VM i håndbold (mænd)

Trofæet til verdensmesterskaberne
Verdenskort med markering af landenes deltagelse ved kvalifikationen til 2025.      Lande der kvalificerede sig til VM 2025.      Lande der deltog i kvalifikationen, men ikke kvalificerede sig.      Lande der ikke deltog i kvalifikationen.      Lande der var udelukket.

Verdensmesterskabet i håndbold for mænd arrangeres af IHF (International Handball Federation), og er afviklet med jævne mellemrum siden 1938 og siden 1993 hvert andet år.

Danmark er firedobbelte forsvarende mestre, da de vandt turneringen i 2019, 2021, 2023 og 2025.

Den mest vindende nation er, med seks sejre, Frankrig (1995, 2001, 2009, 2011, 2015 og 2017) efterfulgt af Sverige (1954, 1958, 1990 og 1999), Rumænien (1961, 1964, 1970 og 1974) og Danmark (2019, 2021,2023 og 2025) der alle har vundet turneringen fire gange. De europæiske hold har domineret håndbold-VM, og Qatar er det eneste ikke-europæiske land (pr. 2024), der har vundet en medalje, da de vandt sølv ved VM i 2015. Fra midten af 1990'erne har andre end europæiske hold dog blandet sig i top 8, hvor de bedste placeringer, udover Qatars sølvmedalje, er opnået af Egypten (nr. 4 i 2001) og Tunesien (nr. 4 i 2005).

Slutrunderne er primært blevet afholdt i Europa, herunder afholdt eller planlagt flest gange i Tyskland (7) og Sverige (5). Danmark har været eller skal være vært 4 gange. Første gang en slutrunde blev afholdt udenfor Europa var i Japan i 1997. Siden da har slutrunden også fundet sted andre steder udenfor Europa, herunder Egypten, Tunesien og Qatar. Fra 2019 har det været normen at 2 eller 3 lande deles om slutrunden.

Sverige og Tyskland er de to lande, der har deltaget flest gange med 27 deltagelser hver (pr. 2025). Frem til 2005 havde Sverige som den eneste nation deltaget i alle slutrunder, men den stime blev stoppet, da holdet ikke kvalificerede sig til VM i 2007. Danmark ligger nummer tre med 26 deltagelser.

I perioden 1976-1992 afholdtes desuden såkaldt B-VM og C-VM, som fungerede som kvalifikation til det egentlige VM og som kvalifikation til OL. Fra 1938-1966 afholdtes ydermere VM i markhåndbold.

Danmarks håndboldlandshold var med til at præge verdenstoppen indtil midten af 1980'erne, idet holdet deltog i samtlige slutrunder til og med 1986, med en ottendeplads som dårligste resultat. Den gode periode medførte dog kun en enkelt medalje i form af sølvmedaljer i 1967. Fra midten af 1980'erne kom holdet ind i en bølgedal, hvor dets bedste placering var tre niendepladser (1993, 1999 og 2003), inden holdet fra 2007 og frem vendte tilbage til verdenseliten ved at vinde bronzemedalje i 2007, sølvmedaljer i 2011 og 2013, samt guldmedaljer i 2019, 2021, 2023 og 2025.

Historie

Det første VM

Det første VM blev afholdt i 1938. Turneringen blev arrangeret af International Amateur Handball Federation (IAHF), som var stiftet i 1928. Det var den eneste VM-turnering afholdt af IAHF, da foreningen blev opløst i 1946. Efterfølgende turneringer er afholdt af International Handball Federation (IHF). Turneringen blev afholdt i Tyskland og kun fire nationer (alle europæiske): Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark deltog. Danmarks hold bestod af 8 spillere fra klubben Ajax København (der havde vundet DM året før) suppleret af to spillere fra HG København. Man spillede i kortere tid end i moderne håndbold, da man spillede to halvlege à 10 min, til gengæld var banen større med 25×50 m.[1][2]

1954-1974: Rumænsk og svensk dominans

Tyskland-Holland fra indledende runde ved VM i 1961. Fra venstre mod højre ses Horselenberg (H), Hans Haberhauffe (T) og Rinkel (H)

Grundet 2. verdenskrig og markhåndbolds større succes og udbredelse i perioden ventede man 16 år med at arrangere det næste VM i indendørs håndbold. Fra 1954 udvides turneringen til 6 hold, der først spillede gruppespil, hvor vinderne gik i en finale. Den spillede tid blev tilrettet, så det i højere grad lignede det vi kender i dag idet man nu spillede 2×25 min. i stedet for de 2×10 min. man havde spillet i 1938. I 1958 udvides turneringen til 16 hold og Brasilien deltog som det første ikke-europæiske land.[3] Turneringerne spilledes først hvert fjerde år, siden hvert tredje og til sidst igen hvert fjerde.

