Værftbiller
Værftbiller | |
---|---|
Egeværftbille Lymexylon navale | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Underrække | Hexapoda (Seksbenede dyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Coleoptera (Biller) |
Underorden | Polyphaga |
Infraorden | Cucujiformia |
Overfamilie | Lymexyloidea |
Familie | Lymexylidae |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Værftbiller (Lymexylidae) er en familie af biller. De er 7-18 mm lange. Familien indeholder 37 arter i 7 slægter og er det eneste medlem af overfamilien Lymexyloidea. To af disse arter findes i Danmark, nemlig almindelig værftbille (Elateroides dermestoides)[1] og den sjældne egeværftbille (Lymexylon navale).[2]
Beskrivelse
De fuldt udviklede biller har en aflang kropsform, korte antenner og bløde dækvinger. Mange arter udviser kønsdimorfi, det vil sige, at hanner og hunner har forskelligt udseende. Hannerne er også kendetegnet ved tilstedeværelsen af et specielt buskformet vedhæng på palperne. Som larver lever værftbiller i tunneler under barken af døde eller døende træer, hvor de lever af svampemycelium.
Habitat og adfærd
Værftbiller fra slægterne Lymexylon, Elateroides og Melittomma er skadedyr på skovtræer såsom kastanje, poppel og eg, og findes i hele verden. Nogle arter er parasitære og forårsager skader på levende træer og beskadiger træstrukturer såsom huse og skibe. Træboreaktiviteter forekommer primært i larvestadiet, hvor larverne skader både splintved og kerneved. Larverne af værftbiller lever i træ, hvor de dyrker mikroskopiske svampe af slægten Alloascoidea, som de lever i symbiose med.[3][4][5] En svamp der har en sådan symbiotisk funktion kaldes en symbiont.
Klassifikation
- Atractocerus
- Australymexylon
- Elateroides (dansk art: Almindelig værftbille, Elateroides dermestoides)[1]
- Lymexylon (dansk art: Egeværftbille, Lymexylon navale)[2]
- Melittomma
- Melittommopsis
- Promelittomma
Referencer
- ^ a b Almindelig værftbille. naturbasen.dk, Hentet 25. oktober 2023.
- ^ a b Egeværftbille. naturbasen.dk, Hentet 25. oktober 2023.
- ^ Batra LR, Francke-Grosmann H (1961) Contributions to our knowledge of ambrosia fungi. I. Ascoidea hylecoeti sp. nov. (Ascomycetes). Am J Bot 48:453–456
- ^ Francke-Grosmann H (1967) Ectosymbiosis in wood-inhabiting insects. In: Henly SM (ed) Symbiosis: associations of invertebrates, birds, ruminants, and other biota. Academic Press, New York, pp 141–205
- ^ Toki W (2021) A single case study of mycetangia-associated fungi and their abilities to assimilate wood-associated carbon sources in the ship timber beetle Elateroides flabellicornis (Coleoptera: Lymexylidae) in Japan. Symbiosis 83, 173–181. doi: 10.1007/s13199-021-00745-9
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Leslie Seaton from Seattle, WA, USA, Licens: CC BY 2.0
Hole by beetle, other damage by pileated woodpecker.
Jim said the pileated woodpecker plays a big role in the life of a forest. In its quest to get at the larvae in the trees, it helps to break the trees down so that other species can also have a go.
Here's a PNW Research Station paper on them as "Ecosystem Engineers."
A quote from it: "The pileated woodpecker may be a keystone habitat modifier in forested ecosystems of the Pacific Northwest. Their old nest and roost cavities provide unique habitat for secondary cavity-users, and their excavations provide foraging opportunities for other species, accelerate decay processes and nutrient cycling, and may facilitate the spread of heart-rot fungi and mediate insect outbreaks."Lymexylon navale, a ship-timber beetle.