Valda Valkyrien
Valda Valkyrien | |
---|---|
Valda Valkyrien, cirka 1916 | |
Personlig information | |
Pseudonym | Valda Valkyrien |
Andre navn(e) | Adele Eleonore Freed/Adele Frisenfeldt (dåbsnavn) Adele Eleonore Freed von Dewitz (mens gift med baron Hrolf von Dewitz) Adele Robert Stuart Otto (efter hun blev gift med Robert Stuart Otto) |
Født | Adele Frede 30. september 1895 Reykjavik, Island |
Død | 22. september 1956 (60 år) Los Angeles, Californien, USA |
Gravsted | Forest Lawn Memorial Park |
Nationalitet | USA |
Ægtefælle | Hrolf von Dewitz (1914 – 1919) Robert Stuart Otto |
Børn | Arden von Dewitz |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, skuespiller, balletdanser |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Valda Valkyrien (født Adele Eleonore Freed; 30. september 1895 i Reykjavik – 22. oktober 1956 i Los Angeles) var en dansk filmskuespillerinde og primaballerina. Under kunstnernavnet Valda Valkyrien dansede hun i Det Kongelige Teaters ballet, et af Europas ældste balletensembler, (grundlagt i 1748), fra 1912. Antagelig var det den danske kong Frederik VIII, som gav hende kunstnernavnet, som hun sidenhen brugte, idet han omtalte henne som "den smukkeste pige i mit kongerige"[1].
I denne periode medvirkede hun også i mindst seks film for Nordisk Film. En af disse, filmen De stærkeste, var produceret i samarbejde mellem Danmark og USA og blev også vist i USA under navnet Vanquished af Great Northern Film Company, den amerikanske afdeling af Nordisk Film. Dette førte hende til USA, hvor hun underskrev for David Horsleys filmstudie og indspillede sin første film der: Baroness Film Series. Siden skiftede hun til Thanhouser Company, hvor hun spillede med i The Valkyrie, en film om nordisk mytologi. Den blev en succes, og i 1916 underskrev hun en kontrakt med Fox for flere film. Men allerede efter en enkelt film gik det galt med forholdet til Fox, og hun gik tilbage til Thanhouser. Hendes sidste film blev indspillet i 1919. Bolsjevism on Trial var en antikommunistisk film.
Fra 1914 til 1919 var hun gift med den danske baron Hrolf von Dewitz. De fik en søn, Arden von Dewitz (1915), som blev en kendt maler. I et nyt ægteskab med industrimanden Robert Stuart Otto fra New York fik hun datteren Jean Otto. Hun flyttede til Hollywood i 1927 i håb om at genoptage sin karriere som skuespillerinde, men det lykkedes ikke. Hun blev alligevel boende dér, til hun døde i Los Angeles i 1956 efter et længere sygeleje. Hun blev begravet på "Forest Lawn Memorial Park Cemetery" i Glendale, Californien.
Filmografi
- De uheldige Friere (1912)
- Historien om en Moder (1912)
- Frederik Buch som skopudser (1912)
- En stærkere Magt (1912)
- Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen (1912)
- Den Stærkeste (Vanquished) (1912)
- Baroness Film Series (1914)
- Youth (1915)
- The Valkyrie (1915)
- Diana (1916)
- The Hidden Valley (1916)
- The Cruise of Faith (1916)
- The Unwelcome Mother (1916)
- Magda (1917)
- The Crusher (1917)
- The Image Maker (1917)
- Huns Within Our Gates (1918)
- T'Other Dear Charmer (1918)
- Bolshevism on Trial (1919)
Referencer
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Valda Valkyrien
- Valda Valkyrien på Internet Movie Database (engelsk)
- Valda Valkyrien på Filmdatabasen
- Valda Valkyrien på danskefilm.dk
- Valda Valkyrien på The Movie Database (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Advertisement in The Moving Picture World
Advertisement in The Moving Picture World for Diana aka Diana the Huntress (1916) with Valda Valkyrien (as Baroness von Dewitz).