VM i speedway

Ole Olsen vandt som den første dansker VM i 1971

Verdensmesterskabet i speedway er en international konkurrence mellem verdens bedste speedway-ryttere. I dag er mesterskabet organiseret som en serie af grand prix-løb, hvor rytterne tildeles point efter deres placering i det enkelte løb. Efter alle sæsonens løb kåres rytteren med flest point til verdensmester. Indtil 1995 blev mesterskabet dog afgjort i en én-dagskonkurrence – en finale med fem heats, hvor placeringen i de enkelte heats udløste point, og rytteren med flest point efter de fem heats blev blev kåret som verdensmester.

Organisation

1936-1954

Det overordnede system var stort set uændret gennem hele perioden. Der var indledende kvalifikationsstævner, hvor rytterne kørte i heates med fire ryttere, og der blev givet point efter placeringen i heatet (3 point for sejr, 2 point for andenpladsen og 1 point for tredjepladsen). Dette blev kaldt Championship Round (Mesterskabsrunden) og bestod af 7-10 løb, men ingen deltog i dem alle. De 16 rytter, der havde scoret flest point i Mesterskabsrunden, kvalificerede sig til finalen (World Final) på Wembley Stadium. I 20 heats med fire ryttere, hvor hver rytter kørte fem heats, og alle ryttere mødte hinanden undervejs, blev der igen uddelt point efter ovennævnte system. Og rytteren med flest point efter de 20 heats blev verdensmester.

1955-1994

I 1955 besluttede arrangørerne af World Final, at det ikke længere var praktisk for de mange udlændinge at rejse til kvalifikationsløbene i Mesterskabsrunden i Storbritannien. I stedet indførtes regionale kvalifikationsstævner. De nordiske lande Finland, Danmark, Sverige og Norge fik sit eget kvalifikationsstævne, og på samme vis fik Østrig, Holland, Tyskland, Polen, Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet et kontinentalt kvalifikationsstævne. Og de bedste ryttere mødtes til Europamesterskabet, hvor de bedste kvalificerede sig til World Final – alle stævnerne var organiseret på nogenlunde samme måde som World Final-stævnet.

Mesterskabsrunden for britiske, amerikanske, australske og newzealandske ryttere blev dog bibeholdt indtil 1964, hvorefter et tilsvarende kvalifikationssystem også blev indført for disse landes ryttere.

Fra de to kvalifikationsgrupper kvalificerede et fastsat antal ryttere sig til World Final, der fortsat blev afviklet som tidligere. Antallet af pladser til hvert land/kontinent varierede fra år til år, som regel afhængig af hvilket land, der var vært for mesterskabet. Og de regionale inddelinger varierede også, f.eks. blev der afviklet en interkontinental finale mellem de engelsktalende og nordiske lande i perioden 1972-1990.

1995-2006

Som erstatning for én-dagsfinalen blev der i 1995 indført en såkaldt grand prix-serie, der minder om afviklingen af Formel 1-mesterskabet. Systemet med kvalifikations- og finalestævner blev nu brugt som kvalifikation for ryttere til det efterfølgende års grand prix-serie.

Oprindeligt bestod grand prix-serien af seks løb – i Polen, Østrig, Tyskland, Sverige, Danmark og Storbritannien. Det gamle system, hvor alle ryttere mødte hinanden blev stadig brugt i de enkelte grand prixer med den undtagelse, at de fire bedste ryttere også kørte et finaleheat der afgjorde sejren i det enkelte grand prix. Der blev uddelt point for placeringen i hvert grand prix:

  • 1.-plads = 25 point
  • 2.-plads = 20 point
  • 3.-plads = 18 point
  • 4.-plads = 16 point
  • 5.-plads = 14 point
  • 6.-plads = 13 point
  • 7.-plads = 12 point
  • 8.-plads = 11 point
  • 9.-plads = 9 point
  • 10.-plads = 8 point
  • 11.-plads = 7 point
  • 12.-plads = 6 point
  • 13.-plads = 4 point
  • 14.-plads = 3 point
  • 15.-plads = 2 point
  • 16.-plads = 1 point

