VM i curling 2021 (mænd)

VM i curling for mænd 2021
Arrangement
Arrangør	World Curling Federation
Mesterskab nr.	62
Dato(er)	2. - 11. april 2021
Værtsby(er)	Calgary, Canada
Antal deltagere	14 hold
Resultat
Førsteplads	Sverige (10. titel)
Andenplads	Skotland
Tredjeplads	Schweiz
	2019 2022

Verdensmesterskabet i curling for mænd 2021 var det 62. VM i curling for mænd gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen WinSport Arena i Calgary, Alberta, Canada i perioden 2. - 11. april 2021 med deltagelse af 14 hold. Canada var VM-værtsland for 25. gang, og det var anden gang, at Calgary lagde is til mesterskabet – første gang var i 1964.

Mesterskabet blev vundet af Sveriges hold bestående af Niklas Edin, Oskar Eriksson, Rasmus Wranå, Christoffer Sundgren og reserven Daniel Magnusson med Fredrik Lindberg som træner, som i finalen besejrede Skotlands hold, anført af Bruce Mouat, med 10−5. Finaleopgøret var helt lige og stod 5-5 efter ottende ende, inden svenskerne afgjorde kampen med fem point i niende ende. Det var tiende gang i alt og tredje år i træk, at det svenske hold vandt VM-titlen, og Sverige blev dermed det blot andet land nogensinde, der vandt titlen tre gange i træk – kun Canada havde tidligere udført denne bedrift. Det var femte gang, at skipper Niklas Edin førte et hold til guldmedaljer ved VM, og dermed blev Edin den første skipper nogensinde med fem VM-titler. Skotland vandt VM-sølvmedaljer for 21. gang. Bronzemedaljerne blev vundet af Schweiz' hold anført af Peter de Cruz, som i bronzekampen vandt med 6−5 over Rusland, og som dermed blev nr. 3 for andet VM i træk. Det var fjerde gang, at de Cruz' hold vandt VM-medaljer, og de tre første gange, i 2014, 2017 og 2019, havde udbyttet ligeledes været bronzemedaljer.^[1]

De seks bedste hold kvalificerede sig til den olympiske curlingturnering i 2022, og det betød, at følgende hold sikrede sig en OL-billet: Sverige, Skotland (der til OL stiller op som Storbritannien), Schweiz, Rusland, Canada og USA.

Danmark deltog i VM for første gang siden 2016 og blev repræsenteret af et hold anført af Mads Nørgaard, der sluttede på 11.-pladsen efter at have opnået tre sejre og ti nederlag.

Mesterskabet skulle egentlig have været afviklet i Ottawa, Canada,^[2] men den 1. december 2020 meddelte World Curling Federation, at mesterskabet var blevet flyttet til Calgary, hvor de strikse sundhedsprotokeller, som mestesrkabet blev afviklet under på grund af COVID-19-pandemien, bedre kunne implementeres.^[3]

Hold

Mesterskabet skulle oprindeligt have haft deltagelse af 13 hold, men endte med at få deltagelse af 14 hold.

For at afgøre hvilke 13 hold, der skulle deltage i mesterskabet, havde World Curling Federation først og fremmest den udfording, at VM i 2020 blev aflyst pga. COVID-19-pandemien. Det betød, at fordelingen af de 13 pladser ved mesterskabet mellem de tre kontinenter ikke kunne fastslås ud fra resultatet fra VM 2020. Forbundet valgte derfor at allokere de 13 pladser ved VM som følger:

Amerika: 2 pladser
Europa: 8 pladser.
Asien og Oceanien: 2 pladser.

Den sidste plads ved VM skulle tildeles det højst placerede hold på verdensranglisten, der ikke blev kvalificeret som følge af ovenstående allokering af pladser.