Turneringerne i 1954 og 1958 blev begge vundet af Sverige, som i perioden havde sin første storhedstid, med medaljer ved alle VM fra 1938-1964. I perioden 1961-1974 var det rumænske landshold dog mere succesfulde og vandt fire ud af fem turneringer og blev nummer tre i den femte. På holdet var spillere som Hans Moser og Cornel Oțelea. Også Tjekkoslovakiet var succesfulde og tilsammen vandt de tre nationer 14 ud af 21 medaljer i perioden.

Slutrunderne i 1958 og 1961 foregik i hhv. DDR og Vesttyskland, hvor de to værtsnationer til begge slutrunder stillede med et samlet tysk hold. Tysklands første kamp, som de vandt 46-4 mod Luxembourg, er stadig den største sejr ved et verdensmesterskab. Danmark vandt i 1967 en sølvmedalje, som blev landets eneste medalje frem til bronzemedaljen i 2007.

1978-1993: Nye medaljevindere og sovjetisk/russisk succes

Officiel plakat til VM 1986 i Schweiz.

Efter den rumænske dominans trådte nye nationer ind på scenen. Særligt Sovjetunionen/Rusland oplevede succes og deltog i fire ud af fem finaler og vandt de to i 1982 og 1993. Sverige og Tyskland oplevede ligeledes fornyet succes og vandt deres første medaljer i hhv. 26 år og 20 år i 1978 og 1990. Udover Sverige og Tysklands tilbagevenden oplevede en række andre nationer at vinde deres første medaljer idet Sovjetunionen, Polen og Ungarn i perioden vandt deres første medaljer og Jugoslavien og Sovjetunionen deres første guldmedaljer.

I perioden 1976-1992 var kvalifikationen til VM opbygget i en tilnærmet ligastruktur med op- og nedrykninger mellem det egentlige VM hvert fjerde år og kvalifikationsturneringer, kaldet B-VM og C-VM i de mellemliggende år. Det var med 75-81% af deltagerne fortsat primært europæiske hold, der deltog i slutrunden i denne periode. Den europæiske andel lå ved de to første VM på 100% og indtil 1978 omkring 80-90%. Håndbold havde og har stadig, dog også begrænset udbredelse andre steder end Europa og de ikke-europæiske nationer, der havde deltaget indtil 1993 havde endnu ikke opnået at slutte blandt de otte bedste.

1995-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og nye deltagere

Fra 1993 justeres på kadencen for afholdelse af VM, hvor man først fra 1990 til 1993 havde 3 år mellem slutrunderne og derfra de to år vi har i dag. Dette skete samtidig med oprettelsen af EM i håndbold og justering i kadencen for Vinter-OL. Der blev ligeledes fra VM 1995 lavet om i kvalifikationen, så den meritbaserede op- og nedrykning mellem A, B og C-VM blev erstattet af kontinentale kvalifikationsturneringer. Ligeledes blev der eksperimenteret med at brede håndbold ud til nye nationer ved at afholde slutrunder i nye lande, som Island, Japan og Egypten. Slutrunderne i Japan og Egypten var de første i hhv. Asien og Afrika.

Afslutningen på den Kolde krig og sammenbruddene af Sovjetunionen og Jugoslavien gav mulighed for at en række nye lande kunne deltage i VM fra starten af 1990'erne. Antallet af slutrundedeltagere udvidedes i 1995 fra 16 til 24. Syv ud af de otte nye pladser gik til andre kontinenter end Europa, hvorfor Europas andel af slutrundedeltagere gik fra at have ligget på 75-81% i årene op til 1993, til at ligge i niveauet omkring 50-60% fra 1995 og frem. Udvidelsen af deltagerlande med primært ikke-europæiske lande og skabelsen af en række nye lande i Europa gav anledning til at der var 5 slutrundedebutanter i 1995 og 6 i 1997, hvor Kroatien var den af debutanterne der klarede sig bedst med en sølvmedalje i 1995. VM i 1995 var ligeledes den første slutrunde hvor et ikke-europæisk hold sluttede blandt de otte bedste i det Egypten blev nummer 6. Ved VM 2001 blev Egypten med en 4. plads, det første ikke-europæiske hold blandt de sidste fire.

Sverige, Frankrig og Sovjetunionen/Rusland delte guldmedaljerne mellem sig med 2 til Frankrig og en hver til Sverige og Rusland, og tilsammen vandt de 9 ud af 12 medaljer.