Dette system blev brugt indtil 1998, hvor FIM opfandt et nyt system. I stedet for 16 ryttere, der kørte for at vinde point og kvalificere sig til et finaleheat, skulle der nu deltage 24 rytter, inddelt i to klasser. De otte bedste var direkte kvalificeret til hovedrunden, mens de øvrige 16 konkurrerede om de sidste otte pladser i hovedrunden ved at køre 10 knock-out heats. Hovedrunden bestod af yderligere 10 knock-out heats, der reducerede hovedrundefeltet fra 16 til 8 semifinalister. Semifinalerne blev afviklet som to heats med fire ryttere, hvor de to første fra hvert heat gik videre til finalen om placeringerne 1-4, mens de øvrige gik videre til B-finalen om placeringerne 5-8. Pointsystemet blev ligeledes revideret, så 5.-pladsen nu gav 15 point, 6.-pladsen 14 point, 8.-pladsen 10 point. Point til rytterne fra 9.-pladsen og nedefter blev uddelt alt efter hvilket tidspunkt, de blev slået ud på, og deres placering i det sidst kørte heat.

Systemet fungeret næsten uændret indtil 2004, pånær antallet af GP-løb blev udvidet til 10 i 2002 og derefter indskrænket til 9 i 2003 og 2004. Imidlertid blev systemet af mange anset for at være for kompliceret, og i forbindelse med 2005-sæsonen vendte man tilbage til systemet fra 1995-1997 med en mindre modifikation. De vundne point i heatene talte nu med i den samlede stilling om verdensmesterskabet, og de otte bedste ryttere kvalificerede sig nu til to semifinaler, ligesom i systemet fra 1998-2004.

Historie

Den ydmyge start

Briterne må tage æren for at have opfundet verdensmesterskabet i speedway. De var værter for de første 15 mesterskaber – alle på Wembley Stadium – afviklet fra 1936, hvor australieren Lionel van Praag vandt titlen, til 1938 og igen fra 1949 til 1960. Lande fra Commonwealth dominerede konkurrencerne, idet Storbritannien, Australien og New Zealand hver vandt fire titler indtil 1959. Den første ikke-engelsktalende mester blev fundet i 1956, da svenskeren Ove Fundin vandt den første af fem titler. Slutningen af 1950'erne og 1960'erne blev domineret af Fundin sammen med de to new zealændere Ronnie Moore (to titler) og Barry Briggs (fire titler).

Maugers æra

Ved VM i 1966 i Göteborg debuterede Ivan Mauger, en 26-årig new zealænder, der kun langsomt havde slået igennem i den britiske liga. Han sluttede på fjerdepladsen men vandt to ud af sine fem heats, og han viste stort potentiale ved at vinde den europæiske finale (uden svenskere) på Wembley. Og han levede op til de store forventninger. Han kørte speedway indtil han blev 39 år og vandt hele 6 VM-titler, herunder tre i træk fra 1968 til 1970. Efter 1970 blev han mindre uovervindelig. Ole Olsen tog over og vandt i Göteborg i 1971 – den første af tre titler. Mauger fik dog det sidste ord – han vandt den sidste finale, de begge deltog i – i Chorzow i 1979, hvor han scorede 14 ud af 15 mulige point og dermed vandt finalen foran polakken Zenon Plech.

Danskerne tager over

Efter at Bruce Penhall havde vundet to gange i 1981 og 1982 – den sidste af disse, da VM for første og hidtil eneste gang blev afviklet i USA, i Los Angeles – var det Danmarks tur til at overtage herredømmet i speedwayverdenen. Tidligere havde kun Ole Olsen vundet VM-titler, i 1971, 1975 og 1978, men en ny generation var på vej anført af Erik Gundersen og Hans Nielsen, der vandt guld og sølv i Göteborg i 1984. Derefter kom der to danskere øverst på sejrsskamlen hvert år til og med 1988 – en ret bemærkelseværdig rekord. Gundersen og Nielsen vandt tre titler hver i en periode, hvor danskerne vandt seks VM i træk – og 7 ud af 8 titler fra 1984 til 1991.

