Vasaløbet

Målområdet i Mora
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Vasaløbet er et svensk langrendsløb, der finder sted hvert år den første søndag i marts. Løbet starter i Sälen og slutter i Mora, og er 90 km langt. Løbet er opkaldt efter Kong Gustav Vasa, som i 1521 flygtede fra den danske kong Christian 2.. Løbet blev afholdt første gang i 1922.

Vinderen i 2010, 2011 og 2012 Jörgen Brink.

Vasaløbets historie

Vinder af Vasaløbet 1922 Ernst Alm

Vasaløbet blev arrangeret første gang i 1922, og holdes som minde om Gustav Vasas flugt i januar 1521.

Den 19. marts 1922 blev det første Vasaløb afholdt. Der var 119 tilmeldte, som klokken 06:04 startede fra Olnispagården i Sälen. 117 gennemførte løbet. Vinderen af det første løb var, Ernst Alm fra IFK Norsjö i tiden 7:32:49. Han er den yngste vinder af Vasaløbet.

Vasaløbet har siden 1961 startet i Berga. I 2023 blev de første 20 km af løbsstrækningen synliggjort på Google Street View se f.eks. Startområdet, op ad bakken og Vasaloppskontroll Smågan.

Den første kvinde som deltog i Vasaløbet var Margit Nordin, i 1923 gennemførte hun løbet i tiden 10:09,42. Året efter blev kvinder nægtede start i løbet. Dette forbud blev ophævet i 1981, da en kvinde, der var udklædt som mand, i 1978 havde gennemført løbet og blev interviewet efter løbet.

Vasaløbet er blevet aflyst 3 gange. I 1932 og 1990 på grund af mangel på sne og i 1934 på grund af for lille tilmelding.

Vasaløbet har gennem tiderne tiltrukket flere kendte personligheder. Den svenske konge gennemførte løbet i 1977, 1987 og 1997 med 7:15 som bedste tid. Hans søn Prins Carl Philip fik i 2004 tiden 6:21.[1] I 2012 deltog Kronprins Frederik og fik tiden 6:36:32. Dette år deltog Pippa Middleton også.[2] Året efter deltog Kronprins Frederik også og fik omtrent samme tid, men dog en bedre placering som 4136 ud af 14381 deltagere.[3] Den stockholmske lenspolitimester Hans Holmér var i 1986 på vej til sit 18. Vasaløb da han hørte om mordet på Olof Palme.[4]

Rekord

  • Hurtigst tid[5] i Vasaløbet er sat af norske Tord Asle Gjerdalen i 2021, de 90 kilometer blev løbet på 3.28.18[6] med en gennemsnitfart på 25,92 km/h (2:19 min per kilometer).
  • Hurtigst dame[5] er Astrid Öyre Slind fra Norge, som gennemførte de 90 kilometer på 3:50:06[7] i 2022.

Liste over de ti hurtigste tider

ÅrIndehaverLandTidGennemsnitsfart
[km/h]
[min/km]
2021Tord Asle GjerdalenNorge3:28:1825,922:18
2025Alvar MyhlbackSverige3:28:4525,862:19
2012Jörgen BrinkSverige3:38:4124,692:26
1998Peter GöranssonSverige3:38:5724,662:26
2004Anders AuklandNorge3:48:4223,612:32
1986Bengt HassisSverige3:48:5523,592:33
2005Oskar SvärdSverige3:51:4723,302:35
2011Jörgen BrinkSverige3:51:5123,292:35
1992Jan OttossonSverige3:57:0422,782:38
1983Konrad HallenbarterSchweiz3:58:0822,682:39


Vindere 2000-

ÅrNavnLandTid
2014John Kristian Dahl Norge4:14:33
2013Jörgen Aukland Norge3:50:48
2012Jörgen Brink Sverige3:38:41
2011Jörgen Brink Sverige3:51:51
2010Jörgen Brink Sverige4:02:59
2009Daniel Tynell Sverige4.10.56
2008Jørgen Aukland Norge4.13.45
2007Oskar Svärd Sverige4.43.40
2006Daniel Tynell Sverige4.34.09
2005Oskar Svärd Sverige3.51.47
2004Anders Aukland Norge3.48.42
2003Oskar Svärd Sverige3.58.23
2002Daniel Tynell Sverige3.58.52
2001Henrik Eriksson Sverige4.01.22
2000Raul Olle Estland4.14.38

De ti hurtigste vindertider

ÅrNavnLandTid
2025Alvar Myhlback Sverige3:28:45
2012Jörgen Brink Sverige3:38:41
1998Peter Göransson Sverige3:38:57
2004Anders Aukland Norge3:48:42
1986Bengt Hassis Sverige3:48:55
2005Oskar Svärd Sverige3:51:47
2011Jörgen Brink Sverige3:51:51
1992Jan Ottosson Sverige3:57:04
1983Konrad Hallenbarter Schweiz3:58:08
2003Oskar Svärd Sverige3:58:23

Løbsprofil

StedAfstandHøjde over havet
Berga0 km350 m
Sprängsbackarna5 km525 m
Smågan11 km480 m
Långheden17 km520 m
Mångsbodarna24 km425 m
Tennäng29 km315 m
Risberg35 km420 m
Lyttran37 km380 m
Evertsberg47 km430 m
Björnarvet57 km215 m
Kvarnbäcken60 km265 m
Oxberg62 km230 m
Hökberg71 km250 m
Eldris81 km205 m
Mora90 km165 m

Referencer

  1. ^ "Carl Philip i mål i Öppet spår". Expressen. 1. marts 2004.
  2. ^ Christian Steffens Nielsen (4. marts 2012). "Frederik slog Pippa overlegent". B.T.
  3. ^ Ritzau (3. marts 2013). "Kronprinsen gennemfører skimarathon - igen". Ekstra Bladet.
  4. ^ Lars Landström (29. august 2012). "Hans Holmér sökte sitt öde". allahanda.se. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2012. Hentet 1. januar 2013.
  5. ^ a b Fantastiska fakta, rekord och kuriosa Vasaloppet.se
  6. ^ Results Tord Asle Gjerdalen 2021
  7. ^ Results Astrid Öyre Slind 2022

Eksterne henvisninger

61°0′N 14°32′Ø / 61.000°N 14.533°Ø / 61.000; 14.533

Medier brugt på denne side