2001 markerede slutningen på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som Magnus Wislander og Stefan Lövgren. Svenskerne vandt i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem EM guldmedaljer. Frankrig oplevede også fra 1993 starten på en endnu ikke afsluttet storhedstid. Efter det hidtil bedste resultat havde været en 6. plads i 1954, vandt de ved 5 mesterskaber fra 1993-2001 to guld-, en sølv- og en bronze-medalje, med spillere som Daniel Narcisse og Jérôme Fernandez.

For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland var perioden til gengæld meget mindre succesfuld. Periodens første VM var det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerede sig. Begge nationer havde ellers været med til samtlige slutrunder og hver haft seks top 4 placeringer i de hidtidige 11 slutrunder. I perioden deltog landene kun i hhv. tre og fire ud af seks slutrunder med for Danmarks vedkommende to niendepladser som bedste resultater og for Tysklands vedkommende en fjerdeplads som bedste resultat. Grønland havde til gengæld debut ved slutrunden i 2001 og deltog også i slutrunderne i 2003 og 2007.

2003-2009: Succes for Frankrig, Kroatien og nye nationer

Danmark-Frankrig 2009. Nikola Karabatić og Thierry Omeyer ses på den franske side. Jesper Jensen ses på stregen og Michael V. Knudsen med nr. 14 for den danske side.

De tre af de fire slutrunder afholdes af nye slutrundelande da turneringerne i '03, '05 og '09 afholdes af Portugal, Tunesien og Kroatien. Det gik bedst for Kroatien, der blev nummer to i '09 og Tunesien, der fik deres hidtil bedste resultat med en fjerdeplads. Kroatien havde derudover deres hidtil bedste periode med en guldmedalje og to sølvmedaljer. Frankrigs succesfulde stime forsatte og de vandt en guldmedalje og to bronzemedaljer.

I perioden klarede Sverige og Rusland sig til gengæld ikke så godt og Danmarks dårlige stime fortsatte ved de to første slutrunder. I mangel af traditionelt stærke nationer tog nye over og to nationer, der ikke tidligere havde vundet VM vandt to slutrunder (Kroatien og Spanien) og Tyskland vandt i 2007 sit første VM i 29 år. Den sidste guldmedalje blev vundet af Frankrig. Slutrunderne i '07 og '09 markerede også Danmarks tilbagevenden til top 4 og Danmark vandt de første medaljer i 40 år i form af bronzemedaljer i 2007.

2011-2025: Fransk og dansk dominans

Multiarenæn Spodek i Katowice i Polen under VM 2023

I perioden 2011-2023 vandt Frankrig tre guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje, med spillere som Thierry Omeyer på mål og Nikola Karabatić i angrebet. Efter i 2007 at have vundet sin første medalje siden 1967 vandt Danmark i perioden 3 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. Tilsammen vandt Frankrig og Danmark seks ud af syv guldmedaljer i perioden.

Norge havde ligeledes en succesfuld periode. Efter ikke at have kvalificeret sig i de to foregående slutrunder og aldrig have sluttet højere end nummer 6, deltog de i to finaler i '17 og '19 og vandt to sølvmedaljer. En af hovedkræfterne var Sander Sagosen.

Turneringen i 2015 blev afholdt i Qatar. Det skabte en del debat at Qatar havde nationaliseret en række spillere fra Europa som Borja Vidal, Goran Stojanović og Bertrand Roiné. Landet stillede derfor op med kun fire spillere født i Qatar.[4] Det lykkedes at bringe det sammenbragte hold helt til finalen og landet vandt en sølvmedalje og dermed den første og hidtil eneste (pr. 2024) VM-medalje vundet af en nation, der ikke er fra Europa.

Turneringen i 2021 var præget af den globale coronaviruspandemi og USA og Tjekkiet trak deres hold inden turneringen pga. coronasmittede spillere og Kap Verde trak sig under turneringen pga. for mange smittede spillere.[5][6][7] Hele turneringen blev spillet uden almindelige tilskuere. Turneringen endte for anden gang i træk med et rent nordisk opgør i det Danmark og Sverige mødtes i finalen, efter at Norge og Danmark havde mødtes to år tidligere. Det var dermed Danmarks anden finale i træk og Sveriges første siden 2001. Danmark trak sig igen sejrrigt ud af finalen og var dermed dobbelt forsvarende mestre. To af Danmarks vigtigste spillere ved begge slutrunder var Mikkel Hansen og Niklas Landin, som begge tidligere er kåret til verdens bedste håndboldspiller. Sverige stillede bl.a. med målvogteren Andreas Palicka, der kom på all-star holdet. Ved VM i 2023 og VM i 2025 vandt Danmark igen og blev som det første hold hhv. tredobbelte og firedobbelte verdensmestre begge gange med Mathias Gidsel som en af de vigtigste spillere og både VM topscorer og MVP. Ved VM 2025 spillede Portugal og Brasilien sig for første gang blandt de otte bedste og endte som hhv. nummer 7 og 4. Brasiliens 7.-plads var det bedste resultat af et sydamerikansk hold.