Dernæst løb man ind i den udfordring, at EM i curling og Stillehavsmesterskabet i curling, som normalt fungerede som kvalifikationsstævner til VM, blev aflyst i 2020. Derfor valgte man at anvende resultaterne fra EM og Stillehavsmesterskabet i 2019 som kvalifikationskriterier. Fra Amerika-zonen valgte man de to højst placerede hold på verdensranglisten. Det medførte, at følgende hold kvalificerede sig til mesterskabet:^[4]

Panamerika: Canada (som værtsland) og USA.
Europa: Sverige, Schweiz, Skotland, Danmark, Italien, Norge, Tyskland og Holland (de otte bedst placerede hold ved EM i curling 2019).
Asien og Oceanien: Sydkorea og Japan (de to bedst placerede hold ved Stillehavsmesterskabet i curling 2019).
Højst placerede hold på verdensranglisten ud over ovennævnte: Rusland.

Efterfølgende valgte World Curling Federation ekstraordinært at øge antallet af deltagende hold 14. Det skyldtes bl.a., at den sædvanlige VM-kvalifikation for hold, der ikke havde kvalificeret sig direkte til VM fra de kontinentale mesterskaber, var blevet aflyst. Forbundet havde derfor modtaget en anmodning om, at de hold, der havde kvalificeret sig til det aflyste VM i 2020, men som ikke blev tildelt en plads ved VM 2021, også blev medtaget i deltagerfeltet. Det medførte, at Kina blev inkluderet som turneringens 14. hold.^[5]

Dermed endte mesterskabet med følgende deltagerfelt.

Europa	Panamerika	Asien og Oceanien
Danmark	Canada	Japan
Holland	USA	Kina
Italien		Sydkorea
Norge
RCF
Schweiz
Skotland
Sverige
Tyskland

Rusland stillede op under navnet RCF på grund af en dom fra Sportens Voldgiftsret, der forbød, at Rusland stillede op til VM-turneringer under sit eget navn og flag.^[6]

Resultater

De fjorten deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle med tretten kampe til hvert hold. De seks bedste hold efter grundspillet gik videre til slutspillet om medaljer.

Grundspil

De fjorten hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav tretten kampe til hvert hold. De to bedste hold i grundspillet gik videre til semifinalerne, mens holdene, der endte på 3.- til 6.-pladsen gik videre til kvartfinalerne.

Session	Dato	Kl.^[7]	Bane A		Bane B		Bane C		Bane D
1	2. april	9:00	RCF - Holland	8–5	Sydkorea - Italien	1–7	Norge - Danmark	7–6	Skotland - Canada	6–9
2		14:00	Tyskland - Japan	5–8	Kina - USA	4–5	Sverige - Schweiz	7–8	Sydkorea - RCF	3–9
3		19:00	Danmark - Skotland	2–7	Japan - Canada	5–8	Kina - Italien	4–7	Holland - Norge	4–7
4	3. april	9:00	USA - Sverige	5–8	Schweiz - Tyskland	8–5	Skotland - Holland	9–4	Canada - Danmark	7–5
5		14:00	Kina - RCF	16–10	Norge - Sydkorea	9–2	Tyskland - USA	5–7	Italien - Sverige	6–7
6		19:00	Japan - Schweiz	5–8	Holland - Danmark	15–14	Norge - Kina	9–5	Skotland - Sydkorea	011–411
7	4. april	9:00	Italien - Tyskland	9–3	Canada - Schweiz	4–6	RCF - Sverige	7–8	USA - Japan	10–51
8		14:00	Holland - Canada	6–7	Skotland - Kina	10–10	Danmark - Sydkorea	4–3	Sverige - Norge	8–9
9		19:00	Schweiz - USA	6–8	Holland - Sydkorea	4–5	Italien - Japan	2–5	RCF - Tyskland	6–4
10	5. april	9:00	Sverige - Skotland	6–5	RCF - Japan	10–51	USA - Canada	01–10	Danmark - Kina	5–6
11		14:00	Sydkorea - Canada	10–91	Tyskland - Norge	8–6	Kina - Holland	12–10	Schweiz - Italien	3–4
12		19:00	USA - Italien	8–2	Danmark - Sverige	1–9	Schweiz - RCF	8–2	Tyskland - Skotland	8–9
13	6. april	9:00	Sverige - Holland	10–41	Sydkorea - Kina	5–8	Japan - Norge	12–10	RCF - USA	011–811
14		14:00	Tyskland - Danmark	8–6	Japan - Skotland	3–6	Canada - Italien	7–4	Norge - Schweiz	10–51
15		19:00	Canada - Kina	6–5	Italien - RCF	7–8	Schweiz - Skotland	4–7	Sverige - Sydkorea	10–21
16	7. april	9:00	Norge - USA	5–6	Sverige - Kina	5–3	Japan - Danmark	10–61	Tyskland - Holland	5–7
17		14:00	Japan - Holland	7–5	Skotland - USA	19–10	Italien - Norge	10–31	Canada - RCF	7–8
18		19:00	Canada - Sverige	7–9	Danmark - Schweiz	9–8	Sydkorea - Tyskland	15–12	Italien - Skotland	2–7
19	8. april	9:00	RCF - Norge	8–6	Sydkorea - Japan	17–10	Holland - Schweiz	4–8	Kina - Tyskland	4–8
20		14:00	Kina - Japan	6–7			Skotland - RCF	2–9	Danmark - USA	3–8
21		19:00	Schweiz - Sydkorea	9–3	USA - Holland	9–4	Sverige - Tyskland	8–4	Norge - Canada	4–6
22	9. april	9:00	Skotland - Norge	7–6	Tyskland - Canada	6–9	Danmark - Italien	14–10	Schweiz - Kina	9–4
23	9. april	14:00	Holland - Italien	4–8	RCF - Danmark	7–4	USA - Sydkorea	8–3	Japan - Sverige	2–7