Speedway Grand Prix

Men dansk speedway blev noget svækket efter at Erik Gundersen og Jan O. Pedersen stoppede deres karrierer, da kun Hans Nielsen herefter havde klassen til at vinde VM. Han vandt i 1995 – med 103 point og en sejr i et af de seks grand prixer (Tommy Knudsen vandt faktisk to grand prixer, men han var ellers ustabil og blev kun nr. 10 samlet). Hans Nielsen blev siden slået med kun 2 point af Billy Hamill i 1996, og på trods af at han fortsatte karrieren til 1999, kom han sidenhen ikke i nærheden af mesterskabet.

I stedet var det Sverige – repræsenteret ved Tony Rickardsson, mester i 1994 – der tog over. Rickardsson vandt fire titler fra 1998 til 2002, kun afbrudt af Mark Lorams sejr i 2000. Danskeren Nicki Pedersen og australieren Jason Crump vandt titlerne i 2003 og 2004, men i de år var Rickardsson plaget af skader og uheldige lodtrækninger i mange af grand prix-løbene. Han kørte dog stadig med om titlerne. I grand prix-serien 2005 vendte Rickardsson tilbage med fuld kraft og vandt sin sjette titel, hvorved han tangerede Ivan Maugers rekord.

VM-vindere

Individuelt

ÅrVinderLandSted
 1936 Lionel Van PraagAustralienWembley, Storbritannien
1937Jack MilneUSAWembley, Storbritannien
1938Arthur WilkinsonAustralienWembley, Storbritannien
1939-48: Aflyst
1949Tommy PriceStorbritannienWembley, Storbritannien
1950Fred WilliamsStorbritannienWembley, Storbritannien
1951Jack YoungAustralienWembley, Storbritannien
1952Jack YoungAustralienWembley, Storbritannien
1953Fred WilliamsStorbritannienWembley, Storbritannien
1954Ronnie MooreNew ZealandWembley, Storbritannien
1955Peter CravenStorbritannienWembley, Storbritannien
1956Ove FundinSverigeWembley, Storbritannien
1957Barry BriggsNew ZealandWembley, Storbritannien
1958Barry BriggsNew ZealandWembley, Storbritannien
1959Ronnie MooreNew ZealandWembley, Storbritannien
1960Ove FundinSverigeWembley, Storbritannien
1961Ove FundinSverigeMalmö, Sverige
1962Peter CravenStorbritannienWembley, Storbritannien
1963Ove FundinSverigeWembley, Storbritannien
1964Barry BriggsNew ZealandGöteborg, Sverige
1965Björn KnutssonSverigeWembley, Storbritannien
1966Barry BriggsNew ZealandGöteborg, Sverige
1967Ove FundinSverigeWembley, Storbritannien
1968Ivan MaugerNew ZealandGöteborg, Sverige
1969Ivan MaugerNew ZealandWembley, Storbritannien
