VM i fodbold 1962

VM i fodbold 1962
Campeonato Mundial de Fútbol -
Copa Jules Rimet Chile 1962
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er)Chile Chile
Dato(er)30. maj – 17. juni (19 dage)
Antal hold16 (fra 3 forbund)
Stadion(er)(i 4 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder Brasilien Brasilien (2. titel)
Andenplads Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet
Tredjeplads Chile Chile
FjerdepladsJugoslavien Jugoslavien
Turneringsstatistik
Antal kampe32
Antal scoringer89  (2.78 pr. kamp)
Tilskuere893.172  (27.912 pr. kamp)
Topscorer(e)Ungarn Flórián Albert
Brasilien Garrincha
Sovjetunionen Valentin Ivanov
Jugoslavien Dražan Jerković
Chile Leonel Sánchez
Brasilien Vavá
(4 mål)
Forrige sæsonVM i fodbold 1958
Næste sæsonVM i fodbold 1966

VM i fodbold 1962 blev afviklet i Chile og var den syvende VM-slutrunde. Mesterskabet blev vundet af forhåndsfavoritterne Brasilien med finalesejr over Tjekkoslovakiet med 3-1; holdet forsvarede dermed titlen vundet fire år tidligere.

Efter at være blevet afholdt i Europa i 1954 (Schweiz) og 1958 (Sverige) vendte VM igen tilbage til Sydamerika. FIFA havde tildelt Chile værtsskabet for slutrunden på dets møde i Lissabon i juni 1956 på bekostning af Vesttyskland og Argentina, der var de to andre ansøgere. Beslutningen var en overraskelse, idet det noget større og mere velforberedte land Argentina havde været favorit.

I maj 1960 under forberedelserne til turneringen blev Chile ramt af et af de største jordskælv i det 20. århundrede. Skælvet målte 8,5 på Richter-skalaen og forårsagede store ødelæggelser på landets infrastruktur og dræbte op mod 5000 chilenere. Det kom på tale at flytte VM til Argentina, men Carlos Dittborn, formanden for organisationskomiteen udtalte, at "fordi vi ingenting har, vil vi gøre hvad som helst for at genopbygge", hvilket blev det uofficielle slogan for turneringen.

Stadioner og anden infrastruktur blev genopbygget i rekordfart, og turneringen blev afviklet til tiden uden nogen organisatoriske mangler. Desværre levede Dittborn ikke længe nok til at høste frugterne af sit utrættelige arbejde for arrangementet – han døde en måned inden det startede. Som en sidste ære blev VM-stadionet i Arica opkaldt efter ham, og det bærer fortsat hans navn den dag i dag.

Turneringens format var det samme som i 1958. De 16 deltagende hold blev inddelt i fire grupper à fire hold, hvorfra de to bedste hold i hver gruppe gik videre til kvartfinalerne.

Turneringens forløb

VM i Chile 1962 huskes af de fleste for ualmindeligt defensivt og overdrevet brutalt spil, og det er gået over i historien som "det glemte VM". I Europa led arrangementet også under, at der ikke var direkte tv-dækning af begivenheden, fordi satellitforbindelsen fra Sydamerika endnu ikke var helt på plads.

Turneringens første uge var præget af meget voldeligt spil. 40 spillere var blevet skadet, heraf tre med brækkede ben, og kun fire spillere var blevet udvist. Den dårlige omtale i medierne fik FIFA til at indkalde repræsentanter for alle 16 hold og meddele dem, at de hold, der fortsatte den voldsomme linje, ville blive udelukket fra videre spil.

Den onde atmosfære omkring kampene kulminerede ved den indledende kamp mellem værterne Chile og Italien, også kendt som slaget om Santiago. Inden kampen havde italienske journalister sendt meget negative artikler om Chile hjem til Italien. Landet blev bl.a. beskrevet som et u-land med mange analfabeter, alkoholikere og udbredt korruption i forbindelse med salget af VM-billetterne. Da de negative historier blev kendt i Chile, gik den chilenske presse til modangreb og kaldte de italienske spillere for fascister, mafiosoer og narkomaner.

