VM i curling 2009 (mixed double)
Verdensmesterskabet i curling 2009 i mixed double var det andet VM i curling i mixed double og blev arrangeret af World Curling Federation. Mesterskabet havde deltagelse af 27 hold og blev afviklet i Cortina d'Ampezzo, Italien i perioden 18. – 25. april 2009.
Mesterskabet blev for andet år i træk vundet af schweizerne Toni Müller og Irene Schori, der ligesom året før gik ubesejret gennem turneringen, og som efter de to første VM-turneringer i mixed double herefter var noteret for 19 sejre og 0 nederlag! I finalen besejrede schweizerne det ungarske ægtepar György Nagy og Ildiko Szekeres med 7-4, og dermed vandt Ungarn for første gang nogensinde medaljer ved et større curlingmesterskab. Bronzemedaljerne gik til Canada, som i bronzekampen vandt 6-5 over Kina. Danmark blev repræsenteret af Per og Christine Svensen, som i den indledende runde blev noteret for fire sejre og fire nederlag, hvilket rakte til en samlet 12.-plads.
Resultater
De 27 hold var opdelt i tre gruppe med ni hold. Holdene i hver gruppe spillede alle-mod-alle. De tre gruppevindere gik videre til semifinalerne, mens de tre toere spillede om den sidste semifinaleplads.
Slutspil
Dato | Kamp | Res. |
---|---|---|
Kvalifikation til semifinalerne | ||
24.4. | Ungarn - Tjekkiet | 9-6 |
24.4. | Finland - Ungarn | 3-9 |
Semifinaler | ||
24.4. | Ungarn - Canada | 7-5 |
24.4. | Kina - Schweiz | 2-10 |
Bronzekamp | ||
25.4. | Canada - Kina | 6-5 |
Finale | ||
25.4. | Ungarn - Schweiz | 4-7 |
Kilder / eksterne henvisninger
- World Mixed Doubles Curling Championship Cortina 2009 Arkiveret 24. april 2009 hos Wayback Machine (engelsk) (italiensk)
- World Curling Federation – Results & Statistics – World Mixed Doubles Curling Championship 2009 Arkiveret 1. april 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
- World Curling Federation – News – Switzerland wins 2009 World Mixed Doubles title, Hungary scores silver, Canada bronze Arkiveret 23. november 2009 hos Wayback Machine (25. april 2009) (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Finlands flag
Pictograms of Olympic sports - Curling