Vækstfonden
Vækstfonden er en selvstændig offentlig virksomhed,[1] der ejes af den danske stat. Fonden blev oprettet i 1992. Den yder finansiering til danske virksomheder ved at investere i venture- og small cap-buyout-fonde såvel som direkte i virksomheder, samt ved at yde lån og garantier i samarbejde med banker og andre private kapitaludbydere. Vækstfonden yder årligt finansiering til ca. 800 virksomheder for i alt ca. 2,4 milliarder danske kroner. Derudover investerer fonden årligt ca. en kvart milliard danske kroner i direkte egenkapital og giver tilsagn for omtrent 750 mio. danske kroner til fonde.[2] Vækstfonden har siden 1992 finansieret over 8.500 virksomheder for mere end 27,3 mia. kr.[3]
1. januar 2023 sammenlægges Vækstfonden med Danmarks Grønne Investeringsfond og Eksportkreditfonden (EKF) til en ny samlet konstruktion med navnet Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Historie
Vækstfonden blev grundlagt i 1992 af den danske regering og finansierer innovation og vækst i danske virksomheder. Oprindeligt leverede fonden bløde lån til højrisiko-projekter.
I 2001 skiftede strategien mod venturekapitalinvesteringer og garanterede lån på markedsvilkår.
Siden 2009 har fonden også tilbudt direkte lån.
I 2011 etablerede Vækstfonden en separat fondskasse Dansk Vækstkapital I[4] – i samarbejde med en række danske pensionsfonde. Målet var at fordele mere risikovillig kapital fra pensionsfonde til små og mellemstore virksomheder gennem investeringer i venturefonde og små og mellemstore kapitalfonde.
I 2015 blev et andet og lignende joint venture, Dansk Vækstkapital II [5], oprettet med et bredere udvalg af institutionelle investorer. Vækstfonden fungerer som investor og sekretariat for begge fonde.
I 2016 oprettede Vækstfonden Dansk Landbrugskapital i samarbejde med danske pensionsfonde. Dansk Landbrugskapital er en lånefond, der yder ansvarlige lån til landbrugssektoren.
I 2016 lancerede Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) en Business Angel Matching Fund. Fonden matcher investeringer fra danske business angles og forventes at investere i 100-150 danske virksomheder.
Vækstfonden fungerer også som sekretariat for Danmarks Grønne Investeringsfond[6], og er grundlægger af det offentlig-private nonprofit-initiativ DenmarkBridge[7], som bringer danske virksomheder tættere på den teknologiske viden og udvikling i Silicon Valley ved at lette samarbejdet med Silicon Valley-baserede virksomheder og investorer.
Fra 1. januar 2023 sammenlægges Vækstfonden med Danmarks Grønne Investeringsfond og Eksportkredit Fonden (EKF). Det nye navn for "superfonden" bliver Danmarks Eksport- og Investeringsfond.[8] CEO i EKF Peder Lundquist bliver direktør i EIFO.
Investeringer
Vækstfonden yder lån og garantier samt egenkapital til virksomheder i en bred vifte af brancher, herunder virksomheder fra Grønland og Færøerne. Venture investeringer fokuserer primært på teknologidrevne sektorer som biotech, medtech, edtech, it og robotteknologi. Investeringer gennem små og mellemstore fonde dækker et bredere udvalg af brancher.
Ledelse
Administrerende direktører
2022-Jacob Hübertz (CFO og midlertidig CEO)
2019-2022 Rolf Kjærgaard[9]
2001-2019 Christian Madsen Motzfeldt
1992-2000 Bent Kiemer
Bestyrelsesformænd
2022-Camilla Ley Valentin
2020-2022 Tue Mantoni[10]
2018-2020 Claus Gregersen
2011-2018 Carsten Koch
2007-2010 Walther Thygesen
2000-2006 Michael Fiorini
1998-2000 Svend E. Bruun
1995-1998 Erik K. Rauff
1992-1995 Ove Ravn
Referencer
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
- ^ https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=16294675&soeg=V%C3%A6kstfonden&type=undefined&language=da
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2020. Hentet 7. august 2020.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. juni 2020. Hentet 7. august 2020.
- ^ "Dansk Vækstkapital I". Arkiveret fra originalen 19. august 2018. Hentet 18. august 2018.
- ^ "Dansk Vækstkapital II". Arkiveret fra originalen 19. august 2018. Hentet 18. august 2018.
- ^ Danmarks Eksport- og Investeringsfond
- ^ https://denmarkbridge.dk/
- ^ Danmarks Eksport- og Investeringsfond
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 6. marts 2021. Hentet 7. august 2020.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. august 2020. Hentet 7. august 2020.