VM i ishockey 1991
VM i ishockey 1991 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | International Ice Hockey Federation |
Mesterskab nr. | 55 |
Værtsland(e) | Finland Jugoslavien Danmark |
Værtsby(er) | Turku, Helsinki, Tampere, Ljubljana, Bled, Jesenice, København |
Antal deltagere | 25 hold |
Resultat | |
Førsteplads | Sverige (5. titel) |
Andenplads | Canada |
Tredjeplads | Sovjetunionen |
Verdensmesterskabet i ishockey 1991 var det 55. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 66. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:
- A-VM i Turku, Helsinki og Tampere, Finland i perioden 19. april – 4. maj 1991.
- B-VM i Ljubljana, Bled og Jesenice, Jugoslavien i perioden 28. marts – 7. april 1991.
- C-VM i København, Danmark i perioden 23. marts – 3. april 1991.
- B-VM i Ljubljana, Bled og Jesenice, Jugoslavien i perioden 28. marts – 7. april 1991.
Der var tilmeldt 25 hold til mesterskabet – tre hold færre end ved VM året før, og derfor blev der dette år ikke spillet noget D-VM. Til gengæld havde C-VM for andet år i træk ni deltagere. De otte bedste hold spillede om A-VM, de otte næstbedste hold spillede om B-VM og de sidste ni spillede C-VM. IIHF havde besluttet at A-VM fra året efter skulle udvides fra otte til tolv hold, og derfor var der ingen nedrykning fra A- og B-gruppen – til gengæld rykkede fire hold op fra fra både B- og C-gruppen.
På grund af den tyske genforening, havde DDR's landshold spillet sit sidste VM i 1990, og for første gang efter anden verdenskrig blev Tyskland i 1991 repræsenteret ved VM af et samlet hold.
Forløbet af mesterskabet mindede meget om turneringerne i 1985 og 1987. Sovjetunionen vandt den indledende runde suverænt, men i finalerunden skuffede holdet og endte samlet kun på tredjepladsen. I stedet gik VM-titlen til Sverige, som blev verdensmester for femte gang. Sølvmedaljerne blev vundet af Canada.
Tjekkoslovakiet opnåede sin dårligste VM-placering nogensinde ved at slutte på sjettepladsen.
VM 1991 blev den sidste VM-turnering, hvor der tillige blev kåret en europamester. Dermed endte europamesterskabets historie efter 81 år. Kampene mellem de europæiske hold i A-VM's indledende runde talte i kampen om EM-titlen. Sidste europamester blev Sovjetunionen, der vandt titlen for 27. gang. Sølv- og bronzemedaljerne gik til Sverige og Finland.
A-VM
Finland var VM-værtsland for fjerde gang, og kampene blev spillet i tre byer. Turku var VM-værtsby for første gang, mens Tampere og Helsinki begge ved to tidligere lejligheder havde lagt ishaller til en VM-turnering.
De otte deltagende hold spillede først alle-mod-alle i en indledende runde. De fire bedste hold gik videre til mesterskabsrunden om placeringerne 1-4, mens de øvrige fire hold spillede videre i placeringsrunden om 5. – 8.-pladsen. Point og mål fra den indledende runde blev ført med over til placeringsrunden, men det var ikke tilfældet for mesterskabsrunden, hvor holdene startede forfra fra 0 point.
Alle otte deltagende hold kvalificerede sig automatisk til de olympiske vinterlege året efter.
Indledende runde
Kampe
Kampene i den indledende runde var delt mellem byerne Turku, Tampere og Helsinki.
|
|
Stilling
Hold | Kampe | Vund. | Uafgj. | Tabte | Mål | Point |
---|---|---|---|---|---|---|
Sovjetunionen | 7 | 6 | 1 | 0 | 41-16 | 13 |
Sverige | 7 | 3 | 4 | 0 | 30-21 | 10 |
Canada | 7 | 4 | 1 | 2 | 24-20 | 9 |
USA | 7 | 3 | 2 | 2 | 23-28 | 8 |
Finland | 7 | 3 | 1 | 3 | 22-15 | 7 |
Tjekkoslovakiet | 7 | 3 | 0 | 4 | 19-19 | 6 |
Schweiz | 7 | 1 | 0 | 6 | 13-26 | 2 |
Tyskland | 7 | 0 | 1 | 6 | 13-40 | 1 |
Sovjetunionen, USA, Canada og Sverige gik videre til mesterskabsrunden, mens Tyskland, Tjekkoslovakiet, Schweiz og Finland spillede videre i placeringsrunden.
