VM i ishockey (mænd)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se VM i ishockey (flertydig). (Se også artikler, som begynder med VM i ishockey)
VM i ishockey (mænd)
VM i ishockey (mænd)
SportIshockey
Grundlagt1920 (Sommer-OL 1920)
1930 (Første individuelle begivenhed)
Antal hold16 i topdivisionen
12 i division I
12 i division II
6 i division III
Regerende mester Finland
HjemmesideIIHF.com

Verdensmesterskabet i ishockey er en årligt tilbagevendende turnering for mandlige ishockeylandshold arrangeret af International Ice Hockey Federation (IIHF).

IIHF blev grundlagt i 1908, og europamesterskabet i ishockey blev spillet for første gang i 1910. Ishockeyturneringen ved de olympiske lege i 1920 i Antwerpen er anerkendt som det første verdensmesterskab, og til og med 1968 gjaldt de olympiske ishockeyturneringer ligeledes som verdensmesterskaber, så i de år blev der ikke arrangeret separate VM-turneringer, men derefter er der også afholdt VM i olympiske år (pånær 1980, 1984 og 1988). Det første verdensmesterskab uden for OL-regi var mesterskabet i 1930, hvor 12 hold deltog.

I 1951 deltog 13 nationer, og mesterskabet blev opdelt i to grupper. De bedste syv hold (A-gruppen) spillede om verdensmesterskabstitlen, mens de øvrige seks (B-gruppen) spillede om de sekundære placeringer. Efterhånden som antallet af medlemmer af IIHF voksede, deltog flere og flere lande i VM, som derfor blev udvidet med flere lavere rangerende grupper. Grupperne blev senere omdøbt til "divisioner".

VM har været åbent for alle spillere siden 1977, men indtil da havde kun amatørspillere lov at deltage.

Verdensmesterskabet består nu af 16 hold i topdivisionen, der spiller om den egentlige VM-titel, 12 hold i Division I og 12 hold i Division II. Hvis der er mere end 40 tilmeldt hold, spiller de resterende hold i Division III. Holdene i topdivisionen spiller først en indlende runde, hvor de er inddelt i to puljer med otte hold, der hver spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De fire bedste hold i hver pulje går videre til slutspillet om medaljerne, der består af kvartfinaler, semifinaler, finale og bronzekamp, og vinderen af slutspillet bliver kåret som verdensmester.

Canada dominerede mesterskabet i begyndelsen og vandt 19 VM-titler ved de første 28 mesterskaber i perioden fra 1920 til 1961 — herunder OL-guldmedaljer i 1920, 1924, 1928, 1932, 1948 og 1952. USA, Tjekkoslovakiet, Sverige, Storbritannien og Schweiz var de andre førende hold i denne tidsalder. Sovetunionen begyndte at deltage i VM i 1954 og blev hurtigt rivaler til Canada. Fra 1963 til nationens opdeling i 1991 var Sovjetunionen det dominerende hold og vandt 20 mesterskaber. I den periode lykkedes det kun for tre andre hold at vinde medaljer: Canada, Tjekkoslovakiet og Sverige. Rusland deltog for første gang i 1992, mens Tjekkiet og Slovakiet begyndte at deltage i 1993. I 2000-tallet blev turneringen mere åben, eftersom "Big Six"-holdene[1]Canada, Tjekkiet, Finland, Rusland, Sverige og USA – blev mere jævnbyrdige, samtidig med at hold som Slovakiet og Schweiz også blev konkurrencedygtige.

Eftersom VM afvikles samtidig med NHL-slutspillet Stanley Cup, har turneringen ikke deltagelse af nogle af de bedste spillere, og i Nordamerika bliver mesterskabat anset som mindre betydningsfuldt end Stanley Cup. Og mesterskabet blev først afviklet i spillets moderland, Canada, i 2008, hvor VM afholdtes i Halifax og Québec.

Baggrund

International Ice Hockey Federation (IIHF), ishockeysportens styrende organ, blev grundlagt den 15. maj 1908 i Paris under navnet Ligue Internationale de Hockey sur Glace (LIHG).[2] I 1908 var organiseret ishockey stadig forholdsvist nyt. Den første organiserede ishockeykamp fandt sted den 3. marts 1875 i Montreals Victoria Skating Rink.[3] I 1887 dannede fire klubber fra Montreal Amateur Hockey Association of Canada (AHAC) og udviklede et struktureret kampprogram. Lord Stanley donerede Stanley Cup i 1892, og trofæets forvaltere besluttede at tildele pokalen til det bedste hold i AHAC, eller til et hold, der vandt over indehaveren af trofæet i en godkendt udfordringskamp.[4] Eastern Canada Amateur Hockey Association (ECAHA) blev oprettet i 1905,[5] og den liga blandede professionelle og amatørspillere på holdene. Da ECAHA opløste sig selv i 1909, blev en af følgerne, at National Hockey Association (NHA) blev dannet.[6]

Europamesterskabet i ishockey, der første gang blev afholdt i januar 1910 i Les Avants, Schweiz var forløberen for verdensmesterskabet. Det var den første officielle turnering for landshold, og den havde deltagelse af fire nationer, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Schweiz.[7] Europamesterskabet blev en årligt tilbagevendende begivenhed, bortset fra en pause under første verdenskrig. I Nordamerika fortsatte professionel ishockey imidlertid med at vokse, og National Hockey League (NHL) blev dannet i 1917.

Historie

1920–1928: Olympiske Lege

Uddybende Uddybende artikel: Olympiske ishockeyturneringer
Winnipeg Falcons repræsenterede Canada ved de olympiske lege i 1920, hvor holdet vandt guldmedaljer.

IIHF anser ishockeyturneringen under de olympiske lege i 1920 i Antwerpen for det første verdensmesterskab i ishockey. Den blev arrangeret af et udvalg, der bl.a. havde den senere IIHF-præsident Paul Loicq som medlem. Turneringen blev spillet i perioden 23. - 29. april og havde deltagelse af syv hold: Canada, Tjekkoslovakiet, USA, Schweiz, Sverige, Frankrig og Belgien.[8] Canada, repræsenteret af Winnipeg Falcons, vandt guldmedaljerne, med en samlet målforskel på 27–1,[9] mens USA og Tjekkoslovakiet vandt henholdsvis sølv og bronze.[10]

Herefter talte alle de olympiske ishockeyturneringer til og med turneringen ved de olympiske vinterlege i Grenoble i 1968 som verdensmesterskaber. Canada vandt guld både i 1924 og 1928.[11][12] I 1928 vandt Sverige og Schweiz VM-medaljer for første gang, og samtidig debuterede Tyskland med en niendeplads.[13]

1930–1953: Canadisk dominans

En guldmedalje vundet af Tjekkoslovakiet i 1947.

Det første verdensmesterskab uden tilknytning til de olympiske lege blev afholdt i 1930. Turneringen blev spillet i Chamonix, Wien og Berlin. Canada blev repræsenteret af Toronto CCMs, som besejrede Tyskland i finalen, mens Schweiz vandt bronze.[14][15] Canada vandt igen året efter, hvor nordamerikanerne blev repræsenteret af Manitoba Grads,[16] og Winnipeg Winnipegs vandt guld til Canada ved de olympiske vinterlege i 1932.[17][18] Ved VM i 1933 i Prag, Tjekkoslovakiet vandt USA guldmedaljerne, og dermed blev VM for første gang ikke vundet af Canada. Pr. 2014 er det fortsat den eneste guldmedalje vundet af USA i en ikke-oplympisk VM-turnering.[19]

To dage inden de olympiske vinterlege i 1936 i Tyskland protesterede canadiske officials over, at to af spillernedet britiske hold, James Foster og Alex Archer, havde spillet i Canada og uden tilladelse havde skiftet til klubber i English National League. IIHF gav canadierne ret, men Storbritannien truede med at trække sig fra turneringen, hvis de to spillere ikke fik lov at deltage. Canada trak dog protesten tilbage, inden legene begyndte, og Storbritannien blev det første ikke-canadiske hold, der vandt OL-guld.[20] Resten af verdensmesterskaberne afholdt i 1930'erne blev vundet af Canada. VM i 1939 blev det første mesterskab med deltagelse af Finland.[21] Anden verdenskrig forårsagede at de olympiske vinterlege i 1940 og 1944 samt VM-turneringerne fra 1941 til 1946 blev aflyst.[14][22]

