Vauxhall Gardens

Udsigt over Vauxhall Gardens i 1751
Vauxhall Gardens af Thomas Rowlandson (1785). De to kvinder i centrum er Georgiana Cavendich, Grevinde af Devonshire og søsteren Lady Duncannon. Manden der sidder ved bordet er Samuel Johnson med James Boswell til venstre for sig og Oliver Goldsmith til højre. Til højre i billedet er skuespillerinden og forfatteren Mary Darby Robinson, der står ved siden af Prinsen af Wales, den senere George IV.

Vauxhall Gardens (Vauxhall-haverne) var forlystelseshaver, et af de førende mødesteder for offentlig underholdning i London, England fra midten af 1600-tallet til midten af 1800-tallet. De kendtes først som New Spring Gardens, og antages at være åbnet før restaurationen i 1660 og omtalt af Samuel Pepys i 1662. Haverne bestod af adskillige tønder land træer og buske med stier til spadsereture. I begyndelsen var der fri adgang med mulighed for at købe forfriskninger. 1785 blev området til Vauxhall Gardens med entré for at understøtte de mange attraktioner.

Navnet antages at stamme fra godset Falkes Hall, som af kong Johan uden Land 1203 skænkedes til den normanniske ridder Falke (eller Fulke) de Bréauté. Efter andre opgivelser stammer navnet fra vintapperen Vaux’ enke som omkring 1615 ejede Falkes Hall. Det var her den offentlige lysthave blev åbnet, hvor efterhånden alle Londons samfundslag mødtes til fester, baller, koncerter, fyrværkeri og ballonopstigninger.

1822 fik Vauxhall af kong Georg IV ret til betegnelsen "kongelig". Omgangstonen var imidlertid ikke den bedste, og Vauxhall mistede efterhånden sit ry. 1859 lukkedes den, og grundene blev bebygget.

Navnet anvendtes også for mange lignende offentlige forlystelsessteder rundt om i verden, således Tivoli-Vauxhall i Paris, hvor nu St. Lazare-banegården ligger. Herfra tog Georg Carstensen navnet, da han 1843 åbnede Tivoli-Vauxhall i København (Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall). I London minder endnu navne som Vauxhall Station, Vauxhall Park og Vauxhall Bridge om det gamle etablissements eksistens.

Man antager at Holberg allerede under sit ophold i England mellem 1706 og 1708 oplevede friluftskoncerterne i Vauxhall Gardens; i Oxford var han medlem af The musical Club, der gav koncert hver onsdag – og hjemme igen og nogle årtier senere som professor foranstaltede han regelmæssige musikalske sammenkomster i sin bolig, og han har formodentlig været blandt dem der gav stødet til offentlige eller halvoffentlige koncerter i 1730'erne og 40'erne.[1]

Litteratur anvendt af Assingbæk i Salmonsen:
Samuel Pepys: Diary 1825, 1879;
William Makepeace Thackeray: Vanity fair, 1848
William Hone: Every day book 1825, 1827 og Year book 1832

Kilde

Eksterne henvisninger

  • Digte inspireret af Vauxhall Gardens
  • Hjemmeside om Vauxhall Gardens af David Coke, kurator og ekspert på forlystelseshaver.
  • The Vauxhall Pleasure Gardens fra VauxhallAndKennington.org.uk
  • "An Evening at Vauxhall Gardens". British Galleries. Victoria and Albert Museum. Arkiveret fra originalen 9. april 2009. Hentet 2009-02-04.
Note
  1. ^ V.C. Ravn: "Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid." s. 29 i V.C. Ravn og Angul Hammerich: Festskrift i Anledning af Musikforeningens Halvhundredaarsdag. Udgivet af Musikforeningen 1886 – Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark, bd. I, s. 336 —"Musikeren Holberg"


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Koordinater: 51°29′12″N 0°07′19″V / 51.48667°N 0.12194°V / 51.48667; -0.12194

Englands geografiSpire
Denne artikel om Englands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Medier brugt på denne side

Vauxhall Gardens by Samuel Wale c1751.jpg
A General Prospect of Vaux Hall Gardens
Thomas Rowlandson - Vaux-Hall - Dr. Johnson, Oliver Goldsmith, Mary Robinson, et al.jpg
In the supper-box on the left we see, reading left to right, James Boswell, Mrs Thrale (who appears twice), Dr. Johnson, and Oliver Goldsmith.

The ‘macaroni’ Captain Edward Topham (scandalmonger to The World) is quizzing Georgiana, Duchess of Devonshire and her sister Lady Duncannon (Sheridan’s Lady Bessborough), watched by a naval figure with an eye patch and a wooden leg (not included in the Mellon version), always called Admiral Paisley, but Paisley did not lose his leg and eye until 1st June 1794, so it cannot be him. To the left of him, a young girl (a young boy in the Mellon version) holding the hand of a man who could be the comic actor, William Parsons, or Rowlandson’s friend Jack Bannister.

Peering at the two ladies from behind a tree is a figure traditionally, though improbably, identified as Sir Henry Bate-Dudley, the ‘Fighting Parson’, editor of the Morning Herald; he is more likely to be Thomas Tyers (son of Jonathan Tyers the great entrepreneur and proprietor of Vauxhall Gardens from 1729 until 1767) who stands next to the Scotsman James Perry, editor of the London Gazette. The couple on their right could well be the artist himself and his current girlfriend. and to the right of them stands the actress Mary ‘Perdita’ Robinson, with her husband on her right and the Prince of Wales (later George IV) on her left.

Looking up at the singer, the couple on the extreme left, have been identified as the actress Miss Hartley, in company with one of her many admirers, possibly Mr. Colman, but, suggested by their position apart from the crowd, they could also be members of the Tyers family (most likely Jonathan jr. and his wife Margaret, or their son-in-law Bryant Barrett and his wife Elizabeth. The large lady seated at the table on the right is Mrs Barry, the old Madam of Sutton Street, Soho, with two of her customers and one of her girls.

In the orchestra, we can see Jacob Nelson, the tympanist, who had played at Vauxhall since 1735, and died there after fifty years' performing, Mr Fisher on oboe, probably Hezekiah Cantelo and Mr. Sargent on trumpet, and Barthélemon, the leader, who retired in 1783. James Hook, the composer, organist, musical director and prolific song-writer, may be seen between Barthelemon and the singer, the 38-year-old Frederika Weichsell, who was Rowlandson’s next-door neighbour in Church Street, and the mother of Mrs. Elizabeth Billington. Elizabeth had just (aged 18) married James Billington, a double-bass player, in 1783, much against her parents’ wishes.

A number of those present in this scene had already died by the time Rowlandson produced the painting, and the affaire between the Prince and Perdita Robinson was already over.

Although there is no direct evidence for this, it seems likely, because of the dating, and because of the central position of the singer, that the painting was created by Rowlandson as a retirement gift for Frederika Weichsel, whether from him personally, or specially commissioned by the proprietors of the gardens.