Plac.	Hold	Kampe	Vundne	Tabte	Indbyrdes	DSC
1.	Sverige	13	11	2	1 sejr
2.	RCF	13	11	2	0 sejre
3.	USA	13	10	3
4.	Canada	13	9	4	1 sejr
5.	Skotland	13	9	4	0 sejre
6.	Schweiz	13	8	5
7.	Italien	13	7	6	1 sejr
8.	Norge	13	7	6	0 sejre
9.	Japan	13	6	7
10.	Tyskland	13	4	9
11.	Danmark	13	3	10
12.	Holland	13	2	11	1 sejr	33,15 cm
13.	Sydkorea	13	2	11	1 sejr	33,75 cm
14.	Kina	13	2	11	1 sejr	42,55 cm

Slutspil

De seks bedste hold fra grundspillet spillede i slutspillet om medaljer. De to bedste hold i grundspillet, Sverige og RCF, startede slutspillet i semifinalerne, mens de øvrige fire hold, USA, Canada, Skotland og Schweiz, startede i kvartfinalerne, hvor de spillede om de sidste to ledige pladser i semifinalerne.

I kvartfinalerne mødtes holdene 3 vs. 6 og 4 vs. 5, mens vinderen af grundspillet, Sverige, i semifinalen spillede mod den af kvartfinalevinderne, der sluttede på den dårligste placering i grundspillet, dvs. Schweiz.

Kvartfinaler

Kvartfinale			1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	EE		Total
Canada (4)			0	0	1	0	0	1	0	1	0	X	-		3
Skotland (5)			0	0	0	0	1	0	2	0	2	X	-		5

Kvartfinale			1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	EE		Total
Schweiz (6)			0	0	3	0	0	2	0	0	2	0	-		7
USA (3)			0	1	0	0	2	0	1	1	0	1	-		6

Semifinaler

Semifinale			1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	EE		Total
Sverige (1)			1	0	1	0	5	1	0	3	X	X	-		11
Schweiz (6)			0	1	0	2	0	0	0	0	X	X	-		3

Semifinale			1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	EE		Total
Skotland (5)			0	0	3	0	0	0	0	1	0	1	-		5
RCF			0	1	0	1	0	0	0	0	1	0	-		3

Bronzekamp

Bronzekamp			1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	EE		Total
Schweiz (6)			2	0	0	1	0	1	0	1	0	1	-		6
RCF (2)			0	1	0	0	2	0	1	0	1	0	-		5

Finale

Finale			1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	EE		Total
Sverige (1)			1	0	2	0	1	0	1	0	5	X	-		10
Skotland (5)			0	2	0	1	0	1	0	1	0	X	-		5