Efter anden verdenskrig forbedrede Tjekkoslovakiets landshold sig hurtigt. Holdet vandt sin første VM-titel i 1947 i et mesterskab, hvor canadierne dog ikke deltog. I 1949 blev Tjekkoslovakiet den tredje nation, der vandt en VM-turnering, hvori Canada deltog.[23] I optakten til de olympiske vinterlege i 1948 i Sankt Moritz, Schweiz udbrød en konflikt mellem de to amerikanske ishockeyforbund American Hockey Association (AHA) og Amateur Athletic Union (AAU). AAU nægtede at acceptere AHA's hold, fordi de mente at AHA-spillerne "åbenlyst modtog løn", og på den tid var de olympiske lege udelukkende for amatørspillere.[24] Man nåede dog frem til det kompromis, at AHA-holdet fik lov at deltage. Men holdets kampe blev kategoriseret som uofficielle og holdet kunne ikke vinde OL-medaljer. Holdet sluttede på fjerdepladsen men blev efterfølgende diskvalificeret.[24][25] Både Tjekkoslovakiet og RCAF Flyers, som repræsenterede Canada, vandt syv kampe, og de to hold spillede uafgjort i deres indbyrdes opgør. Så guldet blev afgjort på målkvotient, hvor canadiernes kvotient på 13,8 var bedre end tjekkoslovakkernes 4,3.[26]

Ved legene i 1952 i Oslo, Norge vandt Edmonton Mercurys Canadas andet OL-guld i træk. Derefter skulle der vise sig at gå 50 år, inden et canadisk hold igen vandt OL-guld.[27] Ved VM-turneringen i 1953 fuldførte blot tre hold mesterskabet: Sverige, Vesttyskland og Schweiz. Svenskerne gik ubesejret gennem turneringen og vandt dermed sit første verdensmesterskab.[28]

1954–1962: Rivaliseringen mellem Canada og Sovjetunionen

Kampen mellem Canada og Sovjetunionen ved VM i 1954 blev vundet af det sovjetiske hold med 7–2.

Verdensmesterskabet i 1954 er af IIHF blevet beskrevet som "begyndelsen på international ishockeys moderne tidsalder."[29] Turneringen var den første internationale konkurrence med deltagelse af et sovjetisk landshold. Den første ishockeyturnering i Sovjetunionen blev først spillet i 1946, eftersom landet indtil da havde fokuseret på bandy.[29] Holdet var anført af træner Arkadij Tjernysjov og gik ubesejret igennem sine første seks VM-kampe. Canada, der blev repræsenteret af East York Lyndhursts, var ligeledes ubesejret efter seks kampe, og i turneringens sidste kamp mødtes de to hold for første gang nogensinde. Sovjetunionen vandt kampen 7–2 og blev dermed den femte nation, der vandt verdensmesterskabet.[29] I 1955 blev VM afholdt i Vesttyskland, og igen mødtes de to hold i turneringens sidste kamp. Kampen var så højt profileret i Canada, at radiokommentatoren Foster Hewitt fløj til Vesttyskland for at kunne kommentere kampen direkte. Begge hold var ubesejrede indtil da, men Canada, der blev repræsenteret af Penticton Vees, besejrede de sovjetiske spillere med 5–0 og vandt dermed VM-titlen tilbage.[30] Ved de Olympiske Vinterlege i 1956 i Cortina d'Ampezzo tabte Canadas Kitchener-Waterloo Dutchmen både til Sovjetunionen og USA i medaljerunden og vandt "kun" bronze. Det sovjetiske landshold gik til gengæld ubesejret gennem turneringen og vandt sit første olympiske ishockeyguld.[31] Herefter skulle der imidlertid gå syv år, inden Sovjetunionen igen vandt verdensmesterskabet.[23]

Den sidste kamp ved VM-turneringen i 1957 i Moskva blev spillet på Luzjniki Stadion. Den blev overværet af mindst 50.000 tilskuere, hvilket var VM-rekord indtil 2010.

Verdensmesterskabet i 1957 blev afholdt i Moskva. Som protest mod den sovjetiske besættelse af Ungarn deltog Canada og USA ikke i mesterskabet. De fleste kampe blev spillet i Luzjniki-sportspaladset, men de sovjetiske officials besluttede at turneringens sidste kamp mellem Sverige og værtslandet skulle spilles på det nærliggende udendørs fodboldstadion, Luzjniki Stadion. Kampen blev afgørende for mesterskabet, idet det uafgjorte resultat sikrede Sveriges anden VM-titel.[32] Kampen blev overværet af mindst 50.000 tilskuere, hvilket stod som tilskurerekord for en VM-kamp indtil åbningskampen ved VM i ishockey 2010. Canadierne vendte tilbage til VM-turneringerne i 1958 og vandt VM-titlen to år i træk, mens Sovjetunionen begge gange vandt sølv.[23] Inden de Olympiske vinterlege i 1960 i Squaw Valley blev Canada, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Sverige anset for at være de fire bedste hold. Men alle fire blev besejret af det amerikanske hold, som vandt alle sine syv kampe på vejen til nationens første olympiske guldmedalje i ishockey.[33]

I 1961 vandt Tjekkoslovakiet over Sovjetunionen og spillede uafgjort med Canada, så kampen om guldet kom til at stå mellem tre hold. I turneringens sidste kamp besejrede Canada det sovjetiske hold med 5–1 og vandt dermed holdets 19. VM-guldmedalje. Trail Smoke Eaters blev det sidste klubhold, der repræsenterede Canada ved en VM-turnering. Det følgende år iværksatte Canada et landsholdsprogram ledet af Father David Bauer. Herefter vandt Canada ikke nogen VM-titler før i 1994.[34] I 1962 blev verdensmesterskabet spillet i Nordamerika for første gang. Turneringen blev afholdt i Denver, USA, men den blev boykottet af holdene fra Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet. Sverige besejrede Canada for første gang i VM-historien og vandt dermed sin tredje guldmedalje.[28]

1963–1976: Sovjetisk dominans

I 1962 etablerede Father David Bauer et landshold bestående af Canadas bedste amatørspillere.[35]

Ved VM i Stockholm i 1963 vandt Sovjetunionen guldmedaljerne, og det skulle vise sig at være begyndelsen på en stime bestående af ni VM-triumfer i træk. Ved de Olympiske Vinterlege i 1964 i Innsbruck lykkedes det for første gang ikke for Canada at vinde OL-medaljer i ishockey. Sovjetunionen vandt alle sine syv kampe og dermed guldmedaljerne, mens Canada opnåede fem sejre og to nederlag, ligesom Sverige og Tjekkoslovakiet. Før 1964 blev hold med samme antal point rangeret i henhold til målforskellen i kampene i medaljerunden, og efter det system ville Canada være blevet placeret som nr. 3 (foran Tjekkoslovakiet). Reglen var imidlertid blevet ændret, således at alle kampe talte med i målforskellen, og det betød, at canadierne sluttede på fjerdepladsen.[36] OL-turneringen gjaldt imidlertid også som verdensmesterskab, og i henhold til IIHF's regler burde Canada have vundet bronzemedaljer.[37] I april 2005 anerkendte IIHF, at der var blevet begået en fejl og besluttede at tildele det canadiske hold VM-bronzemedaljer med godt 40 års forsinkelse.[38] To måneder senere trak IIHF imidlertid sin beslutning tilbage, og i september 2005 afviste forbundet en appel.[39][40]

Resten af årtiet blev domineret af Sovjetunionen. Efter 1963 var holdet ubesejret i OL- og VM-turneringer de næste fire år. Dets stime blev brudt af Tjekkoslovakiet ved de Olympiske Vinterlege i 1968. På trods af nederlaget vandt Sovjetunionen guldmedaljerne.[41][42] Det var sidste gang at en OL-turnering også gjaldt som verdensmesterskab.[43] I 1969 spillede Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet "de mest følelsesmæssigt ladede kampe i landsholdsishockeyens historie."[44] Værtskabet for turneringen var oprindeligt blev tildelt Tjekkoslovakiet, men de blev tvunget til at trække sig efter den Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet i august 1968, som blev anført af Sovjetunionen.[44] Turneringen blev i stedet afholdt i Stockholm, Sverige, og med disse internationale spændinger var det tjekkoslovakiske hold fast besluttet på at besejre det sovjetiske. De vandt begge deres kampe – 2–0 og 4–3 – men de tabte også de to kampe mod Sverige og vandt derfor "kun" bronze.[44]

Vladislav Tretjak er en af to spillere, der har vundet 10 verdensmesterskaber. Den anden er Aleksandr Ragulin.[45]

De europæiske hold blev ved med at forbedre sig, og Canadian Amateur Hockey Association (CAHA) følte efterhånden, at deres amatørspillere ikke længere var konkurrencedygtige og pressede på for at få lov til at anvende spillere fra de professionelle ligaer til VM. På IIHF's kongres i 1969 stemte forbundet ja til at tillade Canada at anvende ni professionelle spillere (dog ikke NHL-spillere)[46] ved verdensmesterskabet i 1970. Canada var for første gang blevet tildelt værtskabet for turneringen, der skulle spilles i Montreal og Winnipeg.[47] Tilladelsen til at anvende professionelle spillede blev imidlertid trukket tilbage i januar 1970. IOC's formand, Avery Brundage, var nemlig modstander af ideen om at amatører og professionelle kunne konkurrere sammen og udtalte, at ishockeys status som olympisk sportsgren ville være i fare, hvis ændringen blev indført. Det fik Canada til at trække sig fra alle internationale ishockeyturneringer.[46][48] Canadas ishockeylandshold deltog derfor ikke i de Olympiske Vinterlege i 1972 og 1976.[46] Og Canada trak sig også som værtsland for VM i 1970. I stedet blev mesterskabet spillet i Stockholm, Sverige.[47]

