Verdensmesterskaberne i tennis på hardcourt 1920 var det fjerde VM i tennis på hardcourt, som på det tidspunkt i tennishistorien i praksis betød grusbaner. Mesterskaberne havde været suspenderet siden 1914 på grund af første verdenskrig og var således de første i seks år. De blev arrangeret af L’Union des Sociétés Française de Sports Athlétiques og spillet i Stade Français i bydelen Saint-Cloud i Paris, Frankrig i perioden 23. - 30. maj1920. Der blev spillet om fem mesterskabstitler: herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixed double. Mesterskabet var officielt anerkendt som verdensmesterskab af International Lawn Tennis Federation.
William Laurentz fra Frankrig blev mesterskabets store spiller, idet han vandt tre VM-titler. I finalen i herresingle besejrede han sin landsmand André Gobert med 9–7, 6–2, 3–6, 6–2. De to finalister i herrsingleturneringen vandt sammen herredoubletitlen, og i finalen vandt de over det rumænsk-sydafrikanske par Nicolae Mişu og Cecil Blackbeard med 6–4, 6–2, 6–1. Og sidst men ikke mindst sejrede han sammen med Germaine Golding i mixed double-turneringen, hvor de i finalen besejrede Suzanne Amblard og Max Decugis på walkover.
Damesingletitlen blev vundet af britenDorothy Holman, som i finalen slog spanierenFrancisca Subirana med 6–0, 7–5. I damedoublerækken vandt Dorothy Holman og Phyllis Satterthwaite over franskmændeneGermaine Golding og Jeanne Vaussard med 6–3, 6–1.
Herresinglemesterskabet havde deltagelse af 30 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af fem sæt.
Turneringen blev vundet af William Laurentz fra Frankrig, som i finalen besejrede sin landsmand André Gobert med 9–7, 6–2, 3–6, 6–2, og som dermed vandt sin første verdensmesterskabstitel i herresingle. Laurentz tabte blot et enkelt sæt i løbet af turneringen.
Damesingleturneringen havde deltagelse af 15 spillere. Titlen blev vundet af britenDorothy Holman, som i finalen slog spanierenFrancisca Subirana med 6–0, 7–5, og som dermed vandt sin eneste verdensmesterskabstitel i damesingle i karrieren.
I herredouble blev det til fransk sejr, idet de to singlefinalister, William Laurentz og André Gobert vandt finalen over det rumænsk-sydafrikanske par Nicolae Mişu og Cecil Blackbeard med 6–4, 6–2, 6–1. Det var franskmændenes anden VM-titel i herredouble, eftersom de et halvt år tidligere også havde sejret ved VM på overdækket bane.
Vinderne af damedoublemesterskabet, Dorothy Holman og Phyllis Satterthwaite.
Damedoubleturneringen havde deltagelse af syv par, og rækken blev vundet af Dorothy Holman og Phyllis Satterthwaite, som i finalen vandt over franskmændeneGermaine Golding og Jeanne Vaussard med 6–3, 6–1, og de sikrede sig dermed deres første og eneste VM-titel i damedouble i karrieren.
Kvartfinaler
Semifinaler
Finale
Dorothy Holman
Phyllis Satterthwaite
6
6
Suzanne Amblard
Marguerite Billout
4
4
Dorothy Holman
Phyllis Satterthwaite
6
6
Isabel Fonrodona
Panchite Subirana
8
6
7
Isabel Fonrodona
Panchite Subirana
3
2
Marie Conquet
Marie Danet
6
8
5
Dorothy Holman
Phyllis Satterthwaite
6
6
Germaine Golding
Jeanne Vaussard
6
6
Germaine Golding
Jeanne Vaussard
3
1
Gertrude Denman
Mrs. Sanderson
1
1
Germaine Golding
Jeanne Vaussard
6
7
Bye
Elisabeth d'Ayen
Suzanne Deve
3
5
Elisabeth d'Ayen
Suzanne Deve
Mixed double
Det spanske mixed double-par Manuel Alonso og Isabella Fonrodona.
Mixed double-turneringen havde deltagelse af 16 par, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt. Mesterskabet blev vundet af William Laurentz og Germaine Golding, som dermed begge vandt deres første verdensmesterskab i mixed double. Det franske par vandt finalen over landsmændene Max Decugis og Suzanne Amblard på walkover.
Alonso, fondarana.jpg Spanish tennis players Manuel Alonso and Isabella Fonrodona, at the 1920 World Hardcourt Championships at Paris
Holman, satterthwaite.jpg English tennis players Dorothy Holman (1883-1968) and Phyllis Satterthwaite (1889-1962) at the 1920 World Hardcourt Championships at Paris. Picture was taken at the ladies' doubles final.