Vandområdeplan 1.6 Djursland

Stubbe Sø er områdets største sø

Vandplan eller Vandområdeplan 1.6 Djursland omfatter et område på ca. 1.007 km² i Norddjurs- og Syddjurs Kommuner.

Området strækker sig fra Ebeltoft Vig, Helgenæs og Mols i syd til Hevring Bugt i nord. Mod øst er der lange kyststrækninger ud til Kattegat, hvor øen Anholt ligger. I området ligger byerne Grenå og Ebeltoft. I oplandet findes 422 km målsatte vandløb samt 1852 søer og vandhuller, hvoraf 14 søer specifikt er medtaget i vandplanen. Kystvandene i området omfatter Hevring Bugt, Fornæs, Hjelm Dyb og farvandet omkring Hjelm, Ebeltoft Vig samt farvandet omkring Anholt. Områdets kystvande ligger mellem det salte Skagerrakvand og det brakke Østersøvand.[1]

Områdebeskrivelse

Arealanvendelsen i vandplanoplandet er domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 65 %, hvilket er lidt mindre end landsgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør 9 % af oplandet og skov udgør 20 % af oplandet.

I løbet af 1900-tallet er store områder i Djursland opland blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder og enge/mose-områder er forsvundet i løbet af de sidste 100 år, ligesom afvanding af højmoser til tørveskær har ændret karakteren af vådområderne. Mange søer er også forsvundet f.eks. Kolindsund og Korup Sø som de største.

  • Der er vandløb med en samlet længde på 522 km, hvor det største vandløb er Kolindsund Nordkanal.
  • Der er 14 søer over 5 hektar der indgår i planen. ca. 1852 søer på over 100 m² i hovedvandoplandet. De dækker tilsammen et areal på 1037 hektar. Stubbe Sø på 379 ha, der er Djurslands største.[1]

Natura 2000

I området ligger helt eller delvist følgende Natura 2000-områder:

Kilder og henvisninger

  1. ^ a b Vandplan 2009-2015. Djursland. Hovedvandopland 1.6 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Arkiveret 12. august 2018 hos Wayback Machine Vandplan 2009-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5] Indeholder tekster om området. Senere vandplaner er kun beskrevet som lag i miljoegis.mim.dk
  • Kort over området Kort centreret Vandplan 1.6 Djursland med lag for basisanalyse for vandområdeplaner 2021-2027 hentet 27. december 2020

Koordinater: 56°24′0.54″N 10°42′38.62″Ø / 56.4001500°N 10.7107278°Ø / 56.4001500; 10.7107278

Medier brugt på denne side

Stubbe Sø.jpg
Forfatter/Opretter: Sebastian Nils, Licens: CC BY-SA 3.0
Stubbe Sø.