Sovjetunionen vandt guld ved verdensmesterskaberne i 1970 og 1971 samt ved de Olympiske Vinterlege i 1972, anført af målmanden Vladislav Tretjak og forwarderne Valerij Kharlamov, Aleksandr Jakusjev, Vladimir Petrov og Boris Mikhailov.[49] I 1972 blev der for første gang afviklet såvel en olympisk ishockeyturnering som et verdensmesterskab i samme år som separate turneringer. Ved VM i 1972 i Prag endte det tjekkiske hold Sovjetunionens strime og vandt deres første VM-guld siden 1949.[43] Det sovjetiske hold kom dog hurtigt tilbage på vindersporet og vandt verdensmesterskaberne i 1973 og 1974. I 1974 besejrede tjekkerne imidlertid Sovjetunionen med 7–2. Det var et af de største nederlag nogensinde til et et sovjetisk hold i en officiel kamp.[49] I 1976 blev verdensmesterskabet afholdt i Katowice, Polen. På åbningsdagen besejrede værterne Sovjetunionen med 6–4, bl.a. takket være et hattrick af forwarden Wieslaw Jobczyk og Andrzej Tkacz's målmandsspil. Det var en af de største sensationer i den internationale ishockeyhistorie. To måneder tidligere havde Polen tabt med 16–1 til det sovjetiske hold ved de Olympiske Vinterlege. Holdet tabte yderligere to kampe og vandt sølvmedaljene, mens Tjekkoslovakiet vandt guldet. Polen sluttede på syvendepladsen og blev nedrykket til B-gruppen.[50]

1976–1987: De første turneringer med professionelle spillere

I 1975 blev Günther Sabetzki formand for IIHF, og han medvirkede til at løse disputten med CAHA. IIHF accepterede "en åben konkurrence" mellem alle spillere ved verdensmesterskabet og flyttede turneringen til senere på sæsonen, så spillere, der ikke var involveret i NHL-slutspillet kunne deltage. NHL-spillerne havde imidlertid fortsat ikke lov til at stille op i de olympiske ishockeyturneringer, dels på grund af ligaens modstand mod at indføre en OL-pause midt i sæsonen, dels på grund af IOC's strenge politik om kun at tillade amatørspillere. IIHF gik også med til at støtte op om Canada Cup-turneringen, hvis formål var at samle topspillere fra de bedste ishockeylande.[51] VM 1976 i Katowice var det første mesterskab, der var åbent for professionelle, men kun USA gjorde brug af den nye regel og stillede op med otte spillere fra Minnesota North Stars og Minnesota Fighting Saints. Det første fuldt åbne verdensmesterskab blev afholdt i 1977 i Wien, Østrig og havde for første gang deltagelse af aktive canadiske NHL-spillere, herunder Phil Esposito. Også Sverige og Finland forstærkede sine hold med et par NHL- og WHA-spillere. Mange af spillerne på det canadiske hold var dog ikke forberedte på turneringen og uvante med landskampe, og holdet sluttede på fjerdepladsen efter bl.a. at have tabt de to kampe mod Sovjetunionen med 19–2 i alt. Tjekkoslovakiet vandt guld og blev dermed det tredje hold i VM-historien (efter Canada og Sovjetunionen), der med held forsvarede en VM-titel.[52]

Fra og med 1978 vandt det sovjetiske hold fem verdensmesterskaber i træk og var ubesejrede i perioden fra VM i 1981 til 1985, herunder de Olympiske Vinterlege 1984.[53] Der blev ikke afholdt VM-turneringer i de vinterolympiske år 1980, 1984 og 1988.[23] Verdensmesterskabet i 1987 i Wien blev overskygget af flere kontroversielle begivenheder. Ved turneringens start inkluderede Vesttysklands trup Miroslav Sikora, en tysk-polsk forward, der tidligere havde spillet for Polen ved U20-VM i 1977. Sikora blev var blevet naturaliseret som vesttysker og spillede de første tre kampe og scorede bl.a. et mål i 3–1-sejren over Finland. Efter kampen nedlagde Finland protest, fordi de mente, at Sikora ikke var spilleberettiget for Vesttyskland, med krav om at få tildelt sejren i kampen. På det tidspunkt havde spillere ikke under nogen omstændigheder lov til at skifte nationalitet, og IIHF gav finnerne medhold og dømte dem som vindere af kampen. Dette forargede de vesttyske officials, som indgav protest ved en østrigsk domstol. Domstolen gav vesttyskerne ret, hvilket omstødte IIHF's afgørelse og tillod vesttyskerne at beholde de to point. Resultatet havde indflydelse på slutstillingen, for hvis IIHF's afgørelse havde fået lov at stå, ville Finland være gået videre til medaljerunden i stedet for Sverige,[54] som endte med at vinde deres første guldmedaljer siden 1962. Turneringsformatet blev også kontroversielt, fordi Sovjetunionen gik ubesejret gennem turneringen, men VM-titlen blev alligevel vundet af Sverige, der havde tabt tre kampe i den indledende runde, og som vandt titlen på målforskel efter en 9–0-sejr over Canada.[55]

1989–1992: Jerntæppets fald

Den sovjetiske forward Igor Larionov vandt fire verdensmesterskaber, inden han begyndte at spille i NHL i 1989.[56]

Indtil 1989 måtte spillere fra Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og andre østeuropæiske nationer bag Jerntæppet ikke forlade deres land for at spille i National Hockey League.[57] I marts 1989 fik Sergej Pryakhin som den første sovjetiske landsholdsspiller lov til at spille for et ikke-sovjetisk hold.[58] Adskillige sovjetiske spillere, herunder Igor Larionov og Vjatjeslav Fetisov, ønskede at komme til at spille i NHL. De sovjetiske ledere indvilligede i at lade spillerne rejse, hvis de spillede en sidste turnering for landsholdet. Det gik spillerne med til, og Sovjetunionen vandt sit 21. verdensmesterskab i 1989.[56] Kort efter begyndte sovjetiske spillere i hobetal at skifte til NHL.[59] Mange af landets topspillere rejste til Nordamerika, herunder hele drømmekæden med Larionov, Fetisov, Vladimir Krutov, Sergej Makarov og Aleksej Kasatonov.[60] På trods af denne åreladning formåede Sovjetunionen alligevel at vinde VM i 1990. Det skulle vise sig at blive holdets sidste VM-titel under sovjetisk flag. I 1991 førte den svenske forward Mats Sundin – den første europæiske spiller, der blev draftet først i NHL – sit hold frem til guldmedaljen. Sovjetunionen vandt bronzemedaljerne, og det blev de sidste VM-medaljer holdet vandt.[61]

Sovjetunionen blev opløst i december 1991. Ni af de tidligere sovjetrepublikker blev medlemmer af IIHF, bl.a. Hviderusland, Kasakhstan, Letland og Ukraine, og begyndte at deltage i landsholdsturneringer. Rusland blev anset for Sovjetunionens afløser og overtog landets medlemskab af IIHF. Den store tilstrømning af nye hold fik IIHF til at udvide antallet af hold i A-VM fra otte til tolv.[62] Fra 1963 til 1991 vandt blot fire forskellige lande VM-medaljer: Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet (som kun i tre tilfælde ikke vandt medaljer), Sverige og Canada. Det sovjetiske hold vandt medaljer i alle de turneringer, det spillede med i (fra 1954 til 1991).[23] Ved verdensmesterskabet i 1992 vandt Sverige sin anden guldmedalje i træk. Finland vandt sølvmedaljerne – landets første VM-medalje (det finske hold havde dog tidligere vundet OL-sølv i 1988).[63]

Siden 1993

I januar 1993 blev Tjekkoslovakiet opdelt i to nye stater, Tjekkiet og Slovakiet. IIHF anerkendte Tjekkiets hold som Tjekkoslovakiets efterfølger og holdet forblev dermed i topdivisionen, hvorimod Slovakiet måtte starte livet i den laveste division (C-gruppen) i 1994 og måtte derfra kæmpe sig opad i hierarkiet.[64] Det følgende årti blev domineret af de såkaldte "Big Six" – Canada, Tjekkiet, Finland, Rusland, Sverige og USA.[65] Fra 1992 til 1996 vandt fem forskellige hold verdensmesterskabet. Ved VM i 1993 vandt Rusland sin første titel som selvstændig nation, og Tjekkiet vandt medaljer for første gang (bronze).[23] I 1994 gik det canadiske hold ubesejret gennem den indledende runde, og efterfølgende besejrede canadierne Finland i finalen og vandt dermed holdets første verdensmesterskab siden 1961.[66] Året efter, da VM blev spillet i Sverige, vandt Finland sit første verdensmesterskab. Anført af førstekæden med Saku Koivu, Ville Peltonen og Jere Lehtinen besejrede finnerne arvefjenderne fra Sverige i kampen om guldmedaljerne.[67] B-VM i 1995 blev vundet af Slovakiet med bl.a. Peter Šťastný, og holdet blev dermed oprykket til A-gruppen, hvor det siden har befundet sig.[68] I 1996 vandt Tjekkiet sit føste verdensmesterskab som selvstændig nation. I denne periode var USA den eneste af "Big Six"-landene, der ikke vandt mesterskabet.[23] Til gengæld vandt amerikanerne World Cup of Hockey 1996.[69] I midten af 1990'erne forbedrede nye hold som Letland, Hviderusland, Kasakhstan og Ukraine hurtigt deres niveau, og etablerede nationer som Østrig, Italien og Schweiz risikerede at rykke ned i B-gruppen. IIHF frygtede, at hvis det skete, ville forbundet miste reklameindtægter, så antallet af hold i A-gruppen blev i 1998 udvidet fra 12 til 16.[70]

Alexander Semin scorer i finalen mellem Canada og Rusland ved VM i 2008.

