Ved et vindue i kunstnerens atelier
| Ved et vindue i kunstnerens atelier | |
|---|---|
 | |
| C.W. Eckersberg 1852 | |
| Tegning | |
| 27,4 × 23,1 cm | |
| Statens Museum for Kunst, København | |
| Kunstindeks Danmark | |
Ved et vindue i kunstnerens atelier er en tegning af C.W. Eckersberg, der nok er fra 1852 og nok viser kunstnerens to døtre.
Beskrivelse
Tegningen viser en vinduesniche fra Eckersbergs atelier på Charlottenborg med to stående piger og udsigt til Charlottenborgs facade mod Kongens Nytorv. Der er tale om det nordøstlige vindue i risalitten. I venstre side af nichen står en trappestige, i højre side en skammel med en malerkasse. Rummet er afbildet symmetrisk og vinduets skodder er fuldt opslåede i begge sider. Et gardin falder ned fra oven og dækker de øverste vinduesruder, således at de tolv nederste vinduesruder er synlige. Pigerne er tegnet rygvendte, begge iført lang kjole. De står tæt ved siden af hinanden, og pigen til venstre hviler sin venstre fod på trappestigen således af hendes sål er synlig for beskueren. Hendes underarme hviler på den høje vindueskarm. Pigen til højre hviler sin højre albue og underarm på vindueskarmen, mens venstre arm hænger slapt ned over hendes venstre bagdel med håndfladen vendt mod beskueren.
Pigerne når op til en højde på linje med vinduets første sprosse, den højre pige lidt højere end den venstre. Deres hår er sat op til en lille hårknude, med undtagelse af hår der falder som slangekrøller foran ørerne. Derved ses pigerne blottede nakke. Pigerne synes ikke at kigge ikke ud af vinduet, men derimod have deres blik rettet mod kammen. Begge pige har lange ærmer. Den venstre pige har et v-formet tøjstykke der dækker hendes skulder og øverste del af ryggen. Kjolerne har talje, der særligt er udtalt for den venstre pige. Skørterne falder i bløde lodrette folder.
Skygge fra gardinet ses på skodderne, og skygge fra skamlens og trappestigens ben kaster en skygge, der er forenelig med lysindfald fra et af risalittens nordvestlige vinduer.
Bladmålet er 274 millimeter (højde) gange 231 millimeter (bredde), mens billedmålet er 244 x 201 millimeter. Tegningen er udført med pen, gråt blæk, pensel, grå og brun lavering over blyant. Med pensel og vandfarve er der lavet en ramme om tegningen. Forsiden af papiret har nederst til højre påskriften 1852, mens der på bagsiden (verso) står "Eckersberg 1852" og auktionsnummeret: "224".[1]
Der ses gennemgående streger på tegningen.
Analyse
Datering
Tegningen regnes for at være tegnet i 1852 og forestillende hans to døtre Julie (født 1831) og Emilie (født 1824).[2]
Tegningen er dateret til 1852 på grundlag af en egenhændig påtegning med blyant nederst til højre. Der er dog tvivl om denne datering, da alle Eckersbergs børn var voksne på dette tidspunkt. Det har derfor været foreslået, at dateringen skulle være fra 1832. Den høje vindueskarm får dog de to personer til at se ud til at være mindre og yngre, end de i virkeligheden var. Endvidere er tegningen stilistisk typisk for Eckersbergs sene arbejder.[2]
Til støtte for årstallet 1832 har det været påpeget, at billedet kan forestille Emilie Jensine Eckersberg født 1817 og Julie Wilhelmine Eckersberg født 1820.[1] Disse to døtre har altså været omkring 15 og 12 år i 1832.
