: Venerød Sø Arkiveret 28. juli 2019 hos Wayback Machine
Noter
- ^ Hector Boeck: Kort over Sydslesvig, 1953
- ^ Videnskabernes Selskab: Kaart over den sydlige del af Slesvig, 1864
- ^ bla. andet også nævnt i: Noe-Nygaard: Sydslesvigske sagn, 1958, side 167
- ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, side 493
- ^ a b Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7, 2, København 1948, side 268
- ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7, 2, København 1948, side 266/268
- ^ Flyer om Venerød Sø
- ^ Flensborg Avis af 4. april 2020: Venerød Sø kom til kræfet igen
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Herbstlaub, Licens: CC0
Inschrift: C R VIII
Bedeutung der Inschrift: Christian Rex VIII
Christian VIII ließ in seiner Regierungszeit (1839 bis 1848) Ufersteine als Begrenzung seines Areals setzen.Forfatter/Opretter: C.U. Böhnke, Licens: CC BY-SA 4.0
Boardwalk into the swamp forest - Winderatter Lake - Schleswig-Holstein
Forfatter/Opretter: C.U. Böhnke, Licens: CC BY-SA 4.0
Wetland biotope Winderatter Lake - Schleswig-Holstein
Forfatter/Opretter: C.U. Böhnke, Licens: CC BY-SA 4.0
Winderatter Lake - Nature Reserve Schleswig-Holstein
Forfatter/Opretter:
Physical location map of Schleswig-Holstein, Germany