VM i fodbold 1982
VM i fodbold 1982 FIFA World Czup 1982 | |
---|---|
Turneringsdetaljer | |
Værtsnation(er) | Spanien |
Dato(er) | 13. juni – 11. juli (29 dage) |
Antal hold | 24 (fra 6 forbund) |
Stadion(er) | 17 (i 14 værtsbyer) |
Endelige placeringer | |
Vinder | Italien (3. titel) |
Andenplads | Vesttyskland |
Tredjeplads | Polen |
Fjerdeplads | Frankrig |
Turneringsstatistik | |
Antal kampe | 52 |
Antal scoringer | 146 (2.81 pr. kamp) |
Tilskuere | 2.109.723 (40.572 pr. kamp) |
Topscorer(e) | Paolo Rossi (6 mål) |
Bedste spiller | Paolo Rossi |
Forrige sæson | VM i fodbold 1978 |
Næste sæson | VM i fodbold 1986 |
VM i fodbold 1982 blev afviklet i Spanien.
Selve VM-titlen gik til Italien, der slog Vesttyskland i finalen med cifrene 3-1. For italienerne var det det tredje verdensmesterskab.
Trivia
- Denne VM-slutrunde var den første, hvortil hold fra alle FIFA's seks konføderationer kvalificerede sig.
- Algeriet, Cameroun, Honduras, Kuwait og New Zealand deltog i en VM-slutrunde for første gang.
- Italiens Paolo Rossi blev topscorer med 6 mål.
- Nordirlands angriber Norman Whiteside VM-debuterede i kampen mod Jugoslavien i en alder af 17 år og 42 dage. Dermed blev han den yngste spiller nogensinde ved en VM-slutrunde – en rekord der stadig holder.
- I Ungarns sejr på 10-1 over El Salvador blev der sat flere rekorder:
- Ungarn satte med 10 mål ny rekord for flest scorede mål af et hold i en VM-slutrundekamp. Denne rekord holder også stadig.
- Med 9 måls sejren tangerede kampen rekorden for den største sejr (og dermed også største nederlag) ved en VM-slutrunde – en rekord der i forvejen var delt mellem kampene Ungarn – Sydkorea 9-0 (1954) og Jugoslavien – Zaire 9-0 (1974), og som stadig holder.
- Det er den VM-slutrundekamp, hvori der er scoret næstflest mål (11 mål) nogensinde, kun overgået af 12-målskampen Østrig – Schweiz 7-5 (1954).
Resultater
Kvalifikation
- Se Kvalifikation til VM i fodbold 1982
Indledende runde
De 24 hold var inddelt i seks grupper a fire hold, der spillede alle-mod-alle. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til mellemrunden.
Mellemrunde
De 12 tilbageværende hold blev inddelt i fire nye grupper a tre hold, der spillede alle-mod-alle. De fire gruppevindere gik videre til semifinalerne.
Gruppe A
| Gruppe B
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe C
| Gruppe D
|
Finalekampe
Dato | Kamp | Resultat | Stadion | Tilskuere | |
---|---|---|---|---|---|
Semifinaler | |||||
8.7. | Polen | Italien | 0-2 | Nou Camp, Barcelona | 50.000 |
0-1, 0-2 Paolo Rossi (22., 73.) | |||||
8.7. | Vesttyskland | Frankrig | 3-3 efs. | Estadio Ramón Sánchez Pizjuán, Sevilla | 70.000 |
1-0 Pierre Littbarski (17.), 1-1 Michel Platini (26. str.), 1-2 Marius Trésor (92.), 1-3 Alain Giresse (98.), 2-3 Karl-Heinz Rummenigge (102.), 3-3 Klaus Fischer (108.) | |||||
Vesttyskland vandt efter 5-4 i straffesparkskonkurrence. | |||||
Bronzekamp | |||||
10.7. | Polen | Frankrig | 3-2 | Estadio José Rico Pérez, Alicante | 28.000 |
0-1 René Girard (13.), 1-1 Andrzej Szarmach (40.), 2-1 Stefan Majewski (44.), 3-1 Janusz Kupcewisz (46.), 3-2 Alain Couriol (72.) | |||||
Finale | |||||
11.7. | Italien | Vesttyskland | 3-1 | Estadio Santiago Bernabéu, Madrid | 90.000 |
1-0 Paolo Rossi (57.), 2-0 Marco Tardelli (69.), 3-0 Alessandro Altobelli (81.), 3-1 Paul Breitner (83.) |
- efs.: efter forlænget spilletid.
Statistik
Målscorer
|
|
|
Stadioner
- Estadio José Rico Pérez, Alicante
- Camp Nou, Barcelona
- Estadio Sarriá, Barcelona
- San Mamés, Bilbao
- Riazor, La Coruña
- Nuevo Estadio, Elche
- El Molinón, Gijón
- Santiago Bernabéu, Madrid
- Vicente Calderon, Madrid
- La Rosaleda, Málaga
- Estadio Carlos Tortiere, Oviedo
- Estadio Ramón Sánchez Pizjuán, Sevilla
- Estadio Luis Casanova, Valencia
- Estadio José Zorilla, Valladolid
- Estadio Balaidos, Vigo
- Estadio La Romareda, Zaragoza
Kilder / eksterne henvisninger
- FIFA World Cup – Spanien 1982
- Tysker undskylder for skandalekamp i 1982 Arkiveret 10. januar 2007 hos Wayback Machine – Politiken, 8. januar 2006.
|
Spire Denne artikel om fodbold er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: B1mbo, Licens: CC BY-SA 2.5
Drawing of a gold medal, based on Olympic rings.svg.
Forfatter/Opretter: B1mbo, Licens: CC BY-SA 2.5
Draw of a silver medal, based in Olympic rings.svg.
- The joining of the rings is not correct drawn.
Forfatter/Opretter: B1mbo, Licens: CC BY-SA 2.5
Drawing of a bronze medal, based on Olympic rings.svg.
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Det er let at give dette billede en kant
Ulster Banner is a heraldic banner taken from the former coat of arms of Northern Ireland. It was used by the Northern Ireland government in 1953-1973 with Edwardian crown since coronation of Queen Elizabeth II, based earlier design with Tudor Crown from 1924. Otherwise known as the Ulster Flag, Red Hand of Ulster Flag, Red Hand Flag.
Ulster Banner is a heraldic banner taken from the former coat of arms of Northern Ireland. It was used by the Northern Ireland government in 1953-1973 with Edwardian crown since coronation of Queen Elizabeth II, based earlier design with Tudor Crown from 1924. Otherwise known as the Ulster Flag, Red Hand of Ulster Flag, Red Hand Flag.
Flag of the Socialist Federal Republic of Yugoslavia (1946-1992).
The design (blazon) is defined in Article 4 of the Constitution for the Republic of Yugoslavia (1946). [1]
The flag of Brazil from 1968 to 1992 with 23 stars.