1970Ivan MaugerNew ZealandWrocław, Polen
1971Ole OlsenDanmarkGöteborg, Sverige
1972Ivan MaugerNew ZealandWembley, Storbritannien
1973Jerzy SzczakielPolandChorzów, Polen
1974Anders MichanekSverigeGöteborg, Sverige
1975Ole OlsenDanmarkWembley, Storbritannien
1976Peter CollinsStorbritannienChorzow, Polen
1977Ivan MaugerNew ZealandGöteborg, Sverige
1978Ole OlsenDanmarkWembley, Storbritannien
1979Ivan MaugerNew ZealandChorzow, Polen
1980Michael LeeStorbritannienGöteborg, Sverige
1981Bruce PenhallUSAWembley, Storbritannien
1982Bruce PenhallUSALos Angeles, USA
1983Egon MüllerVesttysklandNorden, Vesttyskland
1984Erik GundersenDanmarkGöteborg, Sverige
1985Erik GundersenDanmarkBradford, Storbritannien
1986Hans NielsenDanmarkChorzow, Polen
1987Hans NielsenDanmarkAmsterdam, Holland
1988Erik GundersenDanmarkVojens, Danmark
1989Hans NielsenDanmarkMünchen, Vesttyskland
1990Per JonssonSverigeBradford, Storbritannien
1991Jan O. PedersenDanmarkGöteborg, Sverige
1992Gary HavelockStorbritannienWrocław, Polen
1993Sam ErmolenkoUSAPocking, Tyskland
1994Tony RickardssonSverigeVojens, Danmark
1995Hans NielsenDanmarkGrand prix-serie
1996Billy HamillUSAGrand prix-serie
1997Greg HancockUSAGrand prix-serie
1998Tony RickardssonSverigeGrand prix-serie
1999Tony RickardssonSverigeGrand prix-serie
2000Mark LoramStorbritannienGrand prix-serie
2001Tony RickardssonSverigeGrand prix-serie
2002Tony RickardssonSverigeGrand prix-serie
2003Nicki PedersenDanmarkGrand prix-serie
2004Jason CrumpAustralienGrand prix-serie
2005Tony RickardssonSverigeGrand prix-serie
2006Jason CrumpAustralienGrand prix-serie
2007Nicki PedersenDanmarkGrand prix-serie
2008Nicki PedersenDanmarkGrand prix-serie
2009Jason CrumpAustralienGrand prix-serie
2010Tomasz GollobPolenGrand prix-serie
2011Greg HancockUSAGrand prix-serie
2012Chris HolderAustralienGrand prix-serie
2013Tai WoffindenStorbritannienGrand prix-serie
2014Greg HancockUSAGrand prix-serie
2015Tai WoffindenStorbritannienGrand prix-serie
2016Greg HancockUSAGrand prix-serie
2017Jason DoyleAustralienGrand prix-serie
2018Tai WoffindenStorbritannienGrand prix-serie
2019Bartosz ZmarzlikPolenGrand prix-serie
2020Bartosz ZmarzlikPolenGrand prix-serie
2021Artiom ŁagutaRuslandGrand prix-serie
2022Bartosz ZmarzlikPolenGrand prix-serie
2023Bartosz ZmarzlikPolenGrand prix-serie