Placeringsrunde
De fire dårligste hold fra den indledende runde spillede alle-mod-alle om placeringerne 5-8. De opnåede point og mål fra den indledende runde blev taget med til placeringsrunden. Placeringsrunden blev spillet i Turku.
Dato | Kamp | Res. | Perioder |
---|---|---|---|
29. april | Finland - Tyskland | 8−1 | 2-1, 4-0, 2-0 |
Tjekkoslovakiet - Schweiz | 3−4 | 1-0, 0-2, 2-2 | |
1. maj | Tjekkoslovakiet - Tyskland | 4−1 | 3-0, 0-0, 1-1 |
Finland - Schweiz | 6−2 | 1-1, 1-0, 4-1 | |
3. maj | Finland - Tjekkoslovakiet | 3−2 | 1-0, 2-1, 0-1 |
Tyskland - Schweiz | 3−3 | 0-0, 2-1, 1-2 |
Plac. | Hold | Kampe | Vund. | Uafgj. | Tabte | Mål | Point |
---|---|---|---|---|---|---|---|
5. | Finland | 10 | 6 | 1 | 3 | 35-21 | 13 |
6. | Tjekkoslovakiet | 10 | 4 | 0 | 6 | 28-27 | 8 |
7. | Schweiz | 10 | 2 | 1 | 7 | 22-38 | 5 |
8. | Tyskland | 10 | 0 | 2 | 8 | 19-51 | 2 |
På grund af udvidelsen af A-gruppen fra otte til tolv hold var der ingen nedrykning. Op fra B-gruppen rykkede Italien, Norge, Frankrig og Polen.
Mesterskabsrunde
De fire bedst placerede hold fra den indledende runde spillede alle-mod-alle om VM-titlen og placeringerne 1-4. Point og mål fra den indledende runde blev ikke overført til mesterskabsrunden, og alle holdene startede således fra 0 point og målscoren 0-0. Kampene blev spillet i Turku.
Dato | Kamp | Res. | Perioder |
---|---|---|---|
30. april | Sovjetunionen - USA | 6−4 | 4-2, 2-2, 0-0 |
Sverige - Canada | 3−3 | 0-1, 1-1, 2-1 | |
2. maj | Sverige - USA | 8−4 | 2-0, 4-2, 2-2 |
Canada - Sovjetunionen | 3−3 | 1-1, 1-2, 1-0 | |
4. maj | Canada - USA | 9−4 | 2-1, 4-2, 3-1 |
Sverige - Sovjetunionen | 2−1 | 1-1, 0-0, 1-0 |
Plac. | Hold | Kampe | Vund. | Uafgj. | Tabte | Mål | Point |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Guld | Sverige | 3 | 2 | 1 | 0 | 13-8 | 5 |
Sølv | Canada | 3 | 1 | 2 | 0 | 15-10 | 4 |
Bronze | Sovjetunionen | 3 | 1 | 1 | 1 | 10-9 | 3 |
4. | USA | 3 | 0 | 0 | 3 | 12-23 | 0 |
EM
Kampene mellem europæiske hold i den indledende runde gjaldt som europamesterskab.
Plac. | Hold | Kampe | Vund. | Uafgj. | Tabte | Mål | Point |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Guld | Sovjetunionen | 5 | 4 | 1 | 0 | 24-11 | 9 |
Sølv | Sverige | 5 | 3 | 2 | 0 | 23-14 | 8 |
Bronze | Finland | 5 | 3 | 1 | 1 | 18-8 | 7 |
4. | Tjekkoslovakiet | 5 | 2 | 0 | 3 | 14-12 | 4 |
5. | Schweiz | 5 | 1 | 0 | 4 | 11-19 | 2 |
6. | Tyskland | 5 | 0 | 0 | 5 | 7-33 | 0 |
B-VM
B-verdensmesterskabet blev spillet i byerne Ljubljana, Bled og Jesenice i Jugoslavien. De otte hold spillede om fire oprykningspladser til A-VM 1992. Der var ingen nedrykning på grund af udvidelsen af A-gruppen fra otte til tolv hold.