Stemningen på tilskuerpladserne var på kogepunktet allerede inden kampen, og Italien valgte at stille med et hold af spillere, som man vurderede var i stand til at håndtere de provokationer, man forventede fra publikum og de chilenske spillere. Kampen blev præget af systematiske hævnakter, forsøg på at skade modspillere og spytten i ansigtet, men kun to spillere blev udvist af den svage engelske dommer, Ken Aston, og holdene måtte have politibeskyttelse for at kunne forlade banen efter kampen.

Efter FIFAs opsang til holdene blev det voldelige spil dæmpet noget, men det kunne næsten heller ikke blive værre.

Rent sportsligt var de 16 deltagende hold blevet fundet ved en forudgående kvalifikationsturnering – den forsvarende verdensmester, Brasilien og værtslandet Chile var dog direkte kvalificeret. De forsvarende sølvvindere (Sverige) og bronzevindere (Frankrig) blev til gengæld slået ud i den europæiske kvalifikation. På denne baggrund blev Brasilien inden turneringen betragtet som favoritter til at genvinde titlen.

Stadioner

Resultater

Kvalifikation

  • Se Kvalifikation til VM i fodbold 1962

Indledende runde

Gruppe 1
Alle kampene blev spillet på
Estadio Carlos Dittborn, Arica.

DatoKampResTilsk.
30.5.Uruguay - Colombia2-17.908
31.5.Sovjetunionen - Jugoslavien2-015.000
2.6.Jugoslavien - Uruguay3-18.829
3.6.Sovjetunionen - Colombia4-48.040
6.6.Sovjetunionen - Uruguay2-19.973
7.6.Jugoslavien - Colombia5-07.167
Gruppe 1KampeMålPoint
Sovjetunionen Sovjetunionen38-55
Jugoslavien Jugoslavien38-34
Uruguay Uruguay34-62
Colombia Colombia3  5-111

Gruppe 2
Alle kampene blev spillet på
Estadio Nacional, Santiago.

DatoKampResTilsk.
30.5.Chile - Schweiz3-165.000
31.5.Vesttyskland - Italien0-065.440
2.6.Chile - Italien2-066.057
3.6.Vesttyskland - Schweiz2-164.922
6.6.Vesttyskland - Chile2-067.224
7.6.Italien - Schweiz3-059.828
Gruppe 2KampeMålPoint
Tyskland Vesttyskland34-15
Chile Chile35-34
Italien Italien33-23
Schweiz Schweiz32-80

Gruppe 3
Alle kampene blev spillet på
Estadio Sausolito, Viña del Mar.

DatoKampResTilsk.
30.5.Brasilien - Mexico2-010.484
31.5.Tjekkoslovakiet - Spanien1-012.700
2.6.Brasilien - Tjekkoslovakiet0-014.903
3.6.Spanien - Mexico1-011.875
6.6.Brasilien - Spanien2-118.715
7.6.Mexico - Tjekkoslovakiet3-110.648
Gruppe 3KampeMålPoint
Brasilien Brasilien34-15
Tjekkiet Tjekkoslovakiet32-33
Mexico Mexico33-42
Spanien Spanien32-32

Gruppe 4
Alle kampene blev spillet på
Estadio El Teniente, Rancagua.