Hold

ÅrVinderRyttereSted
1960Sverige SverigeOve Fundin, Björn Knuttson, Olle Nygren, Rune SörmanderGöteborg, Sverige
1961Polen PolenMarian Kaiser, Henryk Zyto, Florian Kapała, Stanisław Tkocz, Mieczysław PołukardWrocław, Polen
1962Sverige SverigeOve Fundin, Björn Knuttson, Rune Sörmander, Göte Nordin, Sören SjöstenSlany, Tjekkoslovakiet
1963Sverige SverigeOve Fundin, Björn Knuttson, Göte Nordin, Rune Sörmander, Per SörmanderWien, Østrig
1964Sverige SverigeOve Fundin, Björn Knuttson, Göte Nordin, Rune Sörmander, Sören SjöstenAbensberg, Vesttyskland
1965Polen PolenAndrzej Pogorzelski, Andrzej Wygleda, Zbigniew Podlecki, Antoni WorynaKempten, Vesttyskland
1966Polen PolenAndrzej Wygleda, Antoni Woryna, Andrzej Pogorzelski, Marian Rose, Edmund MigosWrocław, Polen
1967Sverige SverigeOve Fundin, Bengt Jansson, Göte Nordin, Torbjörn HarryssonMalmö, Sverige
1968Storbritannien StorbritannienBarry Briggs, Ivan Mauger, Nigel Boocock, Martin Ashby, Norman HunterLondon, Storbritannien
1969Polen PolenAndrzej Wygleda, Edward Jancarz, Stanisław Tkocz, Henryk Glücklich, Andrzej PogorzelskiRybnik, Polen
1970Sverige SverigeOve Fundin, Anders Michanek, Bengt Jansson, Sören SjöstenLondon, Storbritannien
1971Storbritannien StorbritannienBarry Briggs, Ivan Mauger, Ray Wilson, Jimmy AireyWrocław, Polen
1972Storbritannien StorbritannienIvan Mauger, Ray Wilson, Terry Betts, John LouisOlching, Vesttyskland
1973Storbritannien StorbritannienRay Wilson, Terry Betts, Peter Collins, Malcolm SimmonsLondon, Storbritannien
1974Storbritannien StorbritannienPeter Collins, John Louis, Dave Jessup, Malcolm SimmonsChorzów, Polen
1975Storbritannien StorbritannienMartin Ashby, Peter Collins, Malcolm Simmons, John LouisNorden, Vesttyskland
1976Australien AustralienBilly Sanders, Phil Herne, John Boulger, Phil CrumpLondon, Storbritannien
1977Storbritannien StorbritannienMichael Lee, Dave Jessup, John Davis, Peter Collins, Malcolm SimmonsWrocław, Polen
1978Danmark DanmarkFinn Thomsen, Hans Nielsen, Ole Olsen, Mike LohmannLandshut, Vesttyskland
1979New Zealand New ZealandLarry Ross, Mitch Shirra, Ivan Mauger, Bruce CribbLondon, Storbritannien
1980Storbritannien StorbritannienPeter Collins, Dave Jessup, Michael Lee, Chris MortonWrocław, Polen
1981Danmark DanmarkErik Gundersen, Tommy Knudsen, Hans Nielsen, Ole Olsen, Finn ThomsenOlching, Vesttyskland
1982USA USABruce Penhall, Kelly Moran, Bobby Schwartz, Shawn MoranLondon, Storbritannien
1983Danmark DanmarkFinn Thomsen, Peter Ravn, Hans Nielsen, Erik Gundersen, Ole OlsenVojens, Danmark
1984Danmark DanmarkLars Eriksen, Hans Nielsen, Bo Petersen, Erik GundersenLeszno, Polen
1985Danmark DanmarkTommy Knudsen, Hans Nielsen, Erik Gundersen, Preben Eriksen, Bo PetersenLong Beach, USA
1986Danmark DanmarkHans Nielsen, Erik Gundersen, Jan O. Pedersen, Tommy KnudsenVetlanda, Sverige
Vojens, Danmark
Bradford, Storbritannien
1987Danmark DanmarkHans Nielsen, Erik Gundersen, Jan O. Pedersen, Tommy KnudsenFredericia, Danmark
Coventry, Storbritannien
Prag, Tjekkoslovakiet
1988Danmark DanmarkHans Nielsen, Jan O. Pedersen, Erik Gundersen, Tommy Knudsen, John JørgensenLong Beach, USA
1989Storbritannien StorbritannienJeremy Doncaster, Paul Thorp, Kelvin Tatum, Simon Wigg, Simon CrossBradford, Storbritannien
