Valentin Glusjko

Valentin Glusjko
Personlig information
Født	20. august 1908 Odessa, Ukraine
Død	10. januar 1989 (80 år) Moskva, Rusland
Dødsårsag	Åreforkalkning
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Nationalitet	Russisk
Ægtefælle	Susanna Georgievskaia (1927-1930)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Sankt Petersborgs Statsuniversitet (fra 1925), Odessa Nationalemusikkonservatorium
Medlem af	Centralkomiteen i det sovjetiske kommunistparti, Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1953)
Beskæftigelse	Rumfartsingeniør, fysiker, skribent, ingeniør, politiker
Fagområde	Raketvidenskab, Raket- og rumteknologi
Deltog i	21. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen, 22. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen
Arbejdsgiver	Sjukovskij-akademiet for ingeniører i Sovjetunionens luftvåben (1933-1934), Museum for rum- og missilteknologi (Sankt Petersborg) (fra 1929), Institut for naturvidenskab opkaldt efter P.F. Lesgaft, Det tekniske statsuniversitetet i Kasan opkaldt efter A.N. Tupolev, Túixino Maskinfabrik (til 1940), NPO Energomash, RKK Energija
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945"., Guldmedalje opkaldt efter K. E. Tsiolkovskij (1958), Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel", Leninordenen (1956, 1958, 1968, 1975), "Hammer og segl" guldmedalje (1956, 1961) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Valentin Petrovitj Glusjko ((russisk): Валентин Петрович Глушко) (født 20. august 1908, død 10. januar 1989) var en sovjetisk raketkonstruktør. Han korresponderede med "rumfartens fader" Konstantin Tsiolkovskij og var en af verdens bedste konstruktører af raketmotorer. I 1939 blev han dømt til otte år i Gulag men han blev benådet i 1944 da han skulle bruges til at udvikle raketmotorer drevet af flydende brændstoffer. Han udviklede raketmotorer til andre raketkonstruktører og i 1974 overtog han Sovjetunionens bemandede måneprogram. Hans første opgave var at omstrukturere ressourcerne til en sovjetisk rumfærge. Da han døde havde den kraftige Energijaraket fløjet to gange uden større problemer. Buranrumfærgen fløj med den anden gang.

Hans drøm var at etablere månebasen Vulkan.

Han blev 1994 hædret af den Internationale Astronomiske Union, som opkaldte månekrateret Glushko på Månens forside efter ham.

Design

• RD-101
• RD-103
• RD-107
• RD-108
• RD-110

Spire Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.