Vedersø Klit

Sommerhuse i Vedersø Klit.
Vedersø Klit (Midtjylland)
Vedersø Klit
Vedersø Klit
Vedersø Klits beliggenhed

Vedersø Klit er et rekreativt område på den danske vesterhavskyst mellem Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Det er den sydligste del af et større sommerhusområde, 5 km nordvest for Vedersø og 13 km vest for Ulfborg. Mod nord støder Vedersø Klit op til Husby Klitplantage og mod syd til Husby Klit.

Området er præget af turisme med en stor andel af tyske gæster, faciliteterne indbefatter flere sommerhusbureauer, turisthotellet Vedersø Klit Badehotel samt campingpladsen Vedersø Klit Camping.

Historie

Oprindeligt levede beboerne i området af landbrug og fiskeri.

I 1927 blev Vedersø Klit Badehotel opført under navnet Hotel Seattle af dansk-amerikaneren Thorvald Nygaard,[1] og i 1930'erne begyndte der så småt at blive opført sommerhuse i området. Husene blev bygget med valmtag af strå, hvilket dels stammer fra den lokale tradition for husbyggeri i området, dels med indflydelse fra Landsforeningen Bedre Byggeskik.[2] For at bevare en ensartethed i området har der i mange år eksisteret klausuler, der foreskriver regler om husenes udseende, afstande, byggematerialer, farver og lignende. Derved har man opnået en harmoni på stedet, der er usædvanlig for sommerhusområderne på vestkysten.[2]

Hotellet var i 1930'erne genstand for en lokal strid, idet ejeren ønskede at få spiritusbevilling. Dette satte den lokale præst, Kaj Munk, sig imod, og det lykkedes ham at hindre bevillingen. Et nyt forsøg blev gjort i 1942, men igen lykkedes det Munk forhindre forehavendet. Først efter krigen, i 1951, gik en bevilling igennem for sommerperioden, inden en helårsbevilling blev givet i 1959.[3]

Hotellet var i en årrække gennem en stribe ejerskifter og ejes nu af brødrene Nick og Oliver Mogensen .[4]

Mindesmærker

Vartegnet for Vedersø Klit er den trekantede båke (sømærke), der er omkring 12 meter højt og blev bygget i 1884.[5] Dette år blev der opstillet 25 sådanne båker langs hele vestkysten for at hjælpe skibene, der sejlede langs kysten, med at tage bestik af afstanden til land.[5] Båken er rødmalet og er på grund af fare for at blive taget af havet i 2007 blevet flyttet fra sin oprindelige plads og længere ind i landet.[5] Båken er i dag fredet sammen med de øvrige fortsat eksisterende af slagsen.[6]

Bunkere

Bunker på stranden ved Vedersø Klit april 2014

Under anden verdenskrig opførte tyskerne en række bunkere af beton langs Vestkysten som et led i Atlantvolden. Også ved Vedersø Klit fandtes der en række af disse bunkere, og lige syd for området fandt man i 2008 fire ukendte bunkere op ved Kryle Strand.

Da havet har ædt sig ind på stranden, er flere af bunkerne kommet til at ligge meget tættere på vandkanten eller endog ud i havet. Nogle af bunkerne er fredede, mens andre er fjernet, så besøgende ikke risikerer at komme til skade på beton, murbrokker og armeringsjern.[7][8]

Referencer

  1. ^ Hansen, Jens Chr. (29. juli 2013). "Man gjorde et badehotel fortræd". Berlingske Business. Hentet 22. januar 2018.
  2. ^ a b "Vedersø Klit". bevaringsforeningen.dk. Hentet 22. januar 2018.
  3. ^ Osmundsen, Poul (26. juli 2014). "Nu er bogen om Vedersø Klit færdig". Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Hentet 22. januar 2018.
  4. ^ Povlsen, Anders Munk (9. marts 2017). "Svensk par overtager Vedersø Klit Badehotel". TV Midtvest. Hentet 22. januar 2018.
  5. ^ a b c "Båken og strandvagt". vedersoeklit.dk. 2014. Arkiveret fra originalen 16. juni 2016. Hentet 22. januar 2018.
  6. ^ "Sømærkerne langs Vestkysten". hvidesande.dk. Arkiveret fra originalen 23. januar 2018. Hentet 22. januar 2018.
  7. ^ Gamillscheg, Hannes (1. august 2013). "Dänen reißen Hitlers Bunker an der Küste ab". Badische Zeitung (tysk). Hentet 22. januar 2018.
  8. ^ "Bunkerne på Vestkysten". hvidesande.dk. Arkiveret fra originalen 22. januar 2018. Hentet 22. januar 2018.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 56°15′27″N 8°8′26″Ø / 56.25750°N 8.14056°Ø / 56.25750; 8.14056

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E
Sommerhuset-vederso-klit.jpg
(c) RHunscher, CC BY-SA 3.0
Ferienenhäuser in Vedersø Klit
Nordsee Vedersø Klit.jpg
Forfatter/Opretter: Barr Mumford, Licens: CC BY-SA 3.0
North Sea, Vedersø Klit