Mesterskaber

Slutrunder, værtslande, medaljevindere og deltagerantal

SlutrundeVærtslandGuldSølvBronzeAntal
hold
Heraf
Afrika
(CAHB)
Heraf
Asien
(AHF)
Heraf
Europa
(EHF)
Heraf
N Amerika
(NACHC)
1
Heraf
S Amerika
(SCAHC)
1
Heraf
Oceanien
(OCHF)
DK
res.
VM 1938TysklandTyskland TysklandØstrig ØstrigSverige Sverige44 (100%)4
VM 1954SverigeSverige SverigeTyskland VesttysklandTjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet66 (100%)5
VM 1958DDRSverige SverigeTjekkoslovakiet TjekkoslovakietTyskland Øst/Vesttyskland21615 (94%)1 (6%)4
VM 1961VesttysklandRumænien RumænienTjekkoslovakiet TjekkoslovakietSverige Sverige121 (8%)11 (92%)5
VM 1964TjekkoslovakietRumænien RumænienSverige SverigeTjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet161 (6%)1 (6%)13 (81%)1 (6%)7
VM 1967SverigeTjekkoslovakiet TjekkoslovakietDanmark DanmarkRumænien Rumænien161 (6%)1 (6%)13 (81%)1 (6%)2
VM 1970FrankrigRumænien RumænienDDR DDRJugoslavien Jugoslavien161 (6%)14 (88%)1 (6%)4
VM 1974DDRRumænien RumænienDDR DDRJugoslavien Jugoslavien161 (6%)1 (6%)13 (91%)1 (6%)8
VM 1978DanmarkTyskland VesttysklandSovjetunionen SovjetunionenDDR DDR161 (6%)14 (88%)1 (6%)4
VM 1982VesttysklandSovjetunionen SovjetunionenJugoslavien JugoslavienPolen Polen161 (6%)2 (13%)12 (75%)1 (6%)4
VM 1986SchweizJugoslavien JugoslavienUngarn UngarnDDR DDR161 (6%)1 (6%)13 (81%)1 (6%)8
VM 1990TjekkoslovakietSverige SverigeSovjetunionen SovjetunionenRumænien Rumænien161 (6%)2 (13%)12 (75%)1 (6%)
VM 1993SverigeRusland RuslandFrankrig FrankrigSverige Sverige161 (6%)1 (6%)13 (81%)1 (6%)9
VM 1995IslandFrankrig FrankrigKroatien KroatienSverige Sverige244 (17%)3 (13%)14 (58%)1 (4%)2 (8%)19
VM 1997JapanRusland RuslandSverige SverigeFrankrig Frankrig244 (17%)4 (17%)13 (54%)3 (13%)
VM 1999EgyptenSverige SverigeRusland RuslandSerbien og Montenegro Jugoslavien245 (21%)4 (17%)11 (46%)3 (13%)1 (4%)9
VM 2001FrankrigFrankrig FrankrigSverige SverigeSerbien og Montenegro Jugoslavien244 (17%)3 (13%)12 (50%)2 (8%)3 (13%)
VM 2003PortugalKroatien KroatienTyskland TysklandFrankrig Frankrig244 (17%)3 (13%)13 (54%)1 (4%)2 (8%)1 (4%)9
VM 2005TunesienSpanien SpanienKroatien KroatienFrankrig Frankrig244 (17%)3 (13%)13 (54%)1 (4%)2 (8%)1 (4%)13
VM 2007TysklandTyskland TysklandPolen PolenDanmark Danmark244 (17%)3 (13%)13 (54%)1 (4%)2 (8%)1 (4%)3
VM 2009KroatienFrankrig FrankrigKroatien KroatienPolen Polen243 (13%)3 (13%)14 (58%)3 (13%)1 (4%)4
VM 2011SverigeFrankrig FrankrigDanmark DanmarkSpanien Spanien243 (13%)3 (13%)14 (58%)3 (13%)1 (4%)2
VM 2013SpanienSpanien SpanienDanmark DanmarkKroatien Kroatien243 (13%)3 (13%)14 (58%)3 (13%)1 (4%)2
VM 2015QatarFrankrig FrankrigQatar QatarPolen Polen243 (13%)3 (13%)15 (63%)3 (13%)5
VM 2017FrankrigFrankrig FrankrigNorge NorgeSlovenien Slovenien243 (13%)4 (17%)14 (58%)3 (13%)10
VM 2019Danmark/TysklandDanmark DanmarkNorge NorgeFrankrig Frankrig243 (13%)5 (21%)13 (54%)3 (13%)1
VM 2021EgyptenDanmark DanmarkSverige SverigeSpanien Spanien327 (22%)4 (13%)17 (53%)4 (13%)1
VM 2023Polen/SverigeDanmark DanmarkFrankrig FrankrigSpanien Spanien325 (16%)5 (16%)17 (53%)1 (3%)4 (13%)0 (0%)1
VM 2025Kroatien/Danmark/NorgeDanmark DanmarkKroatien KroatienFrankrig Frankrig32 5 (16%)4 (13%)18 (56%)2 (6%)3 (9%)0 (0%)1
VM 2027Tyskland3235 (16%)4 (13%)18 (56%)2 (6%)3 (9%)0-1 (0-3%)
VM 2029Frankrig/Tyskland3235 (16%)4 (13%)18 (56%)2 (6%)3 (9%)0-1 (0-3%)
VM 2031Danmark/Island/Norge3235 (16%)4 (13%)18 (56%)2 (6%)3 (9%)0-1 (0-3%)

