Urbanskolen, Afdeling R

Urbanskolen, Afdeling R
Urbanskolen
Generelle informationer
TypeFolkeskole
StedDanmark Esbjerg, Danmark
Grundlagt1932 (1932)
Tidligere navnRørkjær Skole
LederSteffen Lawaetz
Eksterne henvisninger
esbjergkommune.dk
Oversigtskort

Urbanskolen, Afdeling R (også kendt som Urban R) er en folkeskole i Esbjerg, der blev opført i 1932 og er dermed en af de ældste i byen. Skolen skiftede navn i august 2015 fra Rørkjær Skole, i forbindelse med organisatoriske omlægninger af hele folkeskoleområdet i kommunen.[1]

Skolen under besættelsen

Da skolen blev bygget i 1932, blev skolens to store bygninger opført med et fladt betontag. Da Danmark blev besat af den tyske besættelsesmagt I 1940, beslaglagdes bygningerne for at omdanne den til en kaserne. Undervisningen blev flyttet til Danmarksgades Skole.

Tyskerne anbragte antiluftskyts på taget af bygningen ved Ringen. Efter befrielsen opdagede man, at skydningen med kanonerne havde forårsaget, at der var revner i murene. For at forhindre vandskader, blev der I 1946 foretaget en nødvendig reparation hvor man byggede et tag med lav rejsning. Skolen blev herefter genindviet som folkeskole.

Ulykken i 1968

I 1968 blæste en meget kraftig storm fra vest ind over Esbjerg. Imens der var frikvarter, opstod der et meget voldsomt lufttryk, der forplantede sig ind under forbygningens ret flade tag. Efter reparationen i 1946 var tagets hjørne ikke forankret forsvarligt og vestfløjens tag røg derfor af, hvilket resulterede i at to meget store tagflader fra forbygningen faldt ned i skolegården. Nogle elever nåede at flygte, imens nogle blev blæst væk, da pladerne faldt, men flere andre blev ramt af taget.

Ifølge Politiken der udkom dagen efter medførte tagulykken 3 dræbte og 16 kvæstede. 9 elever blev indlagt med kvæstelser i hovedet og benbrud. Yderligere 2 elever blev overført til Odense med svære hjernelæsioner. Fra Centralsygehuset i Esbjerg kunne 6 sendes hjem efter behandling.[2]

Referencer

  1. ^ Folkeskoler - Vores folkeskoler - folkeskoler
  2. ^ Svarrer, Poul Henry (maj 2003). "Katastrofen da taget blæste ned i skolegården". leifbr.dk. Hentet 20. juni 2016. 

Eksterne henvisninger


Awatcornertower01.JPGDenne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side

Awatcornertower01.JPG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Esbjerg map.png
Forfatter/Opretter: OpenStreetMap contributors, Licens: CC BY-SA 2.0
Bykort over Esbjerg.

N 55.5601 S 55.4341 ø 8.5336 V 8.3180

w:da:Creative Commons
kreditering deling på samme vilkår
Du må frit:
  • at dele – at kopiere, distribuere og overføre værket
  • at remixe – at tilpasse værket
Under følgende vilkår:
  • kreditering – Du skal give passende kreditering, angive et link til licensen, og oplyse om der er foretaget ændringer. Du må gøre det på enhver fornuftig måde, men ikke på en måde der antyder at licensgiveren godkender dig eller din anvendelse.
  • deling på samme vilkår – Hvis du bearbejder, ændrer eller bygger videre på dette værk, skal du distribuere dine bidrag under den samme eller en kompatibel licens som originalen.