Samlet rangering

Plac.	Hold	4	3	2	1	Reserve	Kvalifikation
Guld	Sverige	Niklas Edin	Oskar Erikkson	Rasmus Wranå	Chirstoffer Sundgren	Daniel Magnusson	Kvalificeret til Vinter-OL 2022
Sølv	Skotland	Bruce Mouat	Grant Hardie	Bobby Lammie	Hammy McMillan Jr.	Ross Whyte
Bronze	Schweiz	Benoît Schwarz	Sven Michel	Peter de Cruz	Valentin Tanner	Pablo Lachat
4.	RCF	Sergej Glukhov	Jevgenij Klimov	Dmitrij Mironov	Anton Kalalb	Daniil Gorjatjev
5.	Canada	Brendan Bottcher	Darren Moulding	Brad Thiessen	Karrick Martin	Marc Kennedy
5.	USA	John Shuster	Chris Plys	Matt Hamilton	John Landsteiner	Colin Hufman
7.	Italien	Joël Retornaz	Amos Mosaner	Sebastiano Arman	Mattia Giovanella	Fabio Ribotta
8.	Norge	Steffen Walstad	Torger Nergaard	Markus Høiberg	Magnus Vågberg	Eirik Mjøen
9.	Japan	Yuta Matsumura	Tetsuro Shimizu	Yasumasa Tanida	Shinya Abe	Kosuke Aita
10.	Tyskland	Sixten Totzek	Marc Muskatewitz	Joshua Sutor	Dominik Greindl	Klaudius Harsch
11.	Danmark	Mikkel Krause	Tobias Thune	Mads Nørgaard	Kasper Wiksten	O. Rosenkrands Søe
12.	Holland	Wouter Gösgens	Jaap van Dorp	Laurens Hoekman	Carlo Glasbergen	Tobias van den Hurk
13.	Sydkorea	Jeong Yeong-Seok	Park Se-Wong	Kim Jeong-Min	Lee Jun-Hyung	Seo Min-Guk
14.	Kina	Zou Qiang	Tian Jiafeng	Wang Zhiyu	Xu Jingtao	Han Peng
Skippere er markeret med fed skrift.

Kilder / eksterne henvisninger

World Curling Federation - World Men's Curling Championship 2021 (engelsk)

Noter

^ World Curling Federation - Sweden make history with third consecutive world title (12. april 2019) (engelsk)
^ World Curling Federation - Ottawa, Canada to host the World Men’s Curling Championship 2021 (16. juni 2020) (engelsk)
^ World Curling Federation - World Men’s Curling Championship 2021 to be held in Canadian hub city (1. december 2020) (engelsk)
^ World Curling Federation - Five 2020–2021 season world qualification events cancelled (1. september 2020) Arkiveret 28. december 2020 hos Wayback Machine (engelsk)
^ World Curling Federation - World Championships expanded to 14 teams for 2020–2021 season (6. oktober 2020) Arkiveret 18. januar 2021 hos Wayback Machine (engelsk)
^ World Curling Federation - Court of Arbitration of Sport Decision regarding Russian Competitors (25. marts 2021) (engelsk)
^ Lokal tid (UTC−6)

[1] World Curling Federation - Sweden make history with third consecutive world title (12. april 2019) (engelsk)

[2] World Curling Federation - Ottawa, Canada to host the World Men’s Curling Championship 2021 (16. juni 2020) (engelsk)

[3] World Curling Federation - World Men’s Curling Championship 2021 to be held in Canadian hub city (1. december 2020) (engelsk)

[4] World Curling Federation - Five 2020–2021 season world qualification events cancelled (1. september 2020) Arkiveret 28. december 2020 hos Wayback Machine (engelsk)

[5] World Curling Federation - World Championships expanded to 14 teams for 2020–2021 season (6. oktober 2020) Arkiveret 18. januar 2021 hos Wayback Machine (engelsk)

[6] World Curling Federation - Court of Arbitration of Sport Decision regarding Russian Competitors (25. marts 2021) (engelsk)

[7] Lokal tid (UTC−6)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

Navigation

navigation

Themenportale