Vandområdeplan 1.5 Randers Fjord

Lystfiskere ved Randers Fjord

Vandplan 1.5 Randers Fjord omfatter et areal på ca. 3.250 km² og består hovedsageligt af Gudenåen og dens opland der er Danmarks sørigeste vandsystem. Af Randers Fjords samlede opland udgør oplandet til Gudenåen er ca. 2600 km². Alling Å, der udmunder i Grund Fjord, er et andet større tilløb.[1]

Vandområdeplan Randers Fjord omfatter 1.883 km målsatte vandløb, og berører 10 kommuner: Silkeborg Kommune, Skanderborg, Horsens, Favrskov, Viborg, Randers, Norddjurs, Hedensted, Vejle, Ikast-Brande, Odder, Århus og Syddjurs.[2]

En lang række af landets søtyper er repræsenteret, blandt andet den dybe, klarvandede Hald Sø ved Viborg, de næringsfattige Tingdalsøerne og skovsøerne med humusrigt vand. Langt de fleste er dog forholdsvis lavvandede søer med højt næringsindhold og har derfor i sommerperioden uklart vand. Der er i alt ca. 8.500 søer på over 100 m² i vandplanområdet med et areal på godt 9,7 km² i alt, hvilket svarer til ca. 3 % af oplandets samlede areal. Der er 66 søer, som er større end 5 hektar, bl.a. Mossø på 1660 ha, der er oplandets største sø.I vandplanen indgår desuden 121 søer i Natura 2000-områder, som har naturtyper.[2]

Natura 2000

Vandplanområdet omfatter i alt 11 stk. Natura 2000-områder med et samlet areal på ca. 21.000 ha eksklusiv havområdet, som udgør en meget væsentlig del af det store Natura 2000-område, der strækker sig op til Ålborg Bugt (Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord).

I Natura 2000-planlægningen er det lagt til grund, at vandplanlægningen vil medføre en forbedret vandkvalitet og mere naturlig hydrologi til gavn for Natura 2000-områderne.

Der også et Ramsarområde ved Randers Fjord, udpeget efter en international aftale om at beskytte levesteder for vandfugle. Randers Fjord betegnes som en rigtig flodmunding, hvor åens ferske vand blandes med havets salte.[2]

Se også

Kilder og henvisninger

  1. ^ Kort centreret Vandplan 1.5 Randers Fjord med indstillinger for basisanalyse for vandområdeplaner 2021-2027
  2. ^ a b c Vandplan 2009-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Arkiveret 12. august 2018 hos Wayback Machine Indeholder tekster om området. Senere vandplaner er kun beskrevet som lag i miljoegis.mim.dk

Koordinater: 56°26′46.31″N 9°58′19.71″Ø / 56.4461972°N 9.9721417°Ø / 56.4461972; 9.9721417

Medier brugt på denne side

Randers Fjord, lystfiskere v. Voer.JPG
Forfatter/Opretter: Sebastian Nils, Licens: CC BY-SA 3.0
Randers Fjord, lystfiskere v. Voer