Vena azygos
Vena azygos | |
---|---|
Illustration af brysthulens venedrænage. Vena azygos er markeret med tekst og sort pil. | |
Detaljer | |
Drænage | Venae intercostales posteriores dextrae, vena intercostales superior dexter, vena subcostalis |
Source | Vena lumbalis ascendens dexter |
Udmunding | Vena cava superior |
Identifikatorer | |
Latin | Vena azygos |
TA | A12.3.07.001 |
FMA | 4838 |
Anatomisk terminologi |
Vena azygos er en vene der løber som forlængelse af vena lumbalis ascendens efter 12. brysthvirvel. Den danner størstedelen af azygossystemet[1] og modtager venøst blod fra resten af dette system, og dræner selv ind i vena cava superior.
Struktur
Venen har forløb langs med rygsøjlen, hvor den undervejs modtager drænage fra venae intercostales posteriores dextrae. Den modtager langs slutningen af sit forløb først vena hemiazygos, og derefter vena hemiazygos accesoria. Omkring 4. brysthvirvel[2] danner azygos en bue fremad, væk fra rygsøjlen og hen imod vena cava superior som den så dræner ind i lige over hjertet. Undervejs i sin slutbue modtager venen også vena intercostalis superior dexter, som fører blod fra de øverste venae intercostales til vena azygos.
Den modtager desuden også vena subcostalis ved sin begyndelse ved T12.
Referencer
- ^ "Anatomy & Physiology 2019 - Visible Body".
- ^ Tranum-Jensen, Jørgen. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi (11 udgave). Munksgaard. ISBN 978-87-628-1559-9.