1Nordamerika/Caribien og Syd- og Centralamerika udgør Panamerican Team Handball Federation. Fra 2021 er føderationen delt i to zoner: NACHC og SCAHC. I denne oversigt er deltagende lande indtil 2021 fordelt efter deres tilhørsforhold fra 2021.
2I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold.
3Fordelingen mellem forbund ved mesterskaber hvor kvalifikationen ikke er færdig er foreløbig. Usikkerheden går bl.a. på at mesteren fra en tidligere slutrunde kvalificerer sig til den næste og fordelingen af eventuelle wildcards endnu ikke kendes.

   — Vært

Medaljeoversigt

All star holdet ved VM 1999 med relevante medaljer.

Medaljevindende nationer 1938-2023[8][9].

Plac.NationGuldSølvBronzeTotal
1.Frankrig Frankrig62513
2.Sverige Sverige44412
3.Danmark Danmark4318
4.Rumænien Rumænien4027
5.Tyskland Tyskland1, 23216
6.Rusland Rusland3303
7.Spanien Spanien2035
8.Kroatien Kroatien1315
9.Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet1225
10.Serbien Serbien1146
11.DDR DDR20224
12.Norge Norge0202
13.Polen Polen0134
14.Østrig Østrig0101
Ungarn Ungarn0101
Qatar Qatar0101
17.Slovenien Slovenien0011

1For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
2I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold. Den vundne bronzemedalje er talt med som 0,5 for både Tyskland og DDR.

Deltagerlandes placeringer

Omkring 63 lande har deltaget i indendørs A-VM-slutrunder gennem tiden, og deres placeringer er sammenfattet i nedenstående tabel. Antallet af lande afhænger bl.a. af hvordan man tæller Jugoslavien/Serbien og Montenegro i 2005 og det samlede hold for Korea i 2019.

