Vadum Kirke

Vadum Kirke
Vadum Kirke-7 ubt.JPG
Vadum Kirke
Generelt
Opført1200-tallet
Geografi
AdresseBrorholtvej 15, 9430 Vadum
SognVadum Sogn
PastoratVadum Pastorat
ProvstiAalborg Nordre Provsti
StiftAalborg Stift
KommuneAalborg Kommune
Eksterne henvisninger
www.vadumkirke.dk
Oversigtskort
Her lå Vadum Kirke trinbræt

Vadum Kirke er beliggende i landsbyen Torpet 1½ km øst for Vadum.

Datering

Vadum Kirke er en romansk kirke. De ældste dele – skib og kor – er bygget i 1200-tallet. I 1525-50 blev tårnet bygget på. 1776, som der står udvendigt på tårnet, er årstallet for en senere genopbygning af tårnet. Omkring reformationstiden blev også kapellet mod syd tilføjet, og endelig blev kirkens kor forlænget med endnu et kor, sandsynligvis omkring 1618.

Våbenhuset er af nyere dato. Her findes gravsten, der tidligere var nedlagt i kirkens gulv, samt en tavle med navne på kirkens præster siden reformationen. Også denne tavle var oprindeligt en gravsten, der lå i kirkens kor, men uden inskriptioner. Oprindeligt har kirken haft bjælkeloft. En gammel bjælke ses stadig i loftet ud for sideskibet. Hvælvingerne blev bekostet af velhavende gårdmænd fra sognet, hvilket fremgår af inskriptionerne på hvælvingerne.

Alderen på kirkens kalkmalerier er der ikke enighed om. Årstal fra 1300-tallet til 1500-tallet er nævnt. Malerierne er delvist beskadiget i forbindelse med opførelsen af hvælvingerne og i forbindelse med at vinduerne efter reformationen blev gjort større.

Kirkegård

Der er kirkegård på begge sider af Brorholtvej. På den ”nye kirkegård” finder man et gravsted for allierede flyvere, der blev dræbt under 2. verdenskrig, bl.a. i forbindelse med luftangreb på den tyske militærlufthavn.[1]

Vadum Kirke trinbræt

I 1934 blev der oprettet et trinbrætjernbanestrækningen Nørresundby-Fjerritslev (1897-1969) ved Vadum Kirkevej 300 m vest for kirken. Trinbrættet havde grusperron med svelleforkant. Et læskur, bygget af blokhusbrædder, lå 50 m fra sporet og har formodentlig også været brugt af busser.[2] Nu er Vadum Banesti anlagt på banens tracé.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark North Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region North Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 185 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.80° N
  • S: 56.50° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.30° E
Vadum Kirke-7 ubt.JPG
Forfatter/Opretter: © 2009 by Tomasz Sienicki [user: tsca, mail: tomasz.sienicki at gmail.com], Licens: CC BY 3.0
Vadum Kirke, Aalborg Kommune
NørresundbyFjerritslev13VadumKirkevej.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Vadum Banesti krydser Vadum Kirkevej - her lå Vadum Kirke trinbræt fra 1934