Tjekkiet vandt VM-medaljer seks år i træk fra 1996 til 2001, herunder tre guldmedaljer i træk fra 1999 til 2001, og holdet hjembragte ligeledes guldet fra den olympiske ishockeyturnering i 1998.[71][72] I 2002 var tjekkerne igen favoritter men tabte i kvartfinalen til Rusland. I finalen mellem Rusland og Slovakiet scorede slovakken Peter Bondra inden for kampens sidste to minutter, og holdet vandt sit første verdensmesterskab.[73] Ved VM i ishockey 2003 fuldførte Sverige et af de største comebacks i turneringens historie, da svenskerne efter at have været bagud med 1–5 i deres kvartfinale mod Finland kæmpede sig tilbage til at vinde 6–5.[74] Finalen mellem Canada og svenskerne blev først afgjort i forlænget spilletid, hvor Canada Anson Carter scorede det afgørende mål efter 13 minutters spil, men målet blev gennemset på video i ti minutter, inden det blev afgjort at pucken havde krydset mållinjen.[75] I en gentagelse af finalen året efter vandt Canada igen og forsvarede altså med heldt titlen.[76]

Tjekkiets ishockeyverdensmestre på pladsen Staroměstské náměstí i Prag i 2010.

NHL-sæsonen 2004–05 blev aflyst på grund af lockout, der var opstået som følge af en arbejdskamp mellem ligaen og spillerne.[77] VM i 2005 bød derfor på flere topspillere end normalt og blev vundet af Tjekkiet.[78] Ved de Olympiske Vinterlege i 2006 vandt Sverige guldmedaljerne ved at besejre Finland i finalen. Tre måneder senere besejrede svenskerne Tjekkiet i VM-finalen. Holdet blev dermed det første til at vinde separate OL- og VM-turneringer i samme kalenderår.[79] Ved verdensmesterskabet i 2007 i Moskva vandt Canada guldmedaljerne foran Finland.[80] Året efter blev turneringen for første gang nogensinde afholdt i Canada, og Rusland vandt sin første titel siden 1993 ved at besejre hjemmeholdet i finalen.[81] Det russiske hold forsvarede med held titlen i 2009 med en 2-1-sejr over Canada i 2009.[82] I 2009 foreslog direktøren for NHL-spillernes sammenslutning, Paul Kelly, at VM blev afholdt hvert andet år, og at NHL skulle holde pause under mesterskabet, så de bedste spillere kunne deltage. IIHF's formand, René Fasel, svarede at turneringen har tv-kontrakter og værtsforpligtelser og at en stor ændring vil blive svær at implementere.[83]

I 2010 fandt verdensmesterskabet sted i Tyskland. Mesterskabets åbningskamp mellem Tyskland og USA blev spillet i fodboldstadionet Veltins-Arena i Gelsenkirchen og blev overværet af 77.803 tilskuere, hvilket var ny verdensrekord for flest tilskuere til en ishockeykamp.[84] Turneringen var bemærkelsesværdig på grund af flere overraskelser i den indledende runde, herunder Schweiz' første VM-sejr nogensinde over Canada,[85] Norges sejr over de senere mestre Tjekkiet[86] og Danmarks overraskende sejre over Finland og USA undervejs til holdets første kvartfinaleplads i VM-historien.[87] Det tyske hold, som ved VM i 2009 var endt på 15.-pladsen, og som kun undgik nedrykning til Division I fordi det var værtsland i 2010, nåede helt frem til semifinalerne for første gang siden det nye slutspilssystem blev indført.[88] Tyskerne sluttede på fjerdepladsen efter at have tabt til Sverige i bronzekampen. I finalen vandt Tjekkiet over Rusland, hvilket endte russernes stime på 27 sejre i træk ved VM.[89]

VM-turneringen i 2011 blev afholdt i det uafhængeige Slovakiet for første gang. Finland vandt sit andet verdensmesterskab gennem tiden med en 6-1-sejr over Sverige i finalen, mens bronzemedaljerne blev vundet af Tjekkiet.[90] I 2012 blev VM for første gang i nyere tid afholdt i to værtslande, Sverige og Finland, som havde aftalt at dele værtsskaberne for VM-turneringerne i 2012 og 2013 imellem sig. Rusland besejrede Slovakiet i finalen, mens Tjekkiet vandt over Finland i bronzekampen.[91]

I 2013 spillede Schweiz sig ubesejret frem til finalen, hvor holdet imidlertid tabte med 5–1 til værtslandet Sverige. Schweizernes sølvmedalje var holdets første siden 1953, og Sverige blev det første land, der vandt VM-titlen på hjemmebane siden Sovjetunionen i 1986.[92]

Verdensmesterskaber gennem tiden

Medaljefordelingen 1920-2022

HoldGuldSølvBronzeTotal
 Canada2716952
 Sovjetunionen227534
 Sverige11191747
 Tjekkoslovakiet6121634
 Tjekkiet61613
 Rusland53513
 Finland49316
 USA29920
 Storbritannien1225
 Slovakiet1214
 Schweiz3811
 Tyskland224
 Østrig22