DatoKampResTilsk.
30.5.Argentina - Bulgarien1-07.134
31.5.Ungarn - England2-17.938
2.6.England - Argentina3-19.794
3.6.Ungarn - Bulgarien6-17.442
6.6.Ungarn - Argentina0-07.945
7.6.England - Bulgarien0-05.700
Gruppe 4KampeMålPoint
Ungarn Ungarn38-25
England England34-33
Argentina Argentina32-33
Bulgarien Bulgarien31-71

Kvartfinaler

10.6.Chile ChileSovjetunionen Sovjetunionen2-1Estadio Carlos Dittborn, Arica17.268 tilskuere
1-0 Leonel Sanchez (11.), 1-1 Igor Chislenko (26.), 2-1 Eladio Rojas (29.)
10.6.Tjekkiet TjekkoslovakietUngarn Ungarn1-0Estadio El Teniente, Rancagua11.690 tilskuere
1-0 Adolf Scherer (13.)
10.6.Brasilien BrasilienEngland England3-1Estadio Sausalito, Viña del Mar17.736 tilskuere
1-0 Garrincha (31.), 1-1 Gerald Hitchens (38.), 2-1 Vava (53.), 3-1 Garrincha (59.)
10.6.Jugoslavien JugoslavienTyskland Vesttyskland1-0Estadio Nacional, Santiago63.324 tilskuere
1-0 Petar Radaković (85.)

Semifinaler

13.6.Tjekkiet TjekkoslovakietJugoslavien Jugoslavien3-1Estadio Sausalito, Viña del Mar5.890 tilskuere
1-0 Josef Kadrabra (48.), 1-1 Drazen Jerković (69.), 2-1, 3-1 Adolf Scherer (80., 84. str.)
13.6.Brasilien BrasilienChile Chile4-2Estadio Nacional, Santiago76.500 tilskuere
1-0, 2-0 Garrincha (9., 32.), 2-1 Jorge Toro (42.), 3-1 Vava (47.), 3-2 Leonel Sanchez (61. str.), 4-2 Vava (78.)

Bronzekamp

16.6.Chile ChileJugoslavien Jugoslavien1-0Estadio Nacional, Santiago67.000 tilskuere
1-0 Eladio Rojas (90.)

Finale

17.6.Brasilien BrasilienTjekkiet Tjekkoslovakiet3-1Estadio Nacional, Santiago69.000 tilskuere
0-1 Josef Masopust (15.), 1-1 Amarildo (17.), 2-1 Zito (69.), 3-1 Vava (78.)
Dommer: Nickolay Latychev (Sovjetunionen)

Målscorer

Kilder / eksterne henvisninger

  • Chile 1962 på FIFA World Cup's hjemmeside.
  • Rico Carlsen: Den store bog om VM i fodbold 1930-2006, bind 1 (Rikruca, 2004)

Medier brugt på denne side

Flag of Chile.svg
Det er let at give dette billede en kant
Gold medal.svg
Forfatter/Opretter: B1mbo, Licens: CC BY-SA 2.5
Drawing of a gold medal, based on Olympic rings.svg.
Silver medal.svg
Forfatter/Opretter: B1mbo, Licens: CC BY-SA 2.5
Draw of a silver medal, based in Olympic rings.svg.
The joining of the rings is not correct drawn.
Flag of Yugoslavia (1946-1992).svg
Flag of the Socialist Federal Republic of Yugoslavia (1946-1992).
The design (blazon) is defined in Article 4 of the Constitution for the Republic of Yugoslavia (1946). [1]
Flag of Spain (1945–1977).svg
Forfatter/Opretter: SanchoPanzaXXI, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of Spain during the Spanish State. It was adopted on 11 October 1945 with Reglamento de Banderas Insignias y Distintivos (Flags, Ensigns and Coats of Arms Bill)
Flag of Argentina (civil).svg
The original flag created by Manuel Belgrano in 1812, which is also supposed to be used by Argentine army during the battles for the independence. This flag was the "minor flag" until 1985 when the promulgation of Law 23.208/85 stated that the Sol de Mayo should be included in all the national flags of Argentina, without exceptions.
Flag of Mexico (1934-1968).svg
Flag of Mexico (1934-1968)
Bronze medal.svg
Forfatter/Opretter: B1mbo, Licens: CC BY-SA 2.5
Drawing of a bronze medal, based on Olympic rings.svg.
Flag of Brazil (1960–1968).svg
The flag of Brazil from 1960 to 1968 with 22 stars.