Hold / Sortering
ArrangørTyskland
'38
Sverige
'54
Tyskland
'58
Tyskland
'61
Tjekkiet
'64
Sverige
'67
Frankrig
'70
Tyskland
'74
Danmark
'78
Tyskland
'82
Schweiz
'86
Tjekkiet
'90
Sverige
'93
Island
'95
Japan
'97
Egypten
'99
Frankrig
'01
Portugal
'03
Tunesien
'05
Tyskland
'07
Kroatien
'09
Sverige
'11
Spanien
'13
Qatar
'15
Frankrig
'17
Danmark
Tyskland
'19
Egypten
'21
Polen
Sverige
'23
Kroatien
Danmark
Norge
'25
Tyskland
'27
Tyskland
Frankrig
'29
Danmark
Island
Norge
'31
Total
-'25
Top
res.
Deltagende hold46161216161616161616161624242424242424242424242424323232323232
Europæiske hold
Belgien Belgienxxxxxxxx21121
Bosnien-Hercegovina Bosnien-HercegovinaDel af Jugoslavien20120
Bulgarien Bulgarienxxxxxx1113+211
Danmark Danmark45457248448919991334225101111K261
DDR DDRTx31419+9+223638Del af Tyskland82
Finland Finlandx13+x113+
Frankrig Frankrigx69+813+9+1213+921361334116113423K251
Grækenland Grækenlandxxxxxxxx616
Holland Hollandxxx9+x141239+
Hviderusland HvideruslandDel af Sovjetunionen915181117DD59
Island Islandxx9+69+1113+13+610814511715861211141120129K235
Italien Italienxxxxxxx1816216
Jugoslavien Jugoslavien2xx89+6733521493385Se Kroat., Monteneg., N.maked., Serb. og Sloven.151
Kroatien KroatienDel af Jugoslavien2131091252536461592161
Litauen LitauenDel af Sovjetunionen10110
Luxembourg Luxembourgxx13+113+
Montenegro MontenegroDel af JugoslavienDel af Jug./Serb. og Monteneg.2218218
Nordmakedonien NordmakedonienDel af Jugoslavien1811149151523271599
Norge Norgex679+13+13+1312131471399226610K182
Polen Polenxx59+13+4631411102389317131525172
Portugal Portugalxxxxx19161210134610
Rumænien Rumænienxx13+11311759310101519141
Rusland RuslandDel af Sovjetunionen15126586167191214146DD141
Schweiz Schweizx4x9+9+13+13+121113471611124
Serbien SerbienDel af JugoslavienDel af Jug./Serb. og Monteneg.81010181158
Slovakiet SlovakietDel af Tjekkoslovakiet1017210
Slovenien SlovenienDel af Jugoslavien181711121048391013113
Sovjetunionen Sovjetunionenxxx549521102Se Rusland og øvrige tidl. sovjetiske lande81
Spanien Spanienx9+13+1085551174541713314573318231
Sverige Sverige311325610811413321213117410652414271
Tjekkiet TjekkietDel af Tjekkoslovakiet8111012171978
Tjekkiet Tjekkoslovakiet3x322317611101377Se Tjekkiet og Slovakiet121
Tyskland Tyskland41231414659177645829151157941256KK271
Ukraine UkraineDel af Sovjetunionen71427
Ungarn Ungarnx788879926111741169678710588242
Østrig Østrig2x9+14181119261782
Afrikanske hold
Algeriet AlgerietDel af Frankrigxxx13+1616161617151318171915172422301713
Angola AngolaDel af Portugal202124233031620
Demokratiske Republik Congo DR Congoxxxxxxxxxxxxxx28128
Egypten Egyptenxxxx13+xxx12667415141714141614138775184
Guinea GuineaDel af Frankrigxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx31131
Kap Verde Kap VerdeDel af Portugalxxxxxxxxxxxxxxxxxx322323323
Marokko MarokkoDel af F/Exxxxxxx2223172223202930817
Nigeria Nigeriaxxxxxxxxxxx23xxxx123
Tunesien TunesienDel af Fxxx13+x1516121014411172011151912252522174
Panamerikanske hold
Argentina Argentinaxxxxxxx2221151718161812181218171119201511
Brasilien Brasilienxx13+xxxx242416192219192121131616918177177
Canada Canadaxxxx13+13+23313+
Chile Chilexxxxxxxx2223232116272624916
Cuba Cubaxxxxxxxx1315141314818203288
Grønland GrønlandDel af Danmark202422320
Uruguay Uruguayxxxxxxxx2432224
USA USAxxxx13+13+13+16212420265K5713+
Asiatiske/oceaniske hold
Australien Australienxxxxxxxx24212424242424721
Bahrain BahrainDel af Storbritannienx232320211629616
Iran Iranxxxxxxxx2124221
Japan Japanxxx9+13+9+101212141523151616222419281610
Kina Kinaxxxxxxxx2020220
Kuwait Kuwaitxxxxxxxx152019232022182227915
Nordkorea Nordkorea227122
Qatar QatarDel af Storbritannienx16212320281382221102
Saudi-Arabien Saudi-Arabienxxxxxxxx212221192319222021291019
Sydkorea Sydkoreaxxxxxxxx1212151281412151213212273128148

1 I 1958 og 1961 deltog et fælles hold fra Østtyskland og Vesttyskland.
2 I 2005: Serbien og Montenegro.
3 I 1993 deltog et fælles hold fra Tjekkiet og Slovakiet.
4 For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
5 For at give håndbold i USA bedre forhold frem mod Sommer-OL 2028 fik USA wild cards til slutrunderne i 2025 og 2027.[10]
6 Rusland måtte ikke deltage som land ved VM 2021, pga. udelukkelse grundet doping. I stedet deltog et hold af russiske atleter under navnet Ruslands håndboldforbund.[11]
7 I 2019 deltog et fælles hold fra Nordkorea og Sydkorea

Forklaring
  •      — Del af andet land eller koloni
  •  x  — Deltog ikke i kvalifikationen
  •  •   — Ikke kvalificeret til slutrunden
  •  D  — Diskvalificeret og deltog/deltager ikke
  •  K  — Kvalificeret til kommende slutrunde
  •      — Vært

Statistik 1938-2021

Personrekorder

Topscorer

1Med "Max antal kampe" menes det maksimale antal kampe der kunne spilles af en nation under det pågældende VM. Fx kunne en nation ved VM 2021 spille 9 kampe. Qatar spillede dog kun 7 kampe hvilket gav Carol et målgennemsnit på 8,3 i de kampe hans nation spillede.