Værtslande og medaljevindere

VMGuld (titel nr.)SølvBronzeVærtsland(e)Værtsby(er)
OL 1920 Canada (1) USA TjekkoslovakietBelgienAntwerpen
OL 1924 Canada (2) USA StorbritannienFrankrigChamonix
OL 1928 Canada (3) Sverige SchweizSchweizSankt Moritz
VM 1930 Canada (4) Tyskland SchweizFrankrig, Tyskland og ØstrigChamonix, Berlin, Wien
VM 1931 Canada (5) USA ØstrigPolenKrynica
OL 1932 Canada (6) USA TysklandUSALake Placid
VM 1933 USA (1) Canada TjekkoslovakietTjekkoslovakietPrag
VM 1934 Canada (7) USA TysklandItalienMilano
VM 1935 Canada (8) Schweiz StorbritannienSchweizDavos
OL 1936 Storbritannien (1) Canada USATysklandGarmisch-Partenkirchen
VM 1937 Canada (9) Storbritannien SchweizStorbritannienLondon
VM 1938 Canada (10) Storbritannien TjekkoslovakietTjekkoslovakietPrag
VM 1939 Canada (11) USA SchweizSchweizZürich, Basel
1940-46Ingen mesterskaber på grund af 2. verdenskrig.
VM 1947 Tjekkoslovakiet (1) Sverige ØstrigTjekkoslovakietPrag
OL 1948 Canada (12) Tjekkoslovakiet SchweizSchweizSankt Moritz
VM 1949 Tjekkoslovakiet (2) Canada USASverigeStockholm
VM 1950 Canada (13) USA SchweizStorbritannienLondon
VM 1951 Canada (14) Sverige SchweizFrankrigParis
OL 1952 Canada (15) USA SverigeNorgeOslo
VM 1953 Sverige (1) Vesttyskland SchweizSchweizZürich, Basel
VM 1954 Sovjetunionen (1) Canada SverigeSverigeStockholm
VM 1955 Canada (16) Sovjetunionen TjekkoslovakietVesttysklandKrefeld, Dortmund, Köln
OL 1956 Sovjetunionen (2) USA CanadaItalienCortina d'Ampezzo
VM 1957 Sverige (2) Sovjetunionen TjekkoslovakietSovjetunionenMoskva
VM 1958 Canada (17) Sovjetunionen SverigeNorgeOslo
VM 1959 Canada (18) Sovjetunionen TjekkoslovakietTjekkoslovakietPrag, Bratislava
OL 1960 USA (2) Canada SovjetunionenUSASquaw Valley
VM 1961 Canada (19) Tjekkoslovakiet SovjetunionenSchweizGeneve, Lausanne
VM 1962 Sverige (3) Canada USAUSAColorado Springs, Denver
VM 1963 Sovjetunionen (3) Sverige TjekkoslovakietSverigeStockholm
OL 1964 Sovjetunionen (4) Sverige TjekkoslovakietØstrigInnsbruck
VM 1965 Sovjetunionen (5) Tjekkoslovakiet SverigeFinlandTampere
VM 1966 Sovjetunionen (6) Tjekkoslovakiet CanadaJugoslavienLjubljana
VM 1967 Sovjetunionen (7) Sverige CanadaØstrigWien
OL 1968 Sovjetunionen (8) Tjekkoslovakiet CanadaFrankrigGrenoble
VM 1969 Sovjetunionen (9) Sverige TjekkoslovakietSverigeStockholm
VM 1970 Sovjetunionen (10) Sverige TjekkoslovakietSverigeStockholm
VM 1971 Sovjetunionen (11) Tjekkoslovakiet SverigeSchweizGeneve, Bern
VM 1972 Tjekkoslovakiet (3) Sovjetunionen SverigeTjekkoslovakietPrag
VM 1973 Sovjetunionen (12) Sverige TjekkoslovakietSovjetunionenMoskva
VM 1974 Sovjetunionen (13) Tjekkoslovakiet SverigeFinlandHelsinki
VM 1975 Sovjetunionen (14) Tjekkoslovakiet SverigeVesttysklandMünchen, Düsseldorf
VM 1976 Tjekkoslovakiet (4) Sovjetunionen SverigePolenKatowice
VM 1977 Tjekkoslovakiet (5) Sverige SovjetunionenØstrigWien
VM 1978 Sovjetunionen (15) Tjekkoslovakiet CanadaTjekkoslovakietPrag
VM 1979 Sovjetunionen (16) Tjekkoslovakiet SverigeSovjetunionenMoskva
VM 1981 Sovjetunionen (17) Sverige TjekkoslovakietSverigeGöteborg, Stockholm
VM 1982 Sovjetunionen (18) Tjekkoslovakiet CanadaFinlandHelsinki, Tampere
VM 1983 Sovjetunionen (19) Tjekkoslovakiet CanadaVesttysklandDüsseldorf, Dortmund, München
VM 1985 Tjekkoslovakiet (6) Canada SovjetunionenTjekkoslovakietPrag
VM 1986 Sovjetunionen (20) Sverige CanadaSovjetunionenMoskva
VM 1987 Sverige (4) Sovjetunionen TjekkoslovakietØstrigWien
VM 1989 Sovjetunionen (21) Canada TjekkoslovakietSverigeStockholm, Södertälje
VM 1990 Sovjetunionen (22) Sverige TjekkoslovakietSchweizBern, Fribourg
VM 1991 Sverige (5) Canada SovjetunionenFinlandTurku, Helsinki, Tampere
VM 1992 Sverige (6) Finland TjekkoslovakietTjekkoslovakietPrag, Bratislava
VM 1993 Rusland (1) Sverige TjekkietTysklandDortmund, München
VM 1994 Canada (20) Finland SverigeItalienBolzano, Canazei, Milano
VM 1995 Finland (1) Sverige CanadaSverigeStockholm, Gävle
VM 1996 Tjekkiet (1) Canada USAØstrigWien
VM 1997 Canada (21) Sverige TjekkietFinlandHelsinki, Turku, Tampere
VM 1998 Sverige (7) Finland TjekkietSchweizZürich, Basel
VM 1999 Tjekkiet (2) Finland SverigeNorgeOslo, Lillehammer, Hamar
VM 2000 Tjekkiet (3) Slovakiet FinlandRuslandSankt Petersborg
VM 2001 Tjekkiet (4) Finland SverigeTysklandKöln, Hannover, Nürnberg
VM 2002 Slovakiet (1) Rusland SverigeSverigeGöteborg, Karlstad, Jönköping
VM 2003 Canada (22) Sverige SlovakietFinlandHelsinki, Turku, Tampere
VM 2004 Canada (23) Sverige USATjekkietPrag, Ostrava
VM 2005 Tjekkiet (5) Canada RuslandØstrigWien, Innsbruck
VM 2006 Sverige (8) Tjekkiet FinlandLetlandRiga
VM 2007 Canada (24) Finland RuslandRuslandMoskva
VM 2008 Rusland (2) Canada FinlandCanadaHalifax, Québec
VM 2009 Rusland (3) Canada SverigeSchweizBern, Zürich
VM 2010 Tjekkiet (6) Rusland SverigeTysklandKöln, Mannheim, Gelsenkirchen
VM 2011 Finland (2) Sverige TjekkietSlovakietBratislava, Košice
VM 2012 Rusland (4) Slovakiet TjekkietFinland og SverigeHelsinki, Stockholm
VM 2013 Sverige (9) Schweiz USASverige og FinlandStockholm, Helsinki
VM 2014 Rusland (5) Finland SverigeHvideruslandMinsk
VM 2015 Canada (25) Rusland USATjekkietPrag, Ostrava
VM 2016 Canada (26) Finland RuslandRuslandMoskva, Sankt Petersborg
VM 2017 Sverige (10) Canada RuslandTyskland og FrankrigKöln, Paris
VM 2018 Sverige (11) Schweiz USADanmarkKøbenhavn, Herning
VM 2019 Finland (3) Canada RuslandSlovakietBratislava, Košice
VM 2020Aflyst på grund af COVID-19-pandemien.SchweizZürich, Lausanne
VM 2021 Canada (27) Finland USALetlandRiga
VM 2022 Finland(4) Canada TjekkietFinlandTampere, Helsinki
VM 2023Finland og LetlandTampere, Riga
VM 2024TjekkietPrag, Ostrava
VM 2025Sverige og DanmarkStockholm, Herning
VM 2026SchweizZürich, Fribourg

VM-placeringer

1920-1939

21 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden fra det første VM i 1920, der blev afviklet som en del af OL 1920 i Antwerpen, til VM 1939 i Schweiz – den sidste VM-turnering inden 2. verdenskrig.

Land1920192419281930193119321933193419351936193719381939
 Canada1111112112111
 USA222212382
 Schweiz5833542IR363
 Tjekkoslovakiet35IR653544634
 TysklandIR235395445
 Storbritannien34108831228
 Sverige442656105
 ØstrigIR434767712
 PolenIR544710IR896
 UngarnIR6776128577
 Frankrig66IR69117IR
 Japan6IR
Kongeriget Italien Italien101197IR9
 Belgien77IR10121114IR12
 Letland1013IR1010
 Rumænien10910111113
 Litauen11
 Norge914
 Holland1511
Kongeriget Jugoslavien Jugoslavien13
 Finland14
IR: Udslået i indledende runde uden efterfølgende placeringskampe.

1947-1967

25 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden 1947-1967.

           Land           194719481949195019511952195319541955195619571958195919601961196219631964196519661967
 Sovjetunionen1212223311111
 Canada121112131121244433
 Tjekkoslovakiet121444353434233224
 Sverige254523135413554122342
 USA543262425416375665
 DDR5956557
 Finland7776946677456776
 Vesttyskland825667686871198
 Polen67678681113129989
 Schweiz435335378912117108101415
 Norge86498789591081211
 Italien98125107101215161713
           Land           194719481949195019511952195319541955195619571958195919601961196219631964196519661967
Jugoslavien Jugoslavien1313171314151112
 Japan8891117
 Østrig38612117111071514101613131314
 Rumænien7131511121010
 Storbritannien645106108151416
 Ungarn141716121516
 Frankrig991591611141720
 Holland8101381218122021
 Danmark1014181818
 Bulgarien1919
 Belgien8971114142021
 Australien913
 Sydafrika1919

1968-1992

30 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden 1968-1992 – fra vinter-OL 1968 i Grenoble til de nye østeuropæiske lande gjorde deres indtog ved VM i ishockey. Canada boykottede VM-turneringerne 1970-76 i protest mod den såkaldte amatørproblematik, der medførte at de bedste canadiske spillere ikke kunne stille op ved VM.

           Land           196819691970197119721973197419751976197719781979198119821983198519861987198919901991
 Sovjetunionen111121112311111312113
 Tjekkoslovakiet233213221122322153336
 Sverige422332333243244621421
 Canada34434433234242
 Finland654444445575657545565
 USA567688764667589467654
 Vesttyskland[93]7108556986756765776778
 DDR87599767898101296811131313
 Polen86875557109810111098981412
 Schweiz161276131591213111311141410981297
 Norge111191013151315111214121412121517109810
 Italien141614151416131518152097811101410109
Jugoslavien Jugoslavien99101112981013151619151816181520181714
 Japan101511121112101210111014161713131617151516
 Østrig131315131411141717171815171011121411141113
 Rumænien1212131510101211981211131315202019262019
Land196819691970197119721973197419751976197719781979198119821983198519861987198919901991
 Holland18202020161114141617981617141315171615
 Ungarn1718171817181818141317192118162221202322
 Frankrig14171620191919212221212021171212111211
 Danmark20192119212020191916201920212118161817
 Bulgarien1914191718171616202122222222221923212220
 Kina1619202018181519191816191918
 Storbritannien182221242324272621
 Belgien212221232424252425
 Australien212626252427
 Nordkorea222324232322222123
 Sydkorea25242526232524
 Spanien222324232324242828
 New Zealand2729
 Hongkong28

1992-2021

I begyndelsen af 1990'erne blev kredsen af deltagende lande kraftigt udvidet, bl.a. på grund af Sovjetunionens, Jugoslaviens og Tjekkoslovakiets opløsning samt sportens indtog i de østlige middelhavslande.

