VM i skak 1907

Modstanderne i matchen om VM i skak 1907
Emanuel Lasker
(c) Bundesarchiv, Bild 102-14194 / CC-BY-SA 3.0

Emanuel Lasker

Tyskland
USA
USA
Emanuel Lasker
Regerende verdensmester

Frank Marshall
Udfordrer

forsvarede titel i 1896-1897 efter en sejr på 10 – 2 (5 remis) mod Wilhelm Steinitz.havde positiv score imod verdensmesteren (1+,1=,0-)
38 år29 år
Historisk rating ifølge Chessmetrics: 2671
(Nr. ni i januar 1907)[1]
Historisk rating ifølge Chessmetrics: 2738
(Nr. fire i januar 1907)[1]

VM i skak 1907 var en match mellem den regerende mester, Emanuel Lasker fra Tyskland, og udfordreren, Frank Marshall fra USA. Matchen blev afviklet i perioden 26. januar – 6. april 1907 på en turne i byerne New York, Philadelphia, Washington D.C., Baltimore, Chicago og Memphis for at ende tilbage i New York til sidste parti. Vinderen af matchen var den, der nåede otte gevinster først, remis talte ikke. Lasker forsvarede titlen ved at vinde 8 – 0 (7 remis).

Baggrund for matchen

Lasker havde siden han vandt revanchematchen mod Steinitz i 1896 holdt lange pauser, hvor han kun sjældent dukkede op til overfladen for at spille turneringer, dog med strålende resultater: Sejr i London 1899 og Paris 1900 med stort forspring i begge tilfælde. I stedet koncentrerede Lasker sig om sine studier som matematiker.

Fra 1904 forsøgte flere at få en match i stand, men udfordringer fra bl.a. Siegbert Tarrasch, Marshall og Géza Maróczy var alle strandet på enten Laskers økonomiske krav eller andet. Maróczy havde fået rejst pengene til en match på Cuba i 1906, men politiske uroligheder kom i vejen.

Til sidst gik Lasker med på at spille mod Marshall mod et indskud på 1.000 dollars[2].

Matchregler

Reglerne svarede til Laskers to VM-matcher imod Wilhelm Steinitz, dog havde man skåret ned, så vinderen var den, der nåede først til otte sejre, remis tæller ikke.

Styrkeforholdet inden matchen

Det var Laskers første titelmatch siden revanchematchen mod Steinitz i 1896, og Marshall havde inden matchen positiv score imod ham efter at have vundet et parti i turneringen i Paris i 1900 og spillet remis i turneringen i Cambridge Springs i 1904; en turnering som Marshall havde vundet med 1½ points forspring til Lasker, hvilket var første gang i næsten ti år, verdensmesteren ikke vandt en turnering, han deltog i.

Frank Marshall havde blandede matchresultater: I 1905 tabte han en match til Siegbert Tarrasch med 8-1 (8 remis), men vandt samme år 10 – 7 i en match mod Dawid Janowski, som på det tidspunkt blev regnet blandt verdens bedste spillere.

Alt i alt var vurderingen op til matchen, at Lasker ville være for stærk, så snart han genvandt sin gamle form[2].

Matchresultat

VM matchen Lasker-Marshall, 1907
PartiDato (1907)HvidSortResultatI alt LaskerI alt Marshall
126. januarMarshallLasker0 - 110
229. januarLaskerMarshall1 - 020
331. januarMarshallLasker0 - 130
42. februarLaskerMarshall½ – ½30
55. februarMarshallLasker½ – ½30
69. februarLaskerMarshall½ – ½30
716. februarMarshallLasker½ – ½30
819. februarLaskerMarshall1 - 040
92. martsMarshallLasker½ – ½40
108. martsLaskerMarshall½ – ½40
1116. martsMarshallLasker½ – ½40
1219. martsLaskerMarshall1 - 050
1321. martsMarshallLasker0 - 160
1423. martsLaskerMarshall1 - 070
1530. martsMarshallLasker0 - 180

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ a b Monthly List: January 1907 rating list, på Chessmetrics.com
  2. ^ a b "Cree, Graeme: 1907 World Chess Championship, artikel". Arkiveret fra originalen 19. januar 2005. Hentet 19. januar 2005.


List-Icon.svgInfoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

Medier brugt på denne side

Bundesarchiv Bild 102-14194, Emanuel Lasker.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 102-14194 / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme.
Dr. Emanuel Lasker der deutsche Ex-Schachweltmeister, beabsichtigt im Frühjahr dieses Jahres seine Weltmeisterschaft wieder zurückzuerobern!
Dr. Emanuel Lasker in seinem Berliner Heim.
Flag of the German Empire.svg
Flag of the Germans(1866-1871)
Flag of Germany (1867–1918).svg
Flag of the Germans(1866-1871)
List-Icon.svg
Forfatter/Opretter: Tango Project], Gnome, og VisualEditor team, Licens: GPL
Icon used to indicate a list