Personer, der har været topscorer mere end en gang
Nr.PersonAntalVM
1.Sydkorea Yoon Kyung-shin31993, 1995, 1997
2.Nordmakedonien Kiril Lazarov22009, 2017
Danmark Mikkel Hansen22011, 2019
Danmark Mathias Gidsel22023, 2025
Lande med flest topscorere på topscorerlisten
Nr.LandAntalVM
1.Danmark Danmark61958, 2011, 2013, 2019, 2023, 2025
2.Rumænien Rumænien41961, 1964, 1974, 1982
Sydkorea Korea41986, 1995, 1993, 1997
4.Tyskland Tyskland31938, 1954, 1967
Ungarn Ungarn31978, 1993, 2003

Holdrekorder

Flest mål i en kamp uden forlænget spilletid

MålKampRes.VMKamptype
80 målRumænien - Rusland42-38VM 2009Kamp om 15.- 16.-pladsen
80 målSlovenien - Sydkorea51-29VM 2021Indledende runde
77 målTunesien - Angola43-34VM 2017Indledende runde
77 målChile - Sydkorea44-33VM 2021Presidents cup om 25.-32.-pladsen
76 målSpanien - Island40-36VM 2007Kamp om 7.- 8.-pladsen

Færrest mål i en kamp 60 min

MålKampRes.VM
14 målRumænien - Tjekkoslovakiet7-7VM 1961
14 målSverige - Norge8-6VM 1970
16 målPolen - Jugoslavien9-7VM 1958
17 målDanmark - Frankrig9-8VM 1967
19 målDanmark - Norge10-9VM 1961

Flest mål af et hold i en kamp

MålHoldKampRes.VMKamptype
55 målIsland IslandIsland - Australien55-15VM 2003Indledende runde
52 målDanmark DanmarkDanmark - Canada52-18VM 2005Indledende runde
51 målSpanien SpanienSpanien - Australien51-11VM 2013Indledende runde
49 målSverige SverigeSverige - Australien49-17VM 1999Indledende runde
49 målSverige SverigeSverige - Australien49-16VM 2005Indledende runde

Største sejr

MålforskelKampRes.VMKamptype
42 målTyskland - Luxembourg46-4VM 1958Indledende runde
40 målIsland - Australien55-15VM 2003Indledende runde
40 målSpanien - Australien51-11VM 2013Indledende runde
37 målAustralien - Frankrig10-47VM 2007Indledende runde
35 målAustralien - Slovakiet12-47VM 2009Indledende runde
Danmark – Australien47-12VM 2011Indledende runde

Se også

Kilder / eksterne henvisninger

  1. ^ www.todor66.com/handball/World/Men_1938
  2. ^ Erik Eggers: Handball, Goettingen 2004, pg. 82ff
  3. ^ Men Handball 7 II World Championship 1954 Sweden 13.01-17.01 - 2x25min. Champion Sweden
  4. ^ "Falsche Fans simulieren Stimmung" [Fake fans simulate excitement]. faz.net (tysk). Frankfurter Allgemeine. Hentet 31. januar 2015.
  5. ^ "Egypt 2021 – North Macedonia replace Czech Republic". ihf.info. 12. januar 2021.
  6. ^ "Match cancellation: Cape Verde vs Germany". IHF. Hentet 17. januar 2021.
  7. ^ "Cape Verde withdraw from the 27th IHF Men's World Championship". IHF. Hentet 18. januar 2021.
  8. ^ https://www.ihf.info/competitions/mens-world-championships/308/2019-ihf-mens-world-championship/147/teams/118
  9. ^ https://www.ihf.info/competitions/mens-world-championships/308/2019-ihf-mens-world-championship/147/teams/119
  10. ^ "Council Meeting No. 3" (PDF). Doha, Qatar: IHF. 18. oktober 2018. s. 8-9.
  11. ^ "Appearance of Russian Handball Federation at the 27th IHF Men's World Championship". ihf.info. 25. december 2020. Hentet 25. december 2020.

Medier brugt på denne side

Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Romania (1965–1989).svg

Flag of Romania, (21 August 1965 - 22 December 1989/officialy 27 December 1989).