Med dateringen 1852 bliver det en af Eckersberg seneste værker. Til støtte for den sene datering skriver kunsthistorikeren Erik Fischer
| „ | ..tegningen er stilistisk meget typisk for Eckersbergs sene arbejder, som p.gr.a. hans svækkede syn mister tidligere tegningers dagklare præcision. De sene tegninger, ..., virker slørede, mere tøvende i stregen | “ |
— Erik Fischer, Tegninger af C.W. Eckersberg, Statens Museum for Kunst 1983, s.210 [3] |
Kommentarer og vurderinger
I en kommentar til billedet fandt Vibeke Vibolt Knudsen at billedets "elementer er harmonisk afbalanceret i forhold til hinanden" og at dets egentlig indhold er rummet snarere end de to "anonyme" kvinder. Hun fremdrager, at Eckersberg med baggrund i perspektivlæren skaber "en billedverden, hvor den indre, lovbundne harmoni, bestemt af naturens fornuft, kunne holde kaos på afstand."[4]
Relation til andre værker
Foto: Statens Museum for Kunst
Der eksisterer andre tegninger fra Eckersbergs atelier. Fra Anton Dorphs hånd stammer Interiør fra C.W. Eckersbergs atelier, en tegning med bly og tusch fra omkring 1848, der viser det nordlige hjørne.[5] Her ses to vinduer, et nordvestligt og det nordøstlige som også ses i Eckersbergs tegning. I Dorphs tegning er skodderne lukkede for det ene vindue, der ses i Eckersbergs tegning. I Dorphs tegning ses også to stole på et lille podium, et hjørneskab, en skammel med malerkasse og et staffeli. Skamlen ligner den, som man ser i Eckersbergs tegning. Hjørneskabets placering er i overensstemmelse med placeringen angivet på et plan over Eckersberg bolig udarbejdet af hans søn Jens Juel Eckersberg omkring 1853. Placeringen har været så hjørneskabet lige akkurat falder uden for Eckersbergs tegnings synsfelt.
I Martinus Rørbyes skitsebog finder man flere tegninger fra Charlottenborg, der viser interiøret med kunststuderende som maler og tegner.[6] Disse er skabt noget tidligere i 1825 eller 1826 og må vise det sydvestlige hjørne af Eckersbergs atelier. I en af disse skitser ser man modellen kigge ud af atelieret sydligste vindue stående på et podium. En skammel med malerkasse ses også i disse værker.
I 1845 tegnede Eckersberg Udsigt fra Kuppelsalen på Charlottenborg over Botanisk Have.[7] Ser man bort fra skyggerne er døråbningen til den franske altan i denne menneskeløse tegning tegnet næsten symmetrisk. De åbne døre i tegningen er tegnet perspektivisk som vinduesskodderne og nichen i Ved et vindue i kunstnerens atelier.
Foto: Statens Museum for Kunst
Den stående rygvendte kvinde ses ikke sjældent som motiv i dansk billedkunst. For eksempel malede Eckerberg selv i 1841 En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl. Den rygvendte kvinde foran vindue går igen i for eksempel Anna Anchers Pigen i køkkenet fra 1883/1886 og Georg Achens Drømmevinduet i det gamle Liselund Slot fra 1903.[8] Fra Eckersbergs parisertid findes tillige en interiørtegning, der viser en kvinde og en pige siddende ved et vindue. Her er personerne dog ikke rygvendte.
Eckersbergs elev Ludvig August Smith skabte i 1853 et maleri, Interiør med mor og datter ved vindue, hvor flere elementer fra Eckersbergs værker går igen: To personer ved vinduesniche i færd med dagligdags gøremål, vindueskarm, vinduessprosser og udsigt til hustage. Her er der dog vægt på den genremæssige skildring med personerne, en mor og hendes barn, i centrum.
Proveniens og udstillinger
Tegningen indgår i Statens Museum for Kunsts Den Kongelige Kobberstiksamling. Den kan dog ikke normalt ses, kun efter aftale.[1] Den blev købt på en auktion efter Jens Eckersberg den 29. april 1892 som katalognummer 224.[2] Museet har digitaliseret og gjort den tilgængelig fra deres webkatalog.[1]
Tegningen indgik i udstillingen Øjenlyst. 53 tegninger fra Den Kgl. Kobberstiksamling i 1933 og Eckersberg-udstillingen En smuk løgn fra 2015. Ved denne sidste udstilling blev den vist i både København og Hamborg.[7]
Tegningen er gengivet og beskrevet i Peter Michael Hornung og Kasper Monrads bog C.W. Eckersberg — dansk malerkunsts fader.[9] Man ser den også gengivet i en række andre bogværker.[1]
Litteratur
- Anonym[10]: Tegninger af C.W. Eckersberg; Den Kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst, København 1983; ISBN 87-87273-36-5 (s. 148, 210)
- Kasper Monrad (2015). Eckersberg. Statens Museum for Kunst. ISBN 978-87-92023-69-8.
- Peter Michael Hornung og Kasper Monrad. C.W. Eckersberg — dansk malerkunsts fader.
Noter
- ^ a b c d e "Ved et vindue i kunstnerens atelier". Statens Museum for Kunst.
