Varm på is
Varm på is var et dansk underholdningsprogram, der blev sendt på TV 2 i 2008. Programmet var den danske version af det britiske underholdningsprogram, Dancing on Ice, som er produceret af det britiske produktionsselskab Granada til ITV.[1] I programmet blev en kendt dansk personlighed sat sammen med en professionel skøjteløber, som efterfølgende skulle konkurrere mod andre par i par-kunstskøjteløb.
Programmets dommere var Fini Ravn, Vivi Flindt og Mikkeline Kierkgaard.[2] Programmet havde premiere fredag d. 1. februar 2008 kl. 20 på TV 2 og løb i ti uger frem til finalen d. 10. april 2008.[3] Programmets værter var Bubber og Lisbeth Østergaard.[4]
Programmet blev solgt til 12 lande over hele verden, deriblandt Tyskland, Belgien, Norge, Australien og Italien.
Vinderne blev racerkøreren Nicolas Kiesa og skøjteløber Maj Frisendahl.[5][6]
På grund af programmets lave seertal, grundet sammenfald med DR1s underholdningsprogram X Factor, blev programmet ikke forlænget og blev kun sendt i én sæson.
Modtagelse
Programmet havde premiere fredag den 1. februar 2008 kl. 20 på TV 2.[7] Tirsdag d. 12. februar (efter to udsendelser) udsendte TV 2 en pressemeddelse om at programmet fremover ville blive sendt kl. 21, da kanalen havde oplevet færre seertal end forventet, grundet programmets sammenfald med DR1s underholdningsprogram X Factor på samme tidspunkt. Varm på is' anden udsendelse havde et seerantal på 588.000 sammenholdt med X Factors 1,3 mio.[7] TV 2s daværende underholdningschef Gitte Madsen udtalte håb om flytningen af programmets sendetid ville øge programmets seertal.[3]
Deltagere
- Skuespiller Pelle Hvenegaard og danmarksmester Anna Thomsen
- Sexolog Joan Ørting og sydafrikansk mester Brad Baudach
- Skuespiller Jan Linnebjerg og danmarksmester Julia Sandsten
- Erhvervskvinde Anna Thygesen og tjekkisk mester Ivan Kralik. (Thygesen erstattede Dorthe Kollo, som måtte udgå efter at have brækket sit håndled under en træning)[8]
- Studievært Signe Molde og danmarksmester Johnny Rønne Jensen
- Racerkører Nicolas Kiesa og danmarksmester Maj Frisendahl
- Stuntman Martin Spang Olsen og danmarksmester Anne Mette Poulsen
- Skuespiller Cecilia Zwick Nash og nordisk mester Henrik Walentin
- Studievært Benedicte Balling og danmarksmester David Blazek
Resultat
Placering | Kendt | Danser | Resultat (stemt ud i uge) |
---|---|---|---|
1. plads | Nicolas Kiesa | Maj Frisendahl | Vinder |
2. plads | Martin Spang Olsen | Anne Mette Poulsen | 2. pladsen |
3. plads | Pelle Hvenegaard | Anna Thomsen | 3. pladsen |
Joan Ørting | Brad Baudach | ||
Jan Linnebjerg | Julia Sandsten | ||
Signe Molde | Johnny Rønne Jensen | ||
Cecilia Zwick Nash | Henrik Walentin | ||
Benedicte Balling | David Blazek | ||
9. plads | Anna Thygesen | Ivan Kralik | Uge 2 |
Henvisninger
- ^ Se deltagerne til TV2's 'Varm på is' | BT Underholdning - www.bt.dk
- ^ Isdommerne er klar
- ^ a b https://www.dr.dk/nyheder/kultur/varm-paa-paa-glat
- ^ Varm is med sexolog og Hvenegaard - TV 2
- ^ www.avisen.dk/kiesa-og-maj-vandt-varm-paa-is Vinder af varm på is
- ^ Varm på is: Til lykke Nicolas og Maj! - TV 2
- ^ a b TV2 flytter ”Varm på is” efter ringe seertal
- ^ Det første par lagt på is | BT Underholdning - www.bt.dk
Eksterne henvisninger
- Varm med is' hjemmeside Arkiveret 18. januar 2008 hos Wayback Machine