Construction sheet of the Flag of Romania as depicted in Decree nr. 972 from 5 November 1968.

  • l = 2/3 × L
  • C = 1/3 × L
  • S = 2/5 × l
Flag of Yugoslavia (1946-1992).svg
Flag of the Socialist Federal Republic of Yugoslavia (1946-1992).
The design (blazon) is defined in Article 4 of the Constitution for the Republic of Yugoslavia (1946). [1]
Flag of Slovenia.svg
The flag of Slovenia.
"The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Merchant flag of Japan (1870).svg
Variant version of a flag of Japan, used between January 27, 1870 and August 13, 1999 (aspect ratio 7:10).
Flag of Japan (1870–1999).svg
Variant version of a flag of Japan, used between January 27, 1870 and August 13, 1999 (aspect ratio 7:10).
Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Croatia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Flag of Montenegro.svg
Montenegros flag (i brug den 13. juli 2004).
Civil Ensign of Switzerland.svg
Flag of Switzerland at sea
Flag of the Democratic Republic of the Congo.svg
The national flag of the Democratic Republic of the Congo. Created according to the 2006 constitution : Son emblème est le drapeau bleu ciel, orné d’une étoile jaune dans le coin supérieur gauche et traversé en biais d’une bande rouge finement encadrée de jaune. (Its symbol is a sky blue flag, decorated with a yellow star in the upper left corner and crossed in the diagonal by a red strip with thin yellow borders) It seems to be identical, except for a lighter field hue, to the 1966–1971 flag.
Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of Chile.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Iran.svg
Flag of Iran. The tricolor flag was introduced in 1906, but after the Islamic Revolution of 1979 the Arabic words 'Allahu akbar' ('God is great'), written in the Kufic script of the Qur'an and repeated 22 times, were added to the red and green strips where they border the white central strip and in the middle is the emblem of Iran (which is a stylized Persian alphabet of the Arabic word Allah ("God")).
The official ISIRI standard (translation at FotW) gives two slightly different methods of construction for the flag: a compass-and-straightedge construction used for File:Flag of Iran (official).svg, and a "simplified" construction sheet with rational numbers used for this file.
Handball pictogram.svg
Pictograms of Olympic sports - Handball. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
2025 World Men's Handball Championship qualified teams map3.svg
Forfatter/Opretter: ILoveSport2006, Licens: CC0
Blue means that nation has qualified. Yellow means that nation has failed to qualify. Finally, black and grey means they either did not enter or are suspended.
All star team at 99 World Handball Championship.jpg
All star team ot the 1999 World Men's Handball Championship
Hallenhandball-WM 1961 (Deutschland-Niederlande).jpg
Forfatter/Opretter: Hans Haberhauffe/Vorwärts Berlin, Licens: CC BY-SA 3.0
Hallenhandball-Weltmeisterschaft der Herren 1961, Spiel Gruppe B: Deutschland 33:7 Niederlande (März 1961, Berliner Sportpalast)
Mitte: Hans Haberhauffe (D), Links Horselenberg (NL), Rechts Rinkel (NL).
Flag of Romania (1952–1965).svg

Flag of Romania (24 September 1952 - 21 August 1965)

Construction sheet of the Flag of Romania as depicted in Decree nr. 972 from 5 November 1968.

  • l = 2/3 × L
  • C = 1/3 × L
  • S = 2/5 × l
Trophée de champion du monde de handball 20170208.jpg
Forfatter/Opretter: Wenflou, Licens: CC0
The handball world championship trophy. Presented at Coubertin (Paris) during the LidlStarLigue championship meeting between PSG and Nîmes
Height: 50 cm - Weight: 19,5 kg - Made of pure gold set with sapphires - Estimated value: 800 000€.
Kang Jae-won, 1988.jpg
Kang Jae-won with Korea in 1988
Spodek, Mistrzostwa Świata w Piłce Ręcznej w 2023r.jpg
Forfatter/Opretter: Zalasem1, Licens: CC BY-SA 4.0
Sports hall in Katowice, World Men's Handball Championship 2023
Kiril Lazarov 07.jpg
Forfatter/Opretter: Kuebi = Armin Kübelbeck. In case of questions regarding usage of my work, please see here — after you have read the license below., Licens: CC BY-SA 3.0
Kiril Lazarov, Macedonian handball player, playing for RK Zagreb, on August 22nd, 2009 in Ehingen (Germany), during the Schlecker Cup 2009.
Danish attack.JPG
Forfatter/Opretter: A1B2C3D4, Licens: CC BY-SA 3.0
Danish team attacking.