1990USA USASam Ermolenko, Rick Miller, Shawn Moran, Kelly Moran, Billy HamillPardubice, Tjekkoslovakiet
1991Danmark DanmarkHans Nielsen, Jan O. Pedersen, Tommy Knudsen, Gert Handberg, John JørgensenVojens, Danmark
1992USA USASam Ermolenko, Ronnie Correy, Billy Hamill, Greg Hancock, Bobby OttKumla, Sverige
1993USA USASam Ermolenko, Bobby Ott, Billy Hamill, Greg Hancock, Josh LarsenCoventry, Storbritannien
Fra 1994 slået sammen med VM for par.
1994Sverige SverigeTony Rickardsson, Henrik Gustafsson, Mikael KarlssonBroksted, Tyskland
1995Danmark DanmarkHans Nielsen, Tommy Knudsen, Brian KargerBydgoszcz, Polen
1996Polen PolenTomasz Gollob, Sławomir Drabik, Piotr ProtasiewiczDiedenbergen, Tyskland
1997Danmark DanmarkHans Nielsen, Tommy Knudsen, Jesper B. JensenPiła, Polen
1998USA USABilly Hamill, Greg Hancock, Sam ErmolenkoVojens, Danmark
Fra 1999 vendte man tilbage til 4 ryttere pr. hold.
1999Australien AustralienJason Crump, Jason Lyons, Leigh Adams, Ryan Sullivan, Todd WiltshirePardubice, Tjekkiet
2000Sverige SverigeTony Rickardsson, Mikael Karlsson, Henrik Gustafsson, Peter Karlsson, Niklas KlingbergCoventry, Storbritannien
World Cup
2001Australien AustralienJason Crump, Todd Wiltshire, Craig Boyce, Ryan Sullivan, Leigh AdamsWrocław, Polen
2002Australien AustralienJason Crump, Todd Wiltshire, Craig Boyce, Ryan Sullivan, Leigh AdamsPeterborough, Storbritannien
2003Sverige SverigeAndreas Jonsson, Mikael Max, Peter Ljung, Peter Karlsson, David RuudVojens, Danmark
2004Sverige SverigeMikael Max, Tony Rickardsson, Antonio Lindbäck, Andreas Jonsson, Peter KarlssonPoole, Storbritannien
2005Polen PolenGrzegorz Walasek, Rune Holta, Piotr Protasiewicz, Jarosław Hampel, Tomasz GollobWrocław, Polen
2006Danmark DanmarkHans N. Andersen, Nicki Pedersen, Bjarne Pedersen, Charlie Gjedde, Niels Kristian IversenReading, Storbritannien
2007Polen PolenDamian Baliński, Tomasz Gollob, Jarosław Hampel, Rune Holta, Krzysztof Kasprzak, Grzegorz WalasekLeszno, Polen
2008Danmark DanmarkHans N. Andersen, Nicki Pedersen, Bjarne Pedersen, Kenneth Bjerre, Niels Kristian IversenVojens, Danmark
2009Polen PolenKrzysztof Kasprzak, Piotr Protasiewicz, Jarosław Hampel, Tomasz Gollob, Adrian MiedzińskiLeszno, Polen
2010Polen PolenRune Holta, Janusz Kołodziej, Jarosław Hampel, Tomasz Gollob, Adrian MiedzińskiVojens, Danmark
2011Polen PolenKrzysztof Kasprzak, Jarosław Hampel, Tomasz Gollob, Piotr Protasiewicz, Janusz KołodziejGorzów Wielkopolski, Polen
2012Danmark DanmarkNicki Pedersen, Mikkel B. Jensen, Michael Jepsen Jensen, Niels Kristian IversenMålilla, Sverige
2013Polen PolenKrzysztof Kasprzak, Jarosław Hampel, Patryk Dudek, Maciej JanowskiPrag, Tjekkiet
2014Danmark DanmarkNicki Pedersen, Peter Kildemand, Mads Korneliussen, Niels Kristian IversenBydgoszcz, Polen
2015Sverige SverigeAntonio Lindbäck, Andreas Jonsson, Linus Sundström, Fredrik LindgrenVojens, Danmark
2016Polen PolenPiotr Pawlicki Jr., Bartosz Zmarzlik, Patryk Dudek, Krzysztof KasprzakManchester, Storbritannien
2017Polen PolenPatryk Dudek, Maciej Janowski, Piotr Pawlicki Jr., Bartosz ZmarzlikLeszno, Polen
Speedway of Nations
2018Rusland RuslandArtem Laguta, Emil Sayfutdinov, Gleb ChugunovWrocław, Polen
2019Rusland RuslandArtem Laguta, Emil Sayfutdinov, Gleb ChugunovTolyatti, Rusland
2020link=

Kilder / eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side