Vanitas

Stilleben med titlen Vanitas af David Bailly. 1651.
Jan Davidsz. de Heem, En Vanitas Still-Life med et kranium, en bog og roser, ca. 1630, Nationalmuseum.

Begrebet vanitas (af latin: forfængelighed) bruges inden for malerkunsten og billedhuggerkunsten om en særlig fremstilling i forbindelse med stilleben (opstillinger), der henviser til livets forfængelighed, som i barokken var lig med forgængelighed. Fremstillingerne er præget af de talrige symboler på det, man så som livets skrøbelighed. Dette at sætte ungdom og skønhed over for tegn på truende sygdom og død blev kendetegnende for barokkunsten. Vanitassymbolerne består af dødningehovedet, bobler, slukkede stearinlys,blomster eller frugter der er på vej til at gå i fordærv, altså genstande, der er flygtige, let forgængelige eller skrøbelige.

Vanitas var et centralt motiv i malerkunsten i 1600-tallet, hvor det bl.a. i Nederlandene var et meget populært motiv. I dag er motivet stadig populært.

Medier brugt på denne side

A Vanitas Still-Life with a Skull, a Book and Roses (Jan Davidsz. de Heem) - Nationalmuseum - 23891.tif
This painting is an allegory of the transience of life. It shows a number of objects symbolising the fleetingness of time and the vanity of all human ambition. As moral and religious metaphors, they exhort the viewer to observe moderation in worldly affairs and sensual pleasures. In depicting these objects, the artist is also showing off his skill at imitating reality – his painted roses admittedly spread no seductive fragrance, but nor will they ever wilt and die.