Varmesum

Varmesum for større klimaområder i Danmark. Bemærk, at man her udelukkende har sammenlagt gennemsnitstemperaturer over +5°C.
A: 1.381-1.480°
B: 1.480-1.520°
C: 1.520-1.570°
D: 1.570-1.695°

Varmesummen for et område er et udtryk for en vigtig del af planternes livsbetingelser på stedet, specielt for mængden af varmeindstråling. Det angiver nemlig en grov forudsigelse af vækstperiodens længde på den pågældende egn. Dette kan give et fingerpeg om, hvilke afgrøder der vil lykkes på stedet. I den forbindelse er det vigtigt at se på lokalklimaet på det præcise sted, hvor man ønsker at dyrke f.eks. vin.

Varmesummen beregner man normalt ved at sammenlægge gennemsnitstemperaturerne fra alle dage med plusgrader fra 1. marts og frem[1]. Hermed får man et udtryk for det tidsrum, hvor planterne på egnen kan have aktive livsprocesser.

Erfaringsmæssigt ved man, at rødderne kun har nyvækst ved temperaturer over +5°C. Enkelte arter (f.eks. Bjergfyr (Pinus mugo) ) viser dog tydeligt vækst i rødderne allerede ved 0°C[2]

Noter

  1. ^ TV2: Dansk forsker mener nu at vide, hvad der får bøgen til at springe ud, citat: "den såkaldte varmesum, som man finder ved at lægge gennemsnitstemperaturerne fra alle dage med plusgrader fra 1. marts og frem sammen"
  2. ^ Egne iagttagelser under min læretid på Hedeselskabets Centralplanteskole i Fårvang 1975-1977. Sten Porse

Medier brugt på denne side

Varmesum.jpg
Forfatter/Opretter: Sten Porse, Licens: CC BY-SA 3.0
Fordelingen af varmesum i Danmark for perioden maj-oktober. Summen er en sammentælling af den del af døgnenes middeltemperatur, som overstiger +5°C. Kortet er tegnet med enkelte tilføjelser efter Tove Heidmann og Ege Friis: Jordbrugsmeteorologi i Grøn Viden, 1989, nr. 31.
Forklaring:
A: 1.381-1.480°
B: 1.480-1.520°
C: 1.520-1.570°
D: 1.570-1.695°