Således deltog Israel, Grækenland, Luxembourg og Tyrkiet i VM for første gang i 1992. Året efter debuterede Estland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan, Slovenien og Kroatien, samtidig med at Letland og Litauen deltog for første gang siden hhv. 1939 og 1938. Endelig deltog Slovakiet for første gang i VM i 1994 – allerede otte år senere blev holdet verdensmestre.

Nedenstående tabel over opnåede placeringer er sorteret efter placeringen ved seneste VM.

A-VM
Land19921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192021
 Canada84132164456112412275555112421
 Finland27215522324567323561442624512
 USA76463612654713367564138736345373
 Tyskland65998111120178879151791015471291410781164
 Rusland[94]5155445511626103531124161233635
 Schweiz41213121415486910888987959112108116286
 Tjekkiet[95]33741331115451275613374457747
 Slovakiet21131097727134586131012102899914998
 Sverige12326213733224144332613561159
 Kasakhstan23242221141519182121171312152120171617161716171619191710
 Letland211414137911813119791013117111310111113131081011
 Danmark16161717182020172122181112141310121381113121314812101112
 Norge10111110912211210152220201711148119681012111011131213
 Storbritannien2113121916182218191923252525262423222320212226242423171314
 Hviderusland[96]2221151389914171418106119810141414771213151815
 Italien9867781013121215231918141216181518151815211816181416
Land19921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192021
 Frankrig1110108111013151520191816202018141214129138121491215[97]
 Østrig139811121614101311121011161815171417151815181520171416[97]
 Sydkorea26293033333031302930272927343130282925222321222321181619[97]
 Slovenien242527232218212317131517131617151918161716171617152120[97]
 Ungarn24252626242625242523202124212319181620191919211815212021[97]
 Litauen[96][98]31292827272828302829261926242426252727252525252322[97]
 Rumænien18181920262526263029252626272927292831292626282928292723[97]
 Polen12141515171723232018141921192120222322232424231919202224[97]
 Japan1517161820241616161616161524222221212128[99]2020192022242425[97]
 Estland[96]2824252319222227292223232423273129272928292727262526[97]
 Ukraine22232322211714141091214111216192019212223202223222627[97]
 Holland14151816191924252425242422222525262524242525272829282928[97]
Land19921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192021
 Serbien[100]20283032303234323131323535333027333333313132313129[97]
 Kroatien[96]3130282929292724262732292729252628313129242626272830[97]
 Australien23273336363434343633363633313331302732302832323435303031[97]
 Spanien27302932313132323131333335383733343330263034353230343532[97]
 Kina19192025272728282625283230283028323438363638383534353233[97]
 Belgien25283234323636353537313028363432313233353530333031323334[97]
 Israel30313435353335333432343738302834363839403935343937373735[97]
 Island403838383941394136373534343231303333333436[97]
 New Zealand39[101]3838373939434137373940394136323436373638363637[97]
 Georgien48464542434138[97]
 Mexico4040424043413837353737373837363736393939[97]
 Nordkorea222641353433364139414242424139383840[97]
Land19921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192021
 Bulgarien17202729343533313335353436353238383635383740413840424241[97]
 Tyrkiet32[96][98][101]39393842394342404239444240424139404241404342[97]
 Turkmenistan4743[97]
 Luxembourg3141404239434542434345434343434344414044[97]
 Taiwan464445[97]
 Sydafrika283235373737363736373840424043424045414041394043454546[97]
Forenede Arabiske Emirater FAE47464546474947[97]
 Hongkong444446444648[97]
 Thailand49[97]
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Herc.4747454850[97]
 Kuwait5051[97]
 Kirgisistan52[97]
 Malaysia[97]
 Filippinerne[97]
 Singapore[97]
 Irland44444441404541394444
 Grækenland29[96]38[101]4039454443444545
 Mongoliet4446474647
 Armenien45454348

VM-spillere

Flest VM-turneringer

Tabellen viser hvor mange VM-turneringer den respektive spiller har deltaget i.

NrSpillerNationAntal VMMellem år
1Mathias SegerSchweiz Schweiz161998–2014
2Petteri NummelinFinland Finland151995–2010
3Sven TumbaSverige Sverige141952–1966
Jiří HolíkTjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet1964–1977
5Lasse OksanenFinland Finland131964–1977
Vladislav TretjakSovjetunionen Sovjetunionen1970–1983
Udo KiesslingVesttyskland Vesttyskland1973–1991 + BVM 1974–1975
Dieter HegenVesttyskland Vesttyskland1982–1998

Flest VM-kampe

Tabellen viser antallet sf kampe, som spiller har deltaget i. Tabellen indeholder kun data fra VM-kampe; hverken andre internationale tuneringer eller OL er inkluderet.

Nr.SpillerNationAntal
kampe
1Jiří HolíkTjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet123
2Lasse OksanenFinland Finland117
Vladislav TretjakSovjetunionen Sovjetunionen
Dieter HegenVesttyskland Vesttyskland
Vjatjeslav FetisovSovjetunionen Sovjetunionen
6Oldřich MacháčTjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet113
7Boris MichajlovSovjetunionen Sovjetunionen105
Valerij CharlamovSovjetunionen Sovjetunionen
9Petteri NummelinFinland Finland104
10Udo KiesslingVesttyskland Vesttyskland103
11Vladimir PetrovSovjetunionen Sovjetunionen102
Vladimír MartinecTjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet
Frantisek PospisílTjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet
14Alexander MaltsevSovjetunionen Sovjetunionen101
Sergei MakarovSovjetunionen Sovjetunionen
Valerij VasiljevSovjetunionen Sovjetunionen

Flest VM-point

Tabellen viser hvilke spillere der har opnået flest point ved VM. Et point er enten et mål eller en assist.

NrSpillerNationAntal
point
1Boris MichajlovSovjetunionen Sovjetunionen169
2Valerij CharlamovSovjetunionen Sovjetunionen159
Alexander MaltsevSovjetunionen Sovjetunionen
4Vladimir PetrovSovjetunionen Sovjetunionen154
5Sven TumbaSverige Sverige127
6Sergei MakarovSovjetunionen Sovjetunionen118
7Vladimír MartinecTjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet110
8Vanjamin AlexandrovSovjetunionen Sovjetunionen104
Jiří HolíkTjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet
10Anatolij FirsovSovjetunionen Sovjetunionen101