Kampe
|
|
Stilling
Plac. | Hold | Kampe | Vund. | Uafgj. | Tabte | Mål | Point |
---|---|---|---|---|---|---|---|
1. | Italien | 7 | 7 | 0 | 0 | 49-10 | 14 |
2. | Norge | 7 | 5 | 0 | 2 | 26-13 | 10 |
3. | Frankrig | 7 | 5 | 0 | 2 | 28-18 | 10 |
4. | Polen | 7 | 4 | 0 | 3 | 24-15 | 8 |
5. | Østrig | 7 | 3 | 1 | 3 | 21-18 | 7 |
6. | Jugoslavien | 7 | 2 | 0 | 5 | 18-36 | 4 |
7. | Holland | 7 | 1 | 0 | 6 | 9-40 | 2 |
8. | Japan | 7 | 0 | 1 | 6 | 9-34 | 1 |
Ved pointlighed blev holdene rangeret efter (1) resultat i indbyrdes opgør og (2) målforskel i alle kampe. |
Italien, Norge, Frankrig og Polen kvalificerede sig til A-VM 1992. I B-gruppen blev holdene erstattet af Danmark, Kina, Rumænien og Bulgarien, som rykkede op fra C-gruppen. Der var ingen nedrykning fra hverken A- eller B-gruppen på grund af udvidelsen af A-VM fra otte til tolv hold.
De tre bedst placerede hold, Italien, Norge og Frankrig, kvalificerede sig til den olympiske ishockeyturnering ved vinter-OL i 1992 i Meribel. I to ekstra kvalifikationskampe besejrede Polen vinderen af C-VM, Danmark, og sikrede sig dermed den sidste olympiske billet.
C-VM
C-verdensmesterskabet blev spillet i Brøndby Hallen i København, Danmark. De ni hold spillede om fire oprykningspladser til B-VM 1992.
Kampe
|
|
Stilling
Plac. | Hold | Kampe | Vund. | Uafgj. | Tabte | Mål | Point |
---|---|---|---|---|---|---|---|
1. | Danmark | 8 | 7 | 1 | 0 | 71-13 | 15 |
2. | Kina | 8 | 6 | 1 | 1 | 44-24 | 13 |
3. | Rumænien | 8 | 6 | 0 | 2 | 51-22 | 12 |
4. | Bulgarien | 8 | 4 | 1 | 3 | 35-26 | 9 |
5. | Storbritannien | 8 | 4 | 1 | 3 | 45-25 | 9 |
6. | Ungarn | 8 | 3 | 1 | 4 | 45-25 | 7 |
7. | Nordkorea | 8 | 2 | 1 | 5 | 29-35 | 5 |
8. | Sydkorea | 8 | 1 | 0 | 7 | 19-64 | 2 |
9. | Belgien | 8 | 0 | 0 | 8 | 11-101 | 0 |
Ved pointlighed blev holdene rangeret efter (1) resultat i indbyrdes opgør og (2) målforskel i alle kampe. |
Danmark, Kina, Rumænien og Bulgarien rykkede op i B-gruppen til VM 1992. Der var ingen nedrykning fra B-gruppen på grund af udvidelsen af A-gruppen fra otte til tolv hold.
Vinderen af C-VM (Danmark) vandt endvidere retten til at spille mod nr. 4 fra B-VM (Polen) om en plads ved den olympiske ishockeyturnering ved vinter-OL 1992 i Meribel. Kvalifikationen blev afviklet over to kampe (ude og hjemme), og ved at vinde begge kampe sikrede Polen sig pladsen ved OL.
|
Medier brugt på denne side
Flag of Finland. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Denmark. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Sweden. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Canada using Pantone colors. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
3:2 variant of flag of the Soviet Union
arrow l
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow l.svg → File:Arr l.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
arrow r
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow r.svg → File:Arr r.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
Flag of the United States. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require 3:2 format.
Flag of Switzerland at sea
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Flag of Norway. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Poland. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Finlands flag
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
The flag of Slovenia.
- "The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
- is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
- as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Flag of South Korea from 21 February 1984 to 15 October 1997, when the exact colors were specified into their shades.
3:2 ratio flag of North Korea, used between 1948 and 1992
Pictograms of Olympic sports - Ice hockey
Forfatter/Opretter: Scroch, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag of Bulgaria (1971-1990). Flag of Bulgaria with Bulgarian coat from 1971.