Vær Kirke

Vær Kirke
Vær kirke ved Horsens
Generelt
OpførtBegyndelsen af 1100-tallet
Geografi
AdresseVærvej 50
Stensballe, 8700 Horsens
SognVær Sogn
PastoratVær-Nebel Pastorat
ProvstiHorsens Provsti
StiftÅrhus Stift
KommuneHorsens Kommune
Eksterne henvisninger
vaernebelsogn.dk/om-kirkerne/vaer-kirke/
Oversigtskort

Vær Kirke er sognekirken i Vær Sogn, Horsens Provsti i Århus Stift. Kirken ligger i Horsens Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå den i Voer Herred i Skanderborg Amt.

Kirken består af skib og kor, tårn mod vest, våbenhus mod syd og en tilbygning mod nord. Skib og kor er opført i romansk tid af granitkvadresokkel med skråkant, men senere meget ombygget med mursten. Tårn med spir, våbenhus og tilbygning med opgang til herskabsstolen er senere og af mursten.

CitatHer lagdes Kragh og Griffenfeld og her hædres dansk Blod og Dyd af EfterslægtenCitat
Citatet på tavlen over døren til gravkapellet

I den senere middelalder er koret blevet hvælvet. Skibet har fladt bjælkeloft malet som kassetter. Tårnrummet, med tøndehvælving og rundbue ind til skibet, er gravkapel. En altertavle er opsat 1699 af baronesse Krag, med et maleri (Kristus i Getsemane) af Frederik Ludvig Storch fra 1873. En romansk granitdøbefont er med relieffer, og prædikestolen fra 1587 er med Rosenkrantzernes våben.[1]

I skibet findes tre pulpiturer med malerier, en ligsten med portrætfigur over Folmer Axelsen Rosenkrantz til Stensballegård (†1586), hustru Margrethe Gyldenstierne til Tim ('Timgaard'[2]) (†1581) og to sønner. En malmlysekrone er skænket 1695 af baron Frederik Krag (†1728) og Charlotte Amalie Griffenfeld. Et epitafium er over præsten Jens Pedersen Bai (†1687)[3] og to hustruer med portrætter og årstal 1678 og 1681.

I kapellet findes tre trækister med ligene af rigskansler Peder Griffenfeld (†1699), Charlotte Amalie Griffenfeld (†1703) og hendes mand baron Frederik Krag (†1728) og et epitafium med portrætmedaljon af marmor over sidstnævnte. På Griffenfelds kiste findes en dobbelt metalplade; på den øverste står en kort inskription; den dækker over den anden længere inskription om hans sørgelige skæbne. I kælderen under skibet er flere personer begravet: Griffenfelds hustru Cathrine Nansen (†1672); Frederik Krags tredje hustru Edele Nielsdatter Krag (†1751); Frk. Charlotte Amalie Krag; Frk. Vibeke Cathrine Krag, samt flere af den kragske familie.[4]

Galleri

Referencer

  1. ^ Gravsten. Slægtstavler for Folmer Rosenkrantz og Margrethe Gyldenstierne og Epitafium. Slægtstavle for Frederik Krag fra Gravstenogepitafier.dk
  2. ^ Der menes formodentlig 'Timgaard' ved Tim (by) nær Ringkøbing, se Timgaards ejerhistorie Arkiveret 11. august 2016 hos Wayback Machine fra Danskeherregaarde.dk/
  3. ^ Om Jens Pedersen Bai fra Geni.com
  4. ^ Beskrivelsen af kirken er fra afsnit i Trap: Vær Sogn og Vær Kirke i Trap Danmark

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E
Nordenskirker Vaer(12).jpg
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Vær Kirke i Danmark. Epitafium på skibets nordvæg
Vær kirke (Horsens).JPG
Forfatter/Opretter: Bococo, Licens: CC BY-SA 3.0
fra sydvest
Nordenskirker Vaer(13).jpg
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Vær Kirke i Danmark. Gravsten over Folmer Rosenkrantz og Margrethe Gyldenstjerne
Nordenskirker Vaer(22).jpg
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Vær Kirke i Danmark. Skrifttavle over indgangen til gravkapellet