Valgestrup
Valgestrup eller Valgestrup voldsted er, som navnet antyder, et voldsted der ligger ca. 250 m nordøst for herregården Gisselfeld nord for en sø. Voldstedet består af en borgbanke på ca. 45 x 18 m, som mod vest, nord og øst er omgivet af voldgrav og mod syd af søen. På borgbanken står en ruin på ca. 15 x 9 m, der består af et fundament i nogle få skifter munkesten. Der er en gangbro ud til ruinen, der indgår som en del af herregårdens parkanlæg.[1]
Borgen blev opført i middelalderen, men den blev ødelagt i 1530'erne. Peder Oxe opførte efterfølgende Gisselfeld, som erstatning for Valgestrup.[2]
Den blev udgravet af Nationalmuseet i 1898.[3]
Se også
Referencer
Valgestrup i Slots- og Kulturstyrelsens database
- ^ Valgestrup voldsted. Kulturstyrelsen. Hentet 13/1-2022
- ^ Gisselfeld. Den Store Danske. Hentet 13/1-2022
- ^ Gisselfeldt. Roskildehistorie.dk. Hentet 13/1-2022
Denne artikel om lokaliteten Valgestrup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Koordinater: 55°17′28″N 11°58′23″Ø / 55.2912°N 11.9731°Ø