Vejers Strand

Vejers Strand (Region Syddanmark)
Vejers Strand
Vejers Strand
Vejers Strands beliggenhed

Vejers Strand er et feriested i Sydvestjylland, beliggende i Oksby Sogn direkte ud til Vesterhavet mellem Blåvands Huk og Henne Strand. Stedet ligger i Varde Kommune og hører til Region Syddanmark.

Vejers Strand har i århundreder været udgangspunkt for et omfattende sæsonfiskeri, som ebbede ud i slutningen af 1800-tallet. Samtidig begyndte de første turister at komme til Vejers, på grund af den brede sandstrand og det gode badevand, som efter vestkystforhold er børnevenligt.

Det første sommerhus blev opført i 1910. Vejers Strand består i dag af et mindre byområde med indkøbsmuligheder, Strandhotellet i Vejers og flere restauranter, turistbutikker, grillbarer m.v. De oprindelige sommerhusområder ligger i klitterne ud til vandet, men de er suppleret med et område længere inde i land.

Bebyggelsen Vejers, som ligger nogle få kilometer inde i landet, er i dag en spøgelsesby midt i det militære øvelsesterræn, som hører til Hærens Kampskole i Oksbøllejren.

Flylandinger på stranden

En C-130 Hercules på Vejers Strand.

Vejers Strand er velbesøgt af feriegæster, og som ved andre vestkystbyer, ikke mindst af tyske turister. På Vejers Sydstrand er det tilladt at køre i bil på selve stranden, mens nordstranden er bilfri.

På den biltilladte del af stranden, landede i 2012 et britisk C-130 Hercules fly i mørke midt om natten. Stranden blev af sikkerhedsgrunde spærret af for offentligheden. Den 13. juni 2012 (kl. 9:51) gjorde et dansk C-130 Hercules det samme, denne gang i fuldt dagslys.[1] Stranden blev efterfølgende fyldt med redningskøretøjer.

Litteratur

  • Jepsen, Palle Uhd og Marianne Ploug: Vejers. Museet for Varde By og Omegn 2006.

Referencer

  1. ^ "Kæmpe på vestkyst-strand | TV SYD". Arkiveret fra originalen 4. december 2017. Hentet 3. december 2017.

55°37′15″N 8°8′0″Ø / 55.62083°N 8.13333°Ø / 55.62083; 8.13333

Medier brugt på denne side

Denmark South Denmark location map (da).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.

Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:

  • N: 56.00º N
  • S: 54.70º N
  • V: 8.00º Ø
  • Ø: 11.00º Ø
Hercules Vejers Strand.jpg
Forfatter/Opretter: Peter Raap, Licens: CC BY-SA 3.0 de
Auf Vejers Strand landende Lockheed C-130 der Dänischen Luftstreitkräfte