Se også

Henvisninger

Referencer og noter

  1. ^ Darren Eliot (2002-02-15). "Final round wide open with six teams in the hunt". Sports Illustrated. Arkiveret fra originalen 9. november 2013. Hentet 21. marts 2012.
  2. ^ "It all started in Paris, 1908". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.
  3. ^ Farrell, Arthur (1899). "Hockey: Canada's Royal Winter Game": 27. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  4. ^ Wong 2001, s. 41–45
  5. ^ Wong 2001, s. 99
  6. ^ Wong 2001, s. 127–128
  7. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #84–A Swiss Alpine village sees the dawn of international hockey". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-01.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #21–Ice Hockey debuts at the Olympics". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  9. ^ "1920 – Summer Olympics VII (Antwerp, Belgium)". The Sports Network. Hentet 2009-03-01.
  10. ^ "United States is second at hockey; Victory Over Czechoslovak Team by 16 to 0 Gives Americans 3 Points in Olympics". The New York Times. 1920-04-29. Hentet 2009-03-10.
  11. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #53–Harry Watson scores at will in Olympics". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-01.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  12. ^ "1928 – Winter Olympics II (St. Moritz, Switzerland)". The Sports Network. Hentet 2009-03-10.
  13. ^ Comité Olympique Suisse (1928). "Rapport Général du Comité Exécutif des IImes Jeux Olympiques d'hiver" (PDF) (fransk). Lausanne: Imprimerie du Léman. Hentet 2009-03-10. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  14. ^ a b "International hockey timeline". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.
  15. ^ Holland, Dave (2008). Canada on Ice; The World Hockey Championships, 1920–2008. Canada On Ice productions. s. 30–31. ISBN 978-0-9808936-0-1.
  16. ^ Holland, Dave (2008). Canada on Ice; The World Hockey Championships, 1920–2008. Canada On Ice productions. s. 32–33. ISBN 978-0-9808936-0-1.
  17. ^ Holland, Dave (2008). Canada on Ice; The World Hockey Championships, 1920–2008. Canada On Ice productions. s. 34–35. ISBN 978-0-9808936-0-1.
  18. ^ "1932 – Winter Olympics III (Lake Placid, United States)". The Sports Network. Hentet 2009-03-10.
  19. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #78–USA wins its first and so far only Worlds in 1933, denying Canada for the first time". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  20. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #15–Great Britain wins Olympic gold". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  21. ^ "Historia" (finsk). Finnish Ice Hockey Association. Hentet 2009-03-10.
  22. ^ (ed.) Carl Diem (januar 1940). "The Fifth Olympic Winter Games Will Not Be Held" (PDF). Olympic Review. Berlin: International Olympic Institute (8): 8-10. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. februar 2012. Hentet 2009-03-10. {{cite journal}}: |author= har et generisk navn (hjælp)
  23. ^ a b c d e f g "IIHF World Championships". International Ice Hockey Federation. Hentet 2011-04-25.
  24. ^ a b Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #82–USA sends two teams to the 1948 Olympics". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  25. ^ "Ice Hockey at the 1948 Sankt Moritz Winter Games: Men's Ice Hockey". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 30. maj 2009. Hentet 2009-03-10.
  26. ^ Comité Olympique Suisse (januar 1951). "Rapport Général sur les Ves Jeux Olympiques d'hiver St-Moritz 1948" (PDF) (fransk). Lausanne: H. Jaunin: 69. Hentet 2009-03-10. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  27. ^ "1952 – Winter Olympics VI (Oslo, Norway)". The Sports Network. Hentet 2009-03-01.
  28. ^ a b Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #57–Tre Kronor's win over Canada becomes sports lore in Sweden". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  29. ^ a b c Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #4–Soviets hammer Canada, win gold at their first Worlds". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  30. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #94–Penticton Vees defeat Soviets to reclaim World Championship gold". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  31. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #25–Soviet Union win their first Olympics, starting a new hockey era". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  32. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #71–Worlds final in front of 50,000 fans at soccer stadiuma". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  33. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #16–USA's original but unheralded "Miracle on Ice"". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-01.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  34. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #66–Trail Smoke Eaters' gold ends hockey's amateur era". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-01.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  35. ^ "Father David Bauer". Legends of Hockey. Hockey Hall of Fame. Hentet 2009-03-12.
  36. ^ "1964 – Winter Olympics IX (Innsbruck, Austria)". The Sports Network. Hentet 2009-03-10.
  37. ^ "'64 Team Canada gets bronze medals". The Sports Network. 2005-04-30. Hentet 2009-03-10.
  38. ^ "1964 Canadian Olympic hockey team to be honoured". CBC Sports. 2005-04-29. Hentet 2009-03-10.
  39. ^ "IIHF denies Canada 1964 bronze". The Sports Network. 2005-06-05. Hentet 2009-03-10.
  40. ^ Houston, William (2005-09-21). "IIHF backs off on giving Canadians 1964 bronze medal". The Globe and Mail. Hentet 2009-03-10.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  41. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #81–Czechoslovakia snaps Soviets' six-year winning streak". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  42. ^ "Xth Winter Olympic Games Official Report" (PDF). Comité d'Organisation des xèmes Jeux Olympiques d'Hiver de Grenoble. 1969: 386. Hentet 2009-03-10. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  43. ^ a b Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #5–1972 – Soviet streak of nine straight World golds ends". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  44. ^ a b c Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #18–Two games Czechoslovakia simply couldn't lose". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  45. ^ "Record book". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-11.
  46. ^ a b c Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #17–Protesting amateur rules, Canada leaves international hockey". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  47. ^ a b Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #40–Finally, Canada to host the World Championship". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  48. ^ "Summit Series '72 Summary". Hockey Hall of Fame. Arkiveret fra originalen 7. august 2008. Hentet 2009-03-02.
  49. ^ a b Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #67–The perfect game against the best team: Czechoslovaks-Soviets 7–2". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  50. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #39–Poland scores biggest shocker in World Championship history". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  51. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #6–First Canada Cup opens up the hockey world". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  52. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #13–After a seven-year absence, Canada returns to the Worlds". Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  53. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #62–Soviets' revenge for Lake Placid – 13–1 over Sweden". Hentet 2009-03-10. {{cite web}}: line feed character i |author= på position 28 (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  54. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #29–"Sikora case" – Vienna court decides the 1987 Worlds medal race". Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  55. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #44–Amid turmoil, Sweden wins first gold in a quarter of a century". Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  56. ^ a b Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #65–Igor Larionov openly revolts against coach, system". Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  57. ^ Pincus 2006, s. 148
  58. ^ Boer 2006, s. 104
  59. ^ Skabelon:Cite n3ews
  60. ^ "Sweeping Changes". Sports Illustrated. 2002-09-27. Hentet 2008-08-08. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  61. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #32–Sundin's marvellous goal ends Soviet Union's hockey era". Hentet 2009-03-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  62. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #42;Breakup of old Europe creates a new hockey world". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  63. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #95–1988 Olympic silver – Finland is finally a true hockey power". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  64. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #77–Recently separated, Czechs and Slovaks meet in World Championships final". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  65. ^ Lapointe, Joe (2002-02-11). "Olympics: Hockey; N.H.L. and Its Teams Send Players to Bench". The New York Times. Hentet 2009-03-11.
  66. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #45–Luc Robitaille the hero as Canada wins first World Championship in 33 years". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  67. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #26–Tupu, Hupu & Lupu take Finland to the top of the World". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  68. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #75–At 39, Peter Stastny closes circle and promotes his country to the A Pool". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  69. ^ Lapointe, Joe (1996-09-16). "Maple Leaf Wilts Under Stars & Stripes". The New York Times. Hentet 2009-03-11.
  70. ^ Gibbons, Dennis (2001). "Preview of the 2001 IIHF World Championship". Hockey Canada. Hentet 2009-03-11.
  71. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #10–Czech Republic wins first "open" Olympics". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  72. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #64–Moravec's OT winner cements Czech dominance". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  73. ^ Szemberg, Szymon; Podnieks, Andrew (2008). "Story #22–Bondra's bomb – the biggest thing for Slovakia since independence". International Ice Hockey Federation. Hentet 2009-03-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  74. ^ "As good as it gets". Sports Illustrated. 2003-05-09. Hentet 2009-03-11.
  75. ^ "Canada clinch world title". BBC Sports. 2003-05-11. Hentet 2009-03-11.
  76. ^ Bulman, Erica (2004-05-09). "Canada beats Sweden for 23rd world hockey title". USA Today. Hentet 2009-03-11.
  77. ^ Canadian Press (2005-01-03). "IIHF not giving up on NHLers in Turin". The Sports Network. Hentet 2009-03-08.
  78. ^ Marrapese-Burrell, Nancy (2005-05-16). "Canada checks out Czechs derail three-peat try". Boston Globe. Hentet 2009-03-11.
  79. ^ "Sweden Wins World Hockey Title". The New York Times. Associated Press. 2006-05-22. Hentet 2009-03-11.
  80. ^ "Canada wins world hockey championship". CBC Sports. 2007-05-13. Hentet 2009-03-11.
  81. ^ "Russia beats Canada 5–4 in overtime to win world title". International Herald Tribune. 2008-05-19. Hentet 2009-03-11.
  82. ^ "Russia tops Canada, defends world title". ESPN. 2009-05-10. Hentet 2009-12-31.
  83. ^ Johnston, Chris (2009-05-08). "Future of international hockey debated at world championship". CTV Olympics. Arkiveret fra originalen 11. maj 2009. Hentet 2009-05-08.
  84. ^ The Canadian Press (2010-05-07). "Germany beats US in OT before record hockey crowd at worlds". The Sports Network. Hentet 2010-05-20.
  85. ^ The Canadian Press (2010-05-12). "Switzerland pick up first ever win over Canada at Worlds". The Sports Network. Hentet 2010-05-20.
  86. ^ "Russia, Sweden reach second round at WHC; Norway beats Czechs". The Canadian Press. 2010-05-11. Hentet 2010-05-20.
  87. ^ "Fasel happy with Germany 2010". International Ice Hockey Federation. 2010-05-20. Hentet 2010-05-20.
  88. ^ Podnieks, Andrew (2010-05-20). "Miracle at Mannheim". International Ice Hockey Federation. Hentet 2010-05-21.
  89. ^ "WHC: Czechs upset Russia for gold; Sweden takes bronze". The Sports Network. Associated Press. 2010-05-23. Hentet 2010-05-23.
  90. ^ Associated Press (2011-05-15). "Finland defeats Sweden for gold at World Hockey Championship". The Sports Network. Hentet 2011-05-15.
  91. ^ Chris Johnston (2012-05-20). "Russia cruises to world championship gold". Ottawa Citizen. Arkiveret fra originalen 30. maj 2012. Hentet 2012-05-20.
  92. ^ "Sweden defeats Switzerland to win Worlds Gold at Home". The Sports Network. 2013-05-19. Hentet 2013-05-19.
  93. ^ I 1991: Tyskland.
  94. ^ I 1992: Sovjetunionen. Herefter overtog Rusland Sovjetunionens plads i A-gruppen.
  95. ^ I 1992-93: Tjekkoslovakiet. Herefter overtog Tjekkiet Tjekkoslovakiets plads i A-gruppen.
  96. ^ a b c d e f Slået ud i kvalifikationen til C-VM 1993.
  97. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z aa ab ac ad ae af ag ah ai aj ak al am I 2021 blev VM-turneringerne i 1. division og lavere niveauer aflyst pga. COVID-19-pandemien.
  98. ^ a b Slået ud i kvalifikationen til C2-VM 1994.
  99. ^ Japan deltog ikke i VM i ishockey 2011 på grund af katastrofesituationen i landet efter jordskælvet ved Sendai. IIHF betragtede afbuddet som en force majeure-situation og indplacerede Japan på sidstepladsen i 1. division.
  100. ^ Indtil 2002: Jugoslavien. I 2003-2006: Serbien og Montenegro. Herefter overtog Serbien holdets plads i VM-hierarkiet.
  101. ^ a b c Slået ud i kvalifikationen til D-VM 1996.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of Slovenia.svg
The flag of Slovenia.
"The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Ice hockey pictogram.svg
Pictograms of Olympic sports - Ice hockey
Igor Larionov3-2008-11-21.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 3.0
Flag of Sweden (3-2).svg
Flag of Sweden. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Australia (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the Australia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
IIHF World Championship Gold Medal.JPG
Forfatter/Opretter: Scorpion0422, Licens: CC BY 3.0
The gold medal awarded to en:Petr Čajánek at the en:2001 Men's World Ice Hockey Championships. Medal was on display at the Hockey Hall of Fame.
Flag of Norway (3-2).svg
Flag of Norway. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Bulgaria (1971–1990, 3-2).svg
flag of Bulgaria, used between 1971 and 1990. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Kuwait (3-2).svg
Flag of Kuwait. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Winnipegfalcons.jpg
Members of the Winnipeg Falcons hockey team (with an officer and unidentified woman) aboard RMS Grampian, en route to the 1920 Olympics in Antwerp, Belgium.
Flag of Estonia (3-2).svg
Flag of Estonia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of the United States (1912-1959).svg
US Flag with 48 stars. In use for 47 years from July 4, 1912, to July 3, 1959.
Flag of Mongolia (3-2).svg
Flag of Mongolia, aspect ratio 2:3
Vladislav Tretiak.JPG
Forfatter/Opretter: Alexey Chernyadyev, Licens: CC BY 3.0
Vladislav Tretiak
Flag of Malaysia (3-2).svg
3:2 flag of Malaysia
Flag of Belarus (3-2).svg
Flag of Belarus. Aspect ratio modified (cropped) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Mexico (3-2).svg
Flag of Mexico. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Israel (3-2).svg
Flag of Israel. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Armenia (3-2).svg
Flag of Armenia. Aspect ratio modified (cropped) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Latvia (3-2).svg
Flag of Latvia. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Denmark (3-2).svg
Flag of Denmark. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Romania (1952–1965).svg

