Vapnagaard

Vapnagaard er et boligområde i Helsingør. Det ligger i byens sydlige del nær Kongevejen.

Historie

Vapnagård har navn efter en tidligere gård, hvis bygning stadig er bevaret. Den fungerede som landbrugs- og lystejendom frem til 1950, da den daværende Helsingør Købstadskommune købte ejendommen for at sikre dens arealer til fremtidige byudvikling. Kommunen videresolgte gården i 1966 til Det sociale Boligselskab, der havde planer om at opføre et stort antal etageboliger på jorden. Byggeriet startede i 1968 og to år senere var byggeriets første etape omfattende 18 boligblokke omkring Hestens Bakke afsluttet. En anden etape omfattede 39 boligblokke. Efter områdets første udbygning, der afsluttedes i 1972, er bebyggelsen blevet renoveret flere gange således i årene 2012-2015.[1]

Bebyggelsen

Bebyggelsen består af 57 store ensartede etageboligblokke, der ligger parallelt eller vinkelret på hinanden som fritliggende enheder. Midt i bebyggelsen ligger Vapnagaard Servicecenter beregnet til betjening af beboerne på forskellig vis. Boligblokkene består af lejligheder med 2-5 værelser, nogle med overdækkede altaner, nogle med tilhørende haver. De oprindelige boligblokke var i 3 etager og med fladt tag, men tagene er siden ændrede i forbindelse med renovering og der er indrettet lejligheder i tagetagen.

Vej og parkeringsforhold

Bebyggelsen omkrandses af en ringvej, hvorfra der er adgang til parkeringspladser i de forskellige dele af bebyggelsen således, at hele bebyggelsesområdet friholdes for biler. Ringvejen anvendes også til busbetjening.

Grønne områder

Midt i bebyggelsens nordlige del ligger Hestens Bakke, et højdedrag 59 meter over havets overflade. I områdets sydlige del er ligeledes sparet et grønt område.

Faciliteter

Omtrent midt i bebyggelsen ligger et beboercenter.

I tilknytning til området men uden for dette ligger Sthens Kirke, skoler og en svømmehal.

Sociale problemer

Området har været plaget af hærværk og andre sociale problemer. Området var optaget på Ghettolisten.

Litteratur

  • Lars Bjørn Madsen: "Lidt om Vapnagaard og Vapnagård"

Kilder og henvisninger

  1. ^ Vapnagaard på helsingorleksikon.dk
Jan Bruegel d. Ä. 008.jpgDenne artikel om lokaliteten Vapnagaard kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 56°01′N 12°35′Ø / 56.02°N 12.58°Ø / 56.02; 12.58

Medier brugt på denne side