- ^ a b c Tegninger af C.W. Eckersberg, s. 210
- ^ ifølge Annette Rosenvold Hvidt, http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/kunsthistorier/vaerker/vis/ved-et-vindue-i-kunstnerens-atelier-1852/
- ^ Vibeke Vibolt Knudsen. "At holde kaos på afstand". Statens Museum for Kunst.
- ^ Den nøgne guldalder. side 14
- ^ Martinus Rørbyes skitsebog:
- ^ a b Kasper Monrad (2015). Eckersberg. Statens Museum for Kunst. ISBN 978-87-92023-69-8.
- ^ Drømmevinduet i det gamle Liselund Slot
- ^ Peter Michael Hornung og Kasper Monrad. C.W. Eckersberg — dansk malerkunsts fader.
- ^ formentlig Erik Fischer, der skrev katalogets indledende afsnit "Eckersbergs harmoniske univers"
Medier brugt på denne side
New Acquisitions, February 2016:
Two nudes and an interior by Eckersberg and L.A. Smith
Nationalmuseum has acquired a nude by Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783–1853) and a second nude and an idyllic interior scene of a mother and child by a window, both painted by Eckersberg’s pupil Ludvig August (L.A.) Smith (1820–1906).
Eckersberg is a central figure in the art history of the Danish Golden Age. He was appointed as a professor at the Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen in 1818, after studying abroad under Jacques-Louis David and other teachers. In turn, he became the teacher of a whole generation of successful artists during the period known as the Danish Golden Age (c. 1800–50). Eckersberg was a devoted teacher who showed great concern for his pupils, both academically and in a wider sense, even becoming a sort of father figure to some of them.
One of the main components of artistic education at the Academy involved drawing and painting from life models. The idea was to familiarize students with the structure and musculature of the human body, so that, as trained artists, they could depict figures in an anatomically correct way when painting detailed historical or biblical scenes. The Academy in Copenhagen did not allow female models to pose nude until 1833; before that, only male models were used. For many years, students painted life models in the evenings, by the light of naked flames, but in 1822 the Academy decided that they would be allowed to paint in natural daylight in future.
The two recently acquired nudes, portraying female models, are fine examples of mastery of the effects of daylight. To ensure optimal lighting conditions, Eckersberg moved a painting course focused on female models to the summer months from 1839 onward. Thanks to the painter’s detailed diaries, we know the identities of each summer’s models and students. The model for this Eckersberg painting, seen standing beside a bed and combing her hair, has apparently not been identified previously. On comparison with other works, however, she appears identical to Florentine, who modelled in the summers of 1840 and 1841. The piece is also a fine example of another way in which Eckersberg renewed the genre in Denmark: by portraying the model in an everyday setting, rather than having her pose like a classical sculpture.
Smith attended Eckersberg’s summer course for several years. The model for his painting, Cathrine Nielsen, was hired in 1839. The work is a uniquely fine example of how the sharp summer daylight enables the artist to bring out the subtlest effects of the play of light and shadow on skin. The rounded shapes have acquired a markedly sculptural appearance. A painting by Eckersberg of the same model, Cathrine Nielsen, very similar to Smith’s, is now in the Louvre.
Nationalmuseum has also been fortunate enough to acquire another work by Smith, an interior scene painted in 1853. This work is an exquisite example of the delicate manner of painting of Danish Golden Age, typifying the intimate, domestic scenes popular at the time. Smith reflects this in his depiction of the room with the street view unfolding beyond the window.
Nationalmuseum’s purchase of these works has been made possible by a generous bequest from the Wiros Fund. Nationalmuseum has no budget of its own for new acquisitions, but relies on gifting and financial support from private funds and foundations to enhance its collections of fine art and craft.
Inventory Number: Christoffer Wilhelm Eckersberg, Study of a Model. NM 7315 Ludvig August Smith, Woman Plaiting Her Hair, 1839. NM 7317
Ludvig August Smith, Interior with Mother and Child by a Window, 1853. NM 7318Forfatter/Opretter: Finn Årup Nielsen, Licens: CC BY-SA 4.0
Detail from the Charlottenborg building in central Copenhagen.
Pen, gråt blæk, pensel, grå og brun lavering over blyant; indrammet med pensel og lys blå vandfarve.
C.W. Eckersberg (1783-1853), Udsigt fra Kuppelsalen paa Charlottenborg over botanisk have, 1845
C.W. Eckersberg (1783-1853), Mor og datter - Eckersbergs vaertinde i Paris (?), 1811-1813