Flag of Romania (24 September 1952 - 21 August 1965)

Flag of Romania (1965-1989) (construction).png

Construction sheet of the Flag of Romania as depicted in Decree nr. 972 from 5 November 1968.

  • l = 2/3 × L
  • C = 1/3 × L
  • S = 2/5 × l
Alexander Semin first goal in final 2008 IIHF World Championship.JPG
Forfatter/Opretter: Alexey Chernyadyev, Licens: CC BY 3.0
Александр Семин забивает первый гол в финале Чемпионата мира 2008
Flag of Italy (1861-1946).svg
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Det er let at give dette billede en kant
Canadian Red Ensign (1868, 3-2).svg
The Canadian Red Ensign, the national flag of Canada from 1868 to 1921. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of East Germany (3-2).svg
3:2 variant of flag of East Germany
Flag of Yugoslavia (1918–1941).svg
Pan-Slavic flag. Emerged from 1848 Prague pan-Slavic conference, or interpretations of the resolutions of the conference. Drawn by Fibonacci.
Flag of the United Kingdom (2-3).svg
Flag of the United Kingdom stretched to unofficial 3:2 aspect ratio without adjustments (so that the vertical bar of the St. George's cross is narrower than the horizontal bar, etc.).
Flag of Hong Kong (1959, 3-2).svg
Former flag of Hong Kong, used between 1959 and 1997. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Finland (3-2).svg
Flag of Finland. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
1954 World Ice Hockey Championships Canada vs Soviet.jpg
CCCP - Soviet Union vs. Canada in the 1954 World Ice Hockey Championships in Stockholm, Sweden. Soviet Union sensationally defeated Canada 7-2 in the final and won the gold in its first championship ever.
Flag of Germany (3-2 aspect ratio).svg
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Flag of the Soviet Union (1936, 3-2).svg
flag of the Soviet Union, used between 1924 and 1955. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
České hokejové mužstvo - mistr Evropy 1911.jpg
Bohemia ice hockey team - Champion of Europe 1911. In the back from the left: Jaroslav Jarkovský, Otakar Vindyš, Joseph Laufer (plain clothes), Josef Šroubek, Emil Procházka (plain clothes), Jaroslav Hamáček, Miloslav Fleischmann (plain clothes), Jan Palouš, Jan Fleischmann. Sitting: Jaroslav Jirkovský and Josef Rublič.
Vladimir Ruzicka and Czech ice hockey team 2010.jpg
Forfatter/Opretter: Jarba, Licens: CC BY 3.0
Vladimír Růžička and the Czech ice hockey team 2010
Flag of the United States (1912-1959, 3-2 aspect ratio).svg
Forfatter/Opretter: Henrik Hansen, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of the United States (1912-1959, 3-2 aspect ratio)
Flag of South Africa (1928-1994).svg
Flag of South Africa, also known as the Oranje-Blanje-Blou, used from 31. maj 1928 until 27. april 1994
Flag of Iceland (3-2).svg
Flag of Iceland. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Bulgaria (3-2).svg
Flag of Bulgaria. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Kyrgyzstan (3-2).svg
Flag of Kyrgyzstan. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of New Zealand (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the New Zealand. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2 N.B this representation is not correct. The New Zealand flag has an aspect ratio of 1:2 further more the position of the stars is also incorrect. ref. http://www.mch.govt.nz/nz-identity-heritage/flags/description-and-dimensions .
Flag of the Soviet Union (dark version, 3-2).svg
flag of the Soviet Union (1955-1991) using a darker shade of red. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Romania (1965–1989).svg

Flag of Romania, (21 August 1965 - 22 December 1989/officialy 27 December 1989).

Flag of Romania (1965-1989) (construction).png

Construction sheet of the Flag of Romania as depicted in Decree nr. 972 from 5 November 1968.

  • l = 2/3 × L
  • C = 1/3 × L
  • S = 2/5 × l
Flag of Poland (3-2).svg
Flag of Poland. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Germany (1935–1945).svg
National flag and merchant ensign of Germany from 1935 to 1945.
Flag of Thailand.svg
The national flag of Kingdom of Thailand since September 2017; there are total of 3 colours:
  • Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
  • White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
  • Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.
Flag of Bosnia and Herzegovina (3-2).svg
Flag of Bosnia and Herzegovina. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Moscow (3).jpg
Forfatter/Opretter: Maarten from Netherlands, Licens: CC BY 2.0
DSC_0103
Flag of the United Arab Emirates (3-2).svg
Flag of the United Arab Emirates. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Civil Ensign of Switzerland.svg
Flag of Switzerland at sea
Flag of North Korea (3-2).svg
3:2 ratio flag of North Korea
Flag of Canada (Pantone, 3-2).svg
Flag of Canada using Pantone colors. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of the Soviet Union (3-2).svg
Forfatter/Opretter: Henrik Hansen, Licens: CC BY-SA 4.0
3:2 variant of flag of the Soviet Union
Flag of Luxembourg (3-2).svg
Flag of Luxembourg. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Canadian Red Ensign (1957–1965, 3-2).svg
The Canadian Red Ensign, the national flag of Canada from 1957 to 1965. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of the United States (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the United States. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require 3:2 format.
Dbauer44.jpg
David W. Bauer, Left Wing, St. Michael's College Hockey Team
Flag of Kazakhstan (3-2).svg
Flag of Kazakhstan. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of the Philippines (3-2).svg
3:2 flag of the Philippines
Flag of Ireland (3-2).svg

3:2 version of Image:Flag of Ireland.svg, for when a 3:2 version looks better (e.g. beside a group of other 3:2 flags)

The correct proportions are 2:1 so should be used instead.
1947 IIHF World Championship Gold Medal.jpg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
The World Championship in ice hockey held in Prague in 1947 - One Century Of Czech Ice Hockey Exhibition, National Museum in Prague: [1]
Canadian Red Ensign (1921, 3-2).svg
The Canadian Red Ensign, the national flag